Search Rejseliv.dk Søg
 

Israel

4.9375
Gennemsnit: 4.9 (16 bedømmelser)
Din bedømmelse: Ingen

7 Tips til Israel

Giv et tip til Israel og del dine erfaringer med andre rejsende.

Du skal være logget ind for at tilføje tips. Log ind eller opret en profil


Eilat Israel

Skrevet af Torbene den 17/12/11
Vejret er perfekt og omgivelserne spændende. Lige fra man lander i Aqaba og skal passere grænsen til Israel til turene til Petra i Jordan og størst af alt turen til Jerusalem. Sæt flere dage af til Jerusalem.
Næste gang vil jeg starte i Tel Aviv og derefter til Jerusalem.

Cykel i Tel Aviv langs stranden.

Skrevet af Thomas Pors Jepsen den 09/05/11
Lige hjemkommet fra en uge i Israel med base i Tel Aviv kan jeg anbefale at finde cyklen frem

Vi plejer nemlig altid at gå meget når vi rejser, men når benene og fødderne dag 3 og 4 beynder at blive møre og man ikke længere vil være afhængige af ofentlig transport, er det en fin ide at cykle. Det giver både en let brise og en dejlig uafhængihed - husk blot at låse den, fik jeg at vide.

Flere hoteller låner gerne cykler ud mod et mindre tilbagebetaleligt depositum (ellers kan man leje cykler flere steder i byen for ca. 50 kr. for en halv dag, hvilket oftest er passende tidsmæssigt).

Tel Aviv har en relativ ny og meget brugervenlig strandpromenade med plads til en sikker cykeltur hele vejen fra Jaffa i syd til de nordligste forstæder - en tur som rigtig mange lokale også tager.
Her er skiftevis smarte cafeer, store højhuse/ hoteller og vesterhavs-lignende klitter oppe nordpå mens Middelhavet hele tiden er til den ene side. Den samlede længde er ca. 15 km. Jeg cyklede også et par gange inde i Tel Aviv dvs. væk fra kysten og promenadeturen, men dette er klart mere for de vovede og her cykler langt de fleste på fortovene af frygt for biler mm.

Jerusalem og Tel-Aviv

Skrevet af Susanne Mørch den 12/03/11
Hjemkommet fra Tel-Aviv og Jerusalem og med henvisning til Rejselivs artikel kan jeg supplere med taxa priser from Ben Gurion til Tel-Aviv. NIS 137 og prisen er fast. Taxa fra Tel-Aviv til Jerusalem koster NIS 300 som også er fast pris. Hotel American Colony på Nablus str. i Øst Jerusalem kan varmt anbefales. Ligger i den dyre ende men det er det værd.
Hotel Maxim på 86 Haryarkon str. i Tel-Aviv er et lille hotel med rimelige priser og ligger tæt på stranden, ca 5 km fra Jaffa. Lige nu er der en fantastisk glad udstilling af Chihuly der er et must. Udstillingen er i Museum Tower. Også anbefalelsesværdi er udsigten fra Azrieli Tower.

TelAviv/Yafo-Carmelmarkedet

Skrevet af ing rasmussen den 02/02/10
I Tel Aviv ,Israel findes det skønneste frugt og grøntsagsmarked kaldet Carmelmarkedet. Det ligger på en sidegade til og midt på Allenby Street som er en stor bred handelsgade der ligger i den sydlige ende af Tel Aviv, - tær på den gamle by Jaffo/Yafo. Markedet er meget stort og det bugner af alt der kan spises og alt er den skønneste kvalitet. "Landet der flyder af mælk og honning" var ordene der kom til mig, da jeg gik der. På en mindre sidegade til markedet, - tæt på Allenby og på vestsiden af vejen er der hver tirsdag og fredag en meget flot kunsthåndværker marked. Her sidder der kunstnere der har lavet de mest utrolige ting , De har en idérigdom ud over det sædvanlige.

Fra Eilat til Jerusalem - en rejse i historien

Skrevet af clararosa den 19/05/09
Forlad juleræs og andesteg - tag til Israel.
Lad din krop og sjæl få hvile og ro ved de vidunderlige strande i Eilat. Nyd komforten på hotellet, den dejlige mad og alverdens forskellige etablisementer i området, hvor selv den mest kræsne turist vil følge sig underholdt og beværtet.
Efter et par velfortjente dage i solens stråler og havets bølger, tager du med på en rejse til Jerusalem. Undervejs skal du besøge Mosada fæstningen, hvis makaber historie går tilbage til år 161 f.Kr. Her kan du også besøge de grotter, hvor en fårehyrde i 1947 fandt Dødehavsrullerne. Skriftrullerne stammer fra en periode fra det andet århundrede f.Kr. til det første århundrede e.Kr. Indholdet er blandt andet bibelske tekster fra det gamle testamente.
Når hovedet er fyldt med historisk viden, kan du bagefter slappe af i Det Døde Hav. Og jo, du kan sagtens læse en bog, mens du hviler dig i det salte vand. Dog anbefales det, at tage en kølig dusch under en af de dertil opstillede brusere ellers bliver du hvid, som den sne de andre drømmer om hjemme i Danevang.
Den 24. ankommer I til Jerusalem. Et dejligt hotel, hvor I indlogeres og (jule)middagen indtages inden en aftentur til Bethlehem. Til fødselskirken, som menes opført, hvor Maria fødte Jesus. Kirken gør krav på at være den ældste i verden, indviet i år 339, og en atmosfære af svundne tider og historie oser ud af dens råt tilhuggede kampesten.
Indgangen til kirken er kun 1 meter høj og kaldes Ydmygelsens Dør. Alle må bukke sig for at komme ind.
Udenfor kirken synger forskellige kor og andre optræder for at fejre Jesus fødsel. En helt speciel juleaften i 18 graders varme. Husk dog regntøj, da årtiden kan byde på tilfældige regnbyger.
Næste dag bevæger I Jer ud i den by, som repræsenterer de tre største religioner i verden. Kristendom, Jødedom og Islam. Om du er troende eller ej - den by gør indtryk. Tag til jødernes helligste sted - grædemuren og vug med de ortodokse jøder i bøn. Sæt din egen seddel med ønsker til fremtiden ind i muren. Hvil under oliventræet, hvor Jesus sad med desciplene, gå ad Via Del Rosa, som Jesus med korset, besøg Al-Aqsa Moskeen - uden sko og kvinder med tørklæde om håret. Indsnus de mange krydderivarianter på det kæmpe store arabiske marked. Og jeg sådan kunne blive ved. Det er storslået. Du står midt i historiebogen, så det er din historiske appetit, mætningsgrad og måske vabler på fødderne, der bestemmer, hvornår du vender tilbage til hotellet til et velfortjent hvil.
For mig var det den mest spetakulære og indholdsrige ferie, jeg nogensinde har givet mig selv. Som enlig kvinde i fyrrerne, er det absolut ikke noget problem, at rejse alene til Israel. Folk er hjælpsomme og imødekommende og turguiderne er i topklasse.

Så nu er det kun at vente på, at palæstinenserne og israelerne - langt om længe - kommer over ens.
Så er det afsted igen.

Rigtig god rejse

Wikipedia om Israel

USA og Israel Kategorier Israel (hebraisk: יִשְרָאֵל, Yisra'el; arabisk: إسرائيل Isrā'īl) officielt Staten Israel (hebraisk: מְדִינַת יִשְרָאֵל, Medinat Yisra'el; arabisk: دَوْلَةْ إِسْرَائِيل, Dawlat Isrā'īl) er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet. Landet grænser op til Libanon mod nord, til Syrien og Jordan mod øst og til Egypten mod sydvest og består af et geografisk varieret landskab inden for det relativt begrænsede landområde. Læs mere på Wikipedia

Videoer fra Israel

Har du en video du vil dele?

Tilføj video

Se flere videoer

Info om Israel:

Indbyggertal

6,5 mio.
indbyggere

Valuta

100 ILS = 156 kr.

C
220 V

11:35
GMT +2

Forvalg
+972

21.000 km²
(landet)


Spørgsmål om Israel

Stil et spørgsmål om Israel til andre brugere på rejseliv.dk

Stil et spørgsmål



Der er endnu ikke oprettet nogen spørgsmål til dette rejsemål.


 

Følg Rejseliv.dk her:

 

 

 
 

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere

Hvilke nationaliteter er mest sexede?

Sydamerika står stærkt, når det handler om sexede kvinder. Men hvor man ifølge de amerikanske kvinder finder mændene, kan nok overraske en dansk kvinde. Læs mere


n/a

Rejseliv.dk forsiden har mere at byde på...