Side 1 | 2 | Næste »

»Er folk blevet bange for at opleve? Eller viger de tilbage for det ukendte?

Næste side: Bethsys tre rejser

Folk springer på rejser til fjerne destinationer, som de så alligevel ikke oplever. De skal bare derhen billigst muligt, så de kan krydse det af på deres liste.

Tilbudstur til New Zealand, flot – tjek.
Krydstogt, afslappende – tjek.
Bali, mange turister – tjek.
Safari – tjek.

Og så behøver de ikke det mere: »Der har vi været, det har vi prøvet«. Det er noget mærkeligt noget. Jeg kunne jo tage til Afrika hvert år, og stadig opleve noget nyt.«

82-årige Bethsy Holk er både forarget og forundret helt ind i sin globetrotter-sjæl.
Hun fik fra helt lille skabt sin rejse- og eventyrlyst med farfars beretninger fra Afrika, hvor han var hyret til en ekspedition i Congo ledet af Stanley – ja, ham, der fandt den forsvundne missionær med de berømte ord: »Dr. Livingstone, I pressume.« Og med en fortid som medrejsende ingeniørhustru og siden 1982 selvrejsende med eget rejsebureau, er hun mildest talt forundret over dagens danskere, set sådan i bred almindelighed.

For her er eventyrlysten godt på vej til at drukne i brok og overfladiskhed, mener hun.
»Det er også derfor, jeg ikke er rejseleder mere. Det har jeg ikke været de sidste syv år. Jeg kan simpelthen ikke klare al den kværuleren over småting, lidt ventetid, over værelset, og den vrængen over serverede specialiteter. Ja, denne mangel på dannelse.«

Ikke at hun ikke rejser, for det gør hun skam stadig, blandt andet sammen med gamle kunder. En flok seje kvinder, som hun kalder dem, som hun har rejst med utallige gange, siden hun i 1982 satte kursen mod Bali på den første rejse med »velhavende nordsjællandske kvinder, som ville have et lille frirum og rejse uden deres mænd.« Det var fra starten hendes forretningskoncept.
Her var intet vrøvl. De vandrede på mudrede stier, sov i telte, spiste den lokale mad og nød det ekstra, når rejsen blev afsluttet med et par dage på luksushotel med varmt vand i hanerne.

»Det var voksne mennesker, der viste noget om livet. Flere var over 70 år. Det var den generation, der havde oplevet Anden Verdenskrig. De kunne tåle, at tingene ikke fungerede. De ville opleve. Men nu hører jeg folk sige: Vi vil ikke rejse ud og bo dårligere, end vi gør derhjemme. Og så vælger de femstjernede ferieresorts. Det er jo ghettoer,« siger Bethsy Holk.
Tidens trend med wellness og spa kan også få hendes øjenbryn i vejret, ikke mindst når spa kobles til bryllupsrejser. Først den store iscenesatte fest i tyl og blonder og derefter rejsen med spa, strand og par-massage.

»De unge kvinder er kedelige. I stedet for at rejse ud og opleve sammen, skal manden ligge der ved siden af og få massage. De af-maskuliniserer ham jo, så han snart ligner dem selv – og så mister hun respekten for ham. Det er farligt.«

Bevares, luksus er dejligt. En dag eller to, men udenfor venter de virkelige oplevelser. De skal leves og ikke registreres med et kamera for øjnene, så man kan komme hjem med 3.000 billeder, men glemte at føle stedet, mener Bethsy Holk.
»Vær nærværende der, hvor du er. Oplev nuet. I gamle dage, før det blev forbudt at ryge, kunne man for eksempel sætte sig ned og ryge en cigaret sammen med de lokale. Selv om man ikke kunne tale sammen, havde man det fælles, det og nuet,« siger hun og tilføjer:
»Man går glip af så meget, når man ikke lever i nuet. Og det giver en ro, når man føler, at man ikke er gået glip af noget. Det mærkede jeg selv, da både jeg og alle andre sidste år troede, at jeg skulle dø. Jeg har rejst. Jeg har set hele verden. Jeg har oplevet. Fået to dejlige døtre og manden, jeg elskede. Næh, jeg er bestemt ikke gået glip af noget.«

Men det betyder ikke, at der ikke er flere oplevelser, der venter. Bethsy Holk har tænkt sig at rejse, så længe livet tillader det. Hun har sportstasken klar til at blive fyldt med tøj fordelt i poser. Et stykke nystrøget tøj i hver pose pænt oven på hinanden, og altid en pæn hvid T-shirt og en hvid nederdel, for iført det og med en blomst i håret kan man matche ethvert party. Højst 12 kilo bagage. Man kan jo få vasket undervejs.

Og passet er altid klar i håndtasken.

Næste side: Bethsys tre rejser

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar