- Ulla Landsy tilføjede et nyt tip til Italien 17/06/2013 - 19:58
- Ulla Landsy tilføjede et nyt tip til Italien 17/06/2013 - 19:58
- seoniyam skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 17/06/2013 - 06:21
- Stine Olsen skrev en kommentar til artiklen " Hver 10. unge har ikke en forsikring med i rygsækken" 16/06/2013 - 21:35
- Flyright skrev en kommentar til artiklen "Hjælp til at søge erstatning, når flyet er forsinket" 16/06/2013 - 20:14
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Stem på Danmarks Bedste
Og vind flybilletter med easyJet!
København er det bedste i 2013

Nu er Københavns nordiske madkunst at finde på listen over 'must-do' i 2013. Torkil Adsersen
Lonely Planet har lavet en liste over de bedste og nyeste ting, man skal opleve som rejsende i 2013.

Når man som rejsende bladrer i Lonely Planets nye bog, 'Best Travel in 2013', vil de finde København på listen over ’must-do’ i 2013. København er nemlig kendt for det nordiske køkken – ja, og Noma.
Det nordiske køkken har de senere år fået meget stor opmærksomhed – ikke mindst på baggrund af Nomas kåring som verdens bedste restaurant tre år i træk. Det er da også Noma, der har fået Lonely Planet til at vende blikket mod København som kulinarisk oplevelse.
Om København skriver Lonely Planet blandt andet at Noma har taget madkunsten til nye højder, og at René Redzepi nærmest har opnået rockstjerne-status for hans evne til at kombinere de mest mærkelige ingredienser, såsom mos og grannåle. Kritikere og kokke verden over holder et skarpt øje med René Redzepi og forsøger at gøre ham kunsten efter.
Detox-ferie eller en tur i rummet?
Udover den nordiske madkunst i København, findes også nye byer og sågar lande på listen. For eksempel den moderne Sydkoreanske by Songdo og en helt ny ø, der er opstået pga. et vulkanudbrud i Yemen.
Men det er også muligt at opsøge nye oplevelser ifølge listen. En ny populær digital detox-ferie er således også på listen. Man tager en tur til Saint Vincent og Grenadinerne, hvor man i en periode – selvfølgelig med hjælp fra en coach – skal leve helt uden sin ellers elskede smartphone og computer.
Hvis det lyder for ekstremt kan en tur i rummet også arrangeres af Virgin Galactic. Det kræver dog lidt penge på kontoen – rundt regnet omkring 200.000 dollars.
De bedste nye ting i 2013:
Besøg den Sydkoreanske by, Songdo
Som taget ud af en science fiction-film har byen rejst sig på rekordtid 65 km. vest for Seoul. Byen er planlagt til mindste detalje, og vil undgå noget af det Asien ellers er kendt for i sine storbyer: forurening, overbefolkning og kaotisk trafik. Byen forventes færdig i 2015, men allerede nu kan man besøge Songdo og endda overnatte på Sheraton Hotel.
Smag på København
Efter Noma er blevet kåret som verdens bedste restaurant er interessen for kulinariske København – og den nordiske madkultur generelt – steget voldsomt. René Redzepi synes næsten at bære hele æren for at lokke mad-interesserede til København, og bliver altså også rost til skyerne på denne liste. Verden over holdes der et skarpt øje med René Redzepi og den nordiske kogekunst.
Oplev en digital detox
I østaten Saint Vincent og Grenadinerne i den østlige del af det Caribiske Hav er der opstået et helt nyt og meget tjekket feriekoncept: digital detox. Her ankommer man og afleverer alle sine elektroniske ting som man ellers er dødsens afhængig af. Smartphonen, computere n, iPoden mm. Til gengæld får du en personlig coach, der hjælper dig til dit nye liv som ikke-afhængig af elektronik.
Opdag øglen Varanus Bitatawa
På Filippinerne opdagede forskere i 2009 et kæmpe firben på to meter. På Filippinerne er dyret allerede kendt blandt de lokale, der også mener, det smager godt. Men det er altså først i 2009 at firbenet officielt bliver opdaget og det kaldes en Varanus Bitatawa. Hvis du vil opleve denne øgle tæt på, skal du tage til Sierra Madre-bjergene på øen Luzon. Men det er med at krydse fingre, for øglen befinder sig kun på jorden 20 minutter om dagen.
Tag en tur ud i rummet
Det var noget man fantaserede om som barn, men nu kan det faktisk blive virkelighed. En rumrejse. Hvis du har penge nok, vel at mærke. I 2013 er der flere private bureauer, der vil tage turister med til det ydre rum. For omkring 200.000 dollars kan du booke en 2,5 timers tur til rummet, hvor du oplever seks minutters vægtløshed.
Besøg verdens nyeste ø i Yemen
Efter vulkanudbrud i slutningen af 2011 skød denne nye ø frem. Øen, som er en del af øgruppen Zubairøerne, befinder sig i Det Røde Hav og tilhører Yemen. Den er endnu ikke blevet navngivet, og er en sjældenhed, da øer, som opstår pga. vulkanudbrud for det meste forsvinder i havet igen. Yemen er dog nok ikke det sikreste sted at rejse hen lige nu, men eftersigende skulle Zubairøerne have rigtig god snorkling.
Gå i Jesus fodspor i Israel
Den 63 km. lange vandrerute mellem Capernaum og Nazareth skulle angiveligt træde direkte i Jesus fodspor. På ruten møder man bakker og olivenmarker og det er primært kristne turister, der tiltrækkes. Men det er på ingen måde en nødvendighed at være troende for at nyde turen.
Smag på nyopfunden junkfood
En gang om året bliver der i USA afholdt en konkurrencer inden for molekylær gastronomi med obskure ingredienser i centrum. I San Diego kunne man således smage dybstegt Kool-Aid (en form for saftenvand) – dej med Kool-Aid smag. Nort Carolina forsøgte dog at slå denne med dybstegt tyggegummi. Var det noget?
Se fodbold, basket og rugby – i én kamp
En helt ny sport – kronum – så for få år siden dagens lys. Det er en blanding mellem fodbold, basket og rugby. Det bliver dyrket i Philadelphia, hvor sloganet til den noget anderledes sport er ’Join the revolution’. Om det er en revolution eller ej må du selv bedømme, men tag en tur til Philly og se den noget anderledes sport på en bane opfundet til det.
Besøg det – næsten nyeste – land i verden
Teknisk set er det nyeste land i verden Sydsudan, men det er noget nær afspærret pga. aktive krigszoner. Derfor er Sint Maarten kommet på listen. Indtil 2010 var Sint Maarten en del af de Nederlandske Antiller, nu er det en del af Holland. Det ændrer ikke på særlig meget for Sint Maarten. Men hvorfor også ændre på perfektion? Øen har blåt hav, hvide sandstrande og et charmerende lokalliv.
Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...


















