Search Rejseliv.dk Søg
 

Jul for fuld blus i Dresden

Foto: Peder Nederland

Flere billeder


Der har været julemarked i Dresden i 578 år, og her finder du alle de skønne juleting, der hører til et tysk julemarked – plus et par nye, man ikke lige havde set komme.


Rejseinfo

Med fly: Flyv via Frankfurt med Lufthansa tur/retur for ca. 4.000 kr. med udrejse fredag og hjemrejse mandag. lufthansa.com

Med tog: Tag et nattog med sovekupé for omkring 2.000 kr. tur/retur for en forlænget weekend. bahn.com

Med bus: Tag med bus og bo på hotel med halvpension på firstjernet hotel i fem dage for omkring 4.000 kr. gislev-rejser.dk


Af Peder Nederland
Torsdag den 6. december 2012



Så er det december. Og i Tyskland er det lig med fuld blus på tusindvis af fantastiske julemarkeder med glühwein og bratwurst på menuen.

Guide: 20 julemarkeder i Europa

I Dresden i den østlige del af Tyskland er det efterhånden ren rutine at skabe et af landets bedste julemarkeder.
Nok fordi byen har langt over 500 års erfaring i at holde jul på byens gamle torv, Altmarkt. I år er det 578’ende gang, at Dresdener Striezelmarkt finder sted i den gamle kulturby i delstaten Sachsen, og dermed er julemarkedet Tysklands ældste.
Et tysk julemarked kan ikke sammenlignes med de noget sløje navnefætre i Danmark. På tysk er det alvor når man siger »Weinnachtsmarkt«. Her skruer man op for fuldt blus, når der skal holdes jul.

På Striezelmarkt betyder det 233 boder med mad, mad og atter mad. Samt alt andet der skal til for at holde en ægte eventyrjul med røgelse, nissehuer og lysende stjerner.
Og tyskerne elsker det. I samme sekund som Striezelmarkt åbnede i denne uge, var Altmarkt proppet med lokale, der guffede pølser, gullasch, kartoffel-kager og honninghjerter, mens andre drak hed glühwein og varm chokolade for at holde kulden stangen.

Kage på fire tons
Striezelmarkt er kun et af mange i Dresden. I december har hver plads i centrum sit eget julemarked, så hvis man har juleallergi, skal man holde sig langt væk.
En lokal avis nævner 41 forskellige julemarkeder i Dresden og omegn, men der er formentligt langt flere. Og byens perle er uden tvivl det store Striezelmarkt, som ligefrem åbnes med en gudstjeneste i den nærliggende Kreuzkirche.
En af specialiteterne på Striezelmarkt er byens berømte bagværk kaldet »stollen«. En traditionel tysk, brødlignende kage fyldt med tørret frugt, nødder eller marcipan.

Hvert år afholdes Dresden Stollenfest, hvor man kårer årets bedste stollen-bagværk ved en seriøs konkurrence med smagsdommere. Stollenfestens højdepunkt er et optog med et enormt stykke stollenbagværk, der vejer 3-4 ton. Kagen uddeles til tilskuerne, som giver et symbolsk beløb, der går til velgørende formål. I år er Stollenfesten 8. december.

Pølser og erotisk sennep
Stollen er kun en af de mange tyske specialiteter på Striezelmarkt. Der er selvfølgelig pølseboder i lange baner, blandt andre en med navnet »Pølsekontoret«.
Og dertil skal der sennep, som fås i hundredevis af arter, sågar en erotisk sennep, der skulle være god for sexlivet!
Vil man have en julestjerne-lampe med hjem, findes der flere boder med dem. Ligesom der er smukt dekoredede boder med honningkager, slik, mandler, huer, pynt og så videre.

Men tyskerne ved også at man skal forny sig, hvis traditionerne skal overleve. Så hvorfor ikke snuppe en jule-piercing ved boden med kropssmykker?
En ting er sikkert. Der er noget for enhver smag på Tysklands ældste julemarked.

Se også: 3 julemarkeder på svensk

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere

Interview med rejsebogskongen himself

Selv om Tony Wheeler har beskæftiget sig med rejser i over 40 år, har grundlæggeren af forlaget Lonely Planet stadig mod på at opleve verden. Læs mere

CPH får selvbetjente bagage-drop

Tjek også selv bagagen ind - ny tidsbesparende service i Københavns Lufthavn fra sidst på året. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark