Search Rejseliv.dk Søg
 

Japan

4.90909
Gennemsnit: 4.9 (11 bedømmelser)
Din bedømmelse: Ingen

6 Tips til Japan

Giv et tip til Japan og del dine erfaringer med andre rejsende.

Du skal være logget ind for at tilføje tips. Log ind eller opret en profil


Tokyos Shinjuku områdes hemmelighed

Skrevet af sakura den 03/04/12
Tokyo er en moderne storby blandet med østens mystik, bedst når du går i de travle neonbelyste rene gader, støder du på et ældgammelt tempel med røgelse og indbegrebet af fred. En anden ting som overraskede mig da jeg vandrede rundt i Shinjuku området som primært er centeret for forretninger var da jeg stødte på den dybe japanske indre oprindelige gæstfrihed, jeg tog en lille afstikker fra en hovedgade i forretningsområdet bag Shinjuku station ( et sted hvor 20 millioner mennesker passerer hver eneste dag) og der lå et par små undselige gader gemt væk fra turisterne. Her var den ene efter det andet lille teriyaki sted (restaurant kunne man ikke kalde det) det var nærmest boder der var åbent i den ene ende med et par små kulgrille en bardisk man kunne sidde ved og lige præcist klemme sig ind. Her sad japaner på rad og række og drak øl og spiste de små spyd...aldrig har de smagt sååå godt som her og gæstfriheden aldrig været større eller japanerne nemmere at komme tæt på. Vi anede ikke hvad der var på spyddene, men de andre gæster lod os gerne smage deres, så vi vidste om det var noget vi havde lyst til at spise. De inviterede os ind i deres egen lille verden og lod os blive en del af den og vi fik et minde for livet der var mere intens end mange templer, seværdigheder og andre oplevelser...så gå på jagt selv en moderne storby som Tokyo har stadig disse små oaser....


Takayama

Skrevet af flemming Baumann den 17/02/10
Besøg Takayama, tag en tur til Mount Norikura, bad i en varm kilde "onse", og nyd byerne og bjergene i området. Det er lige meget om du kommer sommer eller vinter, der venter en forrygende oplevelse.

Lost in Translation - skitur til Monbetsu

Skrevet af MY den 28/05/09
Hokkaido - øen nord for hovedøen Honshu.

Flyv fra Tokyo til Sapporo (ca. 3 timer).

Få jetlaggen ud af benene med en overnatning på "Sheraton Sapporo Towers" og nyd udsigen fra skybaren på 15. etage med city view. De har et fantastisk udvalg af japanske single malt whiskyes.

Kørsel til Monbetsu området tager omkring 4-5 timer i smukt og bjergrigt landskab.

Hele vejen er der små "convenience stores", lidt á-la USA, men hvor kaffeautomater og soft drinks automaterne taler til dig når du har købt din vare - ganske morsomt.

Monbetsu er uden for enhver europæers forstand. Morgenmad er japansk, frokost japansk, aftensmad japansk. TV på hotellerne er japansk, byskilte etc. er japanske, ingen taler engelsk/tysk/fransk - det er en helt fantastisk form for hjernevaskning. Og...japansk mad er helt i højsædet (bortset fra deres kemiske morgenmad - læs: genmodificerede bønner, det ligner hvide bønner i karamel sauce).

Efter mit besøg til Monbetsu, der varede 5 dage, var jeg var tilbage på førnævnte Sheraton Towers i Sapporo. Her lå jeg "næsten" på knæ og bønfaldt CNN på TV´et da der endelig var noget jeg kunne forstå - ganske morsomt..!!

Japan er landet at besøge hvis man stadig vil opleve at være "lost in translation", og at alt er upside down i forhold til resten af verden. Dem der ikke har besøgt dette fantastiske land og ser filmen vil mene filmen er underlig. Dem der været der vil mene at filmen er den bedste de nogensinde har set. Som 192 cm høj europæer har jeg haft nogle fantastiske oplevelser i Japan gennem mine 8-9 besøg.

Sidst jeg besøgte Monbetsu kostede en KLM billet Kr. 8.500 t/r København/Amsterdam/Sapporo. Herefter med venner i bil til Monbetsu. Hotellerne er gode og til at betale. KLM tog Kr. 42.000 for business class. Ruten med KLM AMS/Sapporo er dog lukket d.d. så vidt husker.

Flyv evt. Hamburg-Tokyo-Sapporo med Lufthansa/Air Nippon - det er til at betale.

God tur.

Ta' til Tokyo

Skrevet af petpo den 26/05/09
Tokyo - kontraster i harmoni: Ældgamle traditioner og kultur er smeltet sammen med topmoderne teknologi og levevis.
Priserne for ophold og fornødenheder er moderate, så sæt et par ekstra dage eller en uge af til at opleve, hvordan et moderne samfund og dets befolkning trods alt kan indeholde ro og venlighed.

Tokyo - verdens mest kontrollerede kaos

Skrevet af milenamic den 15/04/09
Tokyo kan være svær at komme til som rejsende for første gang. Der er et hav af steder at se, ting at opleve og ikke mindst masser af overraskelser i vente. En af de oplevelser der står i størst kontrast til det, jeg normalt opfatter som "rush hour", er uden tvivl det hektiske morgenmylder i Tokyo's subway. Ta' Yamanote-line fra Ikebukuro til Shibuya mellem kl. 8-9 og oplev verdens mest kontrollerede og minutiøse kaos. Eller spis himmerigs mad i spektakulære omgivelser til få penge på toppen af skyskraberen The Nomura Building i Shinjuku (nær Metropolitan Government Building). Et bedre kig ud over byens mange skyskrabere og nattelys får man ikke på en restaurant i Tokyo.

Wikipedia om Japan

Japan (Nippon eller Nihon: 日 (sol) 本 (ophav), bogstavelig «solens ophav») er et land i øst-Asien. Det består af en øbue i Stillehavet, øst for den koreanske halvø. Navnet bliver ofte oversat som "Den opgående sols land", kommer fra Kina, og refererer til Japans østlige position i forhold til det asiatiske kontinent. Før Japan havde relationer med Kina, var det kendt som Yamato (大和). Wa (倭) var et navn tidlige Kina brugte for at referere til Japan i "de tre kongerigers periode". Læs mere på Wikipedia

Videoer fra Japan

Har du en video du vil dele?

Tilføj video

Se flere videoer

Info om Japan:

Indbyggertal

127,3 mio.
indbyggere

Valuta

100 JPY = 5,679 kr.

A,B
100 V

03:12
GMT +9

Forvalg
+81

378.000 km²
(landet)


Spørgsmål om Japan

Stil et spørgsmål om Japan til andre brugere på rejseliv.dk

Stil et spørgsmål



Der er endnu ikke oprettet nogen spørgsmål til dette rejsemål.


 

Følg Rejseliv.dk her:

 

 

 
 

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


n/a

Rejseliv.dk forsiden har mere at byde på...