Jeg ved ikke, om De kender fornemmelsen. Af at have opdaget noget, som er ret fantastisk, men også så indlysende, at man samtidig græmmer sig en anelse over, at man ikke havde tænkt på det lidt før.

Sådan har jeg det med tunnellen under den britiske kanal. Jeg vidste da godt, at den lå der, bygget i 1994. Og jeg synes godt, jeg kan huske, at den blev åbnet, og Dronningen tog toget, og af og til læste jeg om nogen, der tog toget gennem den. Men jeg troede, det var dyrt. Og besværligt og mest noget for forretningsmænd.

Indtil jeg fik turen til London og Paris på samme weekend i fødselsdagsgave sidste år, og vi tog af sted. 

Og det er hverken dyrt, besværligt eller andet tungt. Det er bare sjovt og en fantastisk mulighed for at opleve to storbyer tæt på hinanden, så byernes særpræg virkelig træder frem. 

Tag af sted tæt på jul og oplev byerne pyntet op til højtiden, køb julegaverne til ham i London og til hende i Paris og tag en julekugle formet som Eiffeltårnet eller Big Ben med hjem. 

London

Man bestemmer jo selv, hvor man starter, vi tog til London først. Et hotel i Marylebone i et stille og meget nydeligt kvarter, hvor ambassaderne ligger tæt, er en god base til knap et døgn i den engelske hovedstad. 

Er man til juleshopping, trækker man vejret dybt og tager en tur op og ned af Oxford Street (og SÅ en pint.) Her ligger butikkerne tæt, og her er alt, fra fine stormagasiner som Selfridges, der tilbyder de dyreste mærkevarer, man kan drømme om (og i bedre udvalg end i København, selv for de mærker, der også kan købes her) til kædebutikker som Primark (gå ind på eget ansvar.

Undertegnede bliver skingrende sindssyg bare af at se på menneskestrømmen på vej ind, men for teenagere er det slaraffeland, fordi priserne starter ved 1 pund.) og Uniqlo, en japansk kæde, der især er kendt for sine uldvarer til meget rimelige priser (og kvaliteter, der imponerer til prisen). 

Find også Mujii, endnu en japansk kæde med meget pæne – og billige – ting til hjemmet. Perfekt til gaver til dem, der bare skal have »en lille ting«. 

Britiske boghandlere er altid fantastiske at ose rundt i, selv om også de bliver færre og færre, men medmindre du styrketræner, så nøjes med at kigge og køb ind på Amazon.co.uk, der matcher prismæssigt og leverer til døren i Danmark.

Når Oxford Street er overstået, er stormagasiner et godt stoppested. 

London Liberty er verdens smukkeste (indvendinger modtages ikke) stormagasin, der i en fin lille bygning har et usædvanligt udvalg. Køb deres silketørklæder, der kommer i nye mønstre hver sæson. Gå gennem julepyntsafdelingen og køb en enkelt dims til juletræet, og tag så en taxa til Harvey Nichols og tag elevatoren op til 5. sal, hvor madafdelingen holder til. 

Her ligger Yo! Sushi, som er sushi på rullebånd. Det er ikke en ny idé, men det er stadig ekstremt hyggeligt at sidde og holde øje med de gode stykker, konstatere, at den russiske kok stadig står og hundser med sine kolleger, og at kunne kigge på de andre kunder, der tæller alt fra børnefamilier til meget rige og meget restaurerede damer med Hèrmes tasker i 200.000 kroners klassen. Efter to glas vin er det pludseligt meget lettere at købe en gave eller to. 

Proviantér også i madafdelingen, der får Mad&Vin til at ligne Lidl.

Middag, en pint eller to – vi er jo i London – og så hjem på hotellet og sove. Morgenmad på sengen, før kufferten pakkes og transporteres til St. Pancreas, stationen, hvorfra toget til Paris afgår. 

Det er så nemt, at man næsten bliver forbløffet. Kom en halv time før. Scan din billet. Gå gennem sikkerhedskontrollen, der tjekker de samme ting som i lufthavne, men tillader væsker. Vis dit pas til enten den franske eller britiske toldbetjent, der sidder klar. Sådan. Ombord på toget og afsted. Turen tager to timer, og så er man midt i Paris.

Det er nærmest som at være med i en storbyudgave af Narnia. Man blinker med øjnene, smækker skabslågen i, og vupti, midt i byernes by.

Pludselig står forskellene mellem de to byer så klart. 

Paris 

Londons store massive bygninger mod Paris’ mindre og elegante. Kvindernes påklædning. Englændernes stramme jakker. Pariserindernes elegante hår (hvordan GØR de?). De mange mænd i Paris med babyer i bæreseler. De mange hundelorte i samme by. De smilende engelske servitricer, de noget mere tvære i Paris. Blomsterbutikkerne i Paris, der findes på hvert gadehjørne. Øl i pintglas. Øl i små glas med bryggerinavne trykt på. De uendeligt nuttede franske børn. De lidt mere kødfulde britiske. 

I Paris er Marais, der er både homo- og jødisk kvarter pyntet til jul. Her er lys over gaderne og grantræer til salg i alle blomsterbutikker. Spis en omgang meze hos Chez Marianne i Rue de Rosiers, mens der lægges slagplan.

Skulle man tage i La Fayette, der ikke bare er et stormagasin, men har selvstændige bygninger til både herretøj og boligting, og en uendelig smuk parfumeafdeling? 

Skulle man tage i Sephora på Champs-Élysées og købe makeup og parfumer i farver og dufte, der ikke kan fåes i Danmark? Eller i Guerlains smukke hus på samme avenue og købe en af husets hundrede år gamle dufte? 

Eller finde gaver i de små butikker i Marais, hvor man kan købe ting, der ikke kan findes andre steder? Et par briller i originalt Corbusier stel. En kjole fra Zadig og Voltaire eller en kelim i en af kvarterets mange smykkebutikker? 

Eller tage til St. Germain og gå i Deyrolle, en butik, der både sælger udstoppede babyelefanter til 150.000 (plus fragt) og gamle smukke plancher med både kroppens skelet, svampes opbygning og Frankrigs frugtdistrikter? 

Et fast punkt bør være et apotek i Paris, hvilket i øvrigt er et helt misvisende navn, for apotekerne har langt flere skønheds- og hudplejeprodukter på hylderne end medicin. Biodermas rensevand (klar rund flaske, pink låg) og en Embrylliose creme (den blå) er gamle modelklassikere, fordi den første er mild og effektiv til at rense selv mascara af og den næste giver meget fugt til huden. Men også Kloranes tørshampoo (gives dog med omtanke, kunne godt signalere ’glædelig jul, du har fedtet hår) og Avénes cremer er gode gavebud.

Bagefter fortjener man en kop kaffe på en café, gerne på en stol under en varmelampe, så man kan se på de fortravlede parisere og more sig med at gætte (de andre) turisters nationalitet.

Lad gerne aftenen slutte på La Petit Marché, hvis stegte tatar i sig selv er en rejse værd. Det er næsten umuligt ikke at synke tilfreds ned i stolen og sige: »Tænk, i går var vi i London.« 

Jeg har allerede booket hotel til næste års tur.

Læs også: Kom billigt på juleshopping i Europa

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar