Search Rejseliv.dk Søg
 

Legolands Polar X-plorer kan ikke klare kulden

»Polar X-plorer (på billedet, red) kan kun køre i plusgrader,« siger Legolands direktør Henrik Höhrmann til Rejseliv.dk.


Når Legoland åbner sæsonen på lørdag, vil parkens hurtigste forlystelse Polar X-plorer være lukket, hvis vejret stadig bringer sne og frost.


Rejseliv.dk anbefaler artiklen:



Se Formel1-kørerne i den hurtigste rutsjebane


 


Af Mikkel Mayner Lind
Tirsdag den 19. marts 2013



»Tag snebrillerne på, spring ombord i de seje snescootere, og gå på opdagelse blandt vilde polardyr og levende pingviner med Polar X-plorer.«

Se også: Danmarks længste rutsjebane

Sådan skriver Legoland på sin hjemmeside om parkens hurtigste og største forlystelse, men det hårde vintervejr i år vil sandsynligvis forhindre rutsjebaneture gennem Polarlandet på åbningsdagen 23. marts.

»Polar X-plorer kan kun køre i plusgrader, rutsjebanen er ikke godkendt til at køre i frost. Det bliver lidt teknisk, men stålet bliver for koldt til, at den kan komme op ad skinnerne,« siger Legolands direktør Henrik Höhrmann til Rejseliv.dk.

»Det handler om sikkerhed«
Men det er ikke kun Polar-rutsjebanen, der kan risikere at holde stille på grund af vejret.

»Det afhænger meget af vejret de næste par dage. Lige nu har vi et par vandaktiviteter, der med den nuværende vejrudsigt ikke kommer til at køre. På grund af frost er der ikke fyldt vand i aktiviteterne endnu,« siger Henrik Höhrmann.

Legoland følger vejrsituationen meget nøje og klargør forlystelserne så snart, at vejret tillader det.

»Det handler om sikkerhed, og den går vi ikke på kompromis med. Forlystelserne skal sikkerhedsgodkendes af myndighederne og vores personale skal trænes, inden vi åbner dem. Vi håber, at vejret vender snart, « siger Henrik Höhrmann, der udover halv pris på indgang på åbningsdagen vil regulere priserne dag for dag, så gæsterne får »value for money«, hvis flere af forlystelserne ikke kører.

Dyrehavsbakken forventer færre motorcykler
Legoland er ikke den eneste af landets forlystelsesparker, der er udfordret af det kolde martsvejr. 

Dyrehavsbakken i Nordsjælland åbner torsdag 21. marts og vil også have vandforlystelser, der vil være lukkede på åbningsdagen.

»Vi får muligvis et problem med en vandkanon, men vi er så heldige, at snestormen indtil videre er afblæst i vores del af Danmark. Havde vi oplevet samme vejr som Legoland, havde vi haft de samme udfordringer, « siger Nils Erik Winther, direktør i Dyrehavsbakken.

Direktøren forventer dog, at vejret gør, at ikke lige så mange adskillige tusinde motorcyklister vil deltage i åbningen som de forrige år.

»Jeg er super ked af, hvis motorcyklerne, der er en fast del af åbningsdagen, får problemer med at komme frem. Der er gjort klar til dem, så vi håber, at de kommer, « siger Nils Erik Winther.

De øvrige af landet forlystelsesparker åbner først i april og maj.

Se alle åbningsdatoer her: 

Dyrehavsbakken: 21. marts

Legoland: 23. marts

Tivoli Friheden: 6. april

Tivoli: 11. april

Faarup Sommerland: 26. april 

BonBon-Land: 26. april 

Djurs Sommerland: 4. maj

Sommerland Sjælland: 18. maj

Se også: Ny rutsjebane - testdukker mistede arme og ben

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark