Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
114 Tips til Italien

Giv et tip til Italien og del dine erfaringer med andre rejsende.
Du skal være logget ind for at tilføje tips. Log ind eller opret en profil
Spring køen over til både Vatikanmuseet og Peterskirken i Rom
Vaporetto mod strømmen
Skrevet af Janne Wahl den 18/12/11Rhodos!
Skrevet af Amalie Aagaard den 29/11/11I storbyerne er fyldte med aktivitet, markeder, lækkert mad, og som det kan ses på billedet æselridning, i de gamle historiske byer.
Fodbold gør godt.
Skrevet af Nigel89 den 22/11/11Rom, Italien
Skrevet af bellaroma den 09/11/11Blomster i røde og gule nuancer indhyller Den Spanske Trappe, og en velklædt kvinde i Gucci-sko går forbi os - evig stad, evig elegant.
Vi sætter os på vores yndlingscafe på Piazza Mignanelli nær Den Spanske Trappe. En espresso og et par velduftende cornetti placeres på bordet af den flirtende tjener mens en lun vind løfter håret håret bort fra en fugtig pande.
Ingen andre steder kan man lære så meget om romerne end ved at sidde på en fortovscafé og se det fornøjede folkeliv passere forbi.
Velkommen til Rom!
En pavelig velsignelse
Peterspladsens enorme kolonadder omfavner pilgrimmende, der er mødt frem for at modtage pavens velsignelse.
Solens stråler rammer de fremmødte, der efter en lang og kold vinter i Danmark nyder varmen og den ro, der uvilkårligt vil sætte sig i sjælen når man befinder sig på Peterspladsen.
Et brøl stiger op fra den kolossale plads da paven viser sig.
Der manes til orden, men begejstringen vil i første omgang ingen ende tage. Efter en rum tid aftager jubelråbene, og pilgrimmene sætter sig på de anviste pladser for at modtage pavens velsignelse.
Verdens børn, de syge og de fattige velsignes og sendes en venlig tanke, hvorefter det er de fremmødte på Peterspladsen, der velsignes mens solen stråler ned over de svedende pilgrimme.
Verdens største kirke
Man skal ikke blive forbavset hvis hjertet banker ekstra hårdt eller man får et chok når man træder ind i Peterskirken - det er trods alt verdens største kirke man besøger.
Det er ikke sjældent, at pilgrimme besvimer ved deres første besøg i kirken, men hjælpende nonner og sygeplejersker står parat hvis sjælen bliver for overvældet af indtryk.
Peterskirken domineres af det enorme pavealter og den enorme kuppel i midten af kirken. I Peterskirken findes også utallige uvurderlige kunstskatte, bl.a. Michelangelo´s fuldendte statue Pietá, som ingen pilgrim bør snyde sig selv for at se på nært hold.
Videre til Vatikanmuseet og de utallige kunstskatte, der er opbevaret her, man bør nu engang dvæle ved Det Sixtinske Kapel, der må være et af de smukkeste rum i verden.
Ingen lades uberørt af et besøg i verdens største kirke og Vatikanmuseet!
Kast en mønt i Trevi-fontænen
Man må naturligvis ikke besøge Rom uden at have besøgt Trevi-fontænen - her skal man ganske enkelt have været.
Trevifontænen blev for alvor kendt i 1960 da en ung Anita Ekberg spillede rollen som Sylvia i Fellini-filmen "La dolce vita", og italienerne kalder selv Trevifontænen for den mest berømte fontæne i Rom.
Når man sætter sig ved Trevifontænen er det næsten som at være i teatret - noget af det skønneste i verden er at sætte sig i tusmørket og lade sjælen slappe af blandt lanternes dæmpede belysning mens man nyder en is med kokos og jordbær.
Inden man forlader Trevifontænen bør man naturligvis huske, at kaste en mønt i fontænen - en mønt kastet i fontænen vil sikre dig et gensyn med den evige stad, der vil efterlade dig tryllebundet resten af dit liv.
Roms største vartegn
Midt på gaden Via dei Fori Imperiali ligger resterne af det største amfiteater verden endnu har set.
Colosseum, der er og bliver Roms største vartegn, kan ikke undgå at imponere når man står foran og forestiller sig hvordan gladiatorerne har kæmpet for deres liv.
Oprindeligt var der 76 offentlige indgange til Colosseum, men i dag er kun bygningens nordlige halvdel intakt. Det ændrer dog ikke ved, at Colosseum er et fantastisk bygningsværk at besøge, og hvis den pilgrimsrejsende virkelig vil mærke historiens vingesus er et besøg i Colosseum uundgåeligt.
Forum Romanum
Forum Romanum, der ligger på gaden Via dei Fori Imperiali, var den centrale plads i antikkens Rom, og et besøg vil give den historie-interesserede rejsende et formidabelt indblik i, hvordan livet blev levet for 1500 år siden.
Forum Romanum var det politiske centrum i antikkens Rom, og også en plads hvor mange templer, et handelscenter og en markedsplads lå.
I senere tid blev der bygget forskellige triumfbuer for at hylde kejsere, der havde vundet i krig. Et eksempel på en sådan triumfbue er Konstantins bue, der ligger nær indgangen.
Efter at have besøgt Forum Romanum må man ikke snyde sig for at besøge Palatiner-højen, der er den mindste af Roms 7 høje.
Toppen af Palatiner-højen bør besøges en tidlig morgen hvor blomsterbuskene dufter og skræppende papegøjer flyver rundt blandt træerne i appelsinlunden. Forum Romanum har aldrig været så indtagende og berusende smuk som den påskemorgen, hvor 2 danske pilgrimme stod i tusmørket og så Forum Romanum ligge for deres fødder.
Fædrelandets Alter
På pladsen Piazza Venezia ligger Fædrelandets Alter, der er en enorm kolos af marmor, der oprindeligt blev bygget som et monument til minde for kong Victor Emmanuel II.
Ved første blik virker bygningen næsten skræmmende - måske fordi det var fra denne bygning, at Mussolini holdt sine taler, men nok også fordi bygningen virker for stor til pladsen.
Ved nærmere eftersyn er det dog en smuk og omhyggeligt udført bygning, hvorfra der er en enestående udsigt ud over Forum Romanum og det antikke Rom.
Efter et besøg ved Fædrelandets Alter besluttede de rejsende, at det var tid til, at stifte nærmere bekendtskab med noget af det fineste Italien har at byde på - nemlig madkulturen.
Madkulturen
Italienerne er kendte for deres madkultur - og for deres kærlighed til bordets glæder.
Intet andet sted finder man en så kompromisløs tilgang til madlavning som i Italien - kun det bedste er godt nok, og det kan smages.
De danske pilgrimme var blevet sultne efter besøget ved Fædrelandets Alter og fandt et af Roms utallige spisesteder, hvor frokosten bestod af en sprød, nylavet pizza med friske råvarer. Hertil kom et glas rødvin og den obligatoriske espresso som afslutning.
Efter sådan et måltid føler man sig lykkelig og parat til at stifte nærmere bekendtskab med Roms seværdigheder.
Slentreture i Rom
Hvis sjælen har brug for en pause fra andre turister er det oplagt at tage en slentretur i Roms små og snævre gader med de krakelerede husfacader.
Gaderne i området omkring Den Spanske Trappe byder på et utal af muligheder for at hvile sig - det være sig på en café med en espresso, men det kan også være afstressende at slentre rundt og kigge på butiksvinduerne og nyde synet af lædervarer, tøj, sko og parfume, der måske nok er dyrt, men til gengæld er varerne af høj kvalitet.
Et oplagt sted at drikke en espresso er på en af fortovscaféerne på pladsen Piazza Mignanelli, der ligger ved Den Spanske Trappe.
Rom har stjålet mit hjerte
Rom lever i sandhed op til sit navn - den evige stad, for byen er rig på kultur, ligesom der er venlighed og hjælpsomhed at spore uanset hvor du kommer frem.
Rom er måske nok en dyr by at opholde sig i, men ikke desto mindre har Rom stjålet mit hjerte i en sådan grad, at jeg kalder byen for mit andet hjem.
Et besøg i Rom vil uværgeligt medføre abstinenser for den rejsende - jeg længes altid tilbage til Rom, for byen og menneskerne har i den grad stjålet mit hjerte.
Hvis man har mulighed for det må man ikke snyde sig for at besøge Rom, for det er verdens dejligste by.
God rejse!
Wikipedia om Italien

Italien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Støvlelandet. Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2. Italien omslutter to småstater: Det moderne Italien blev dannet med foreningen i 1861. Læs mere på Wikipedia
Brugerne skriver...
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- simonmadsen tilføjede et nyt tip til Chiang Mai 16/05/2012 - 07:10
- moluser skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 09:14
- Lotte H skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 08:42
- Se tidligere aktiviteter...



















