Side 1 | 2 | Næste »

Stående alene bevæbnet med kikkert, signalpistol og grydelåg – dog med sovende bevæbnede guider tæt pår – føles ansvaret for 10 menneskers liv koldt og konkret. De store spor få meter væk skærper koncentrationen, for det er isbjørnenes rige.

3000 isbjørne og 3000 mennesker i en vildmark af is og klipper på cirka halvanden gang Danmarks størrelse, giver god plads til storslået øde natur.

Svalbard – navnet alene fryser af nordligt eventyr, og er det også. I en ukendt verden, hvor man kun færdes udenfor byen med riffel eller bevæbnet guide.

Her er ikke farligt. Trods spor i vores vildmarkscamp og udflugter til afsides »gode« isbjørnesteder, er der ikke skyggen af en isbjørn i løbet af fjorten dages sommertur. Chancerne for bjørn er bedst om vinteren.

Men oplevelserne er alligevel store, vældig store – bogstaveligt, som de gletsjere der udforskes med pigsko og iført sikkerhedstov. På havkajakture i midnatssolen snirkler vi gennem huller i små isbjerge og kommer helt tæt på døsige, store fede sæler på isflager, og på landjorden lader rener os komme på næsten røre-afstand.

Midt i dette norske ø-rige ligger to gamle russiske enklaver - minebyer med Leninstatuer, forsamlingshus og store anlæg til at håndtere kul. Turen til dem er ligeså interessant som at besøge gletsjere, fuglefjelde, sæler og hvalrosser.

I august er der bådudflugter til Diabas-odden hvor vi følger verdens dygtigste øgleforskere udgrave fortidens ultimative havuhyrer, med et bid der får T-Rex´s til at virke som en blød nippen.

Trekkingen går også henover øde skær, hvor byttet er flotte skifersten med aftryk af fossiler fra det engang varme urhav.

Longeyarbyen byder på et par gode museer, gourmetmåltider med udsøgte vine (toldfri) og god shopping af skind, guld og sølv og kunst fra gallerier.

01 På togt til vildmarkslejr
Vi bærer sammen store plasttønder med proviant ombord i skibet sammen de omhyggeligt pakkede rygsække og medbragte super soveposer.

Det lufter godt på dækket, da skibet når ud af fjorden på hovedøen Spitsbergen, krydser mod Isfjorden til campen ved Esmark-gletsjeren. Det er i august og midnatssolen stråler døgnet rundt, og det er otte graders varme.

Landskabet er totalt øde til skibet nærmer sig en lille skærmet flad odde. Her skimter vi et par store telte, flere små foruden kajakker. Det må være det nye »hjem«.

Gummibåden sættes i vandet og med i første gruppe er guiden Michael, der klargør sin riffel og inspicerer grundigt inden vi læsser af og vinker farvel til civilisationen.

02 Lejrliv
Så står vi der i Ymer-lejren: To danskere, to israelske vegetarer, to englændere med forkærlighed for varm te, to amerikanske eventyrere, og guiderne Michael og Roald.

I fin feriestemning fordeler vi maddagene og råvarerne. Næste udfordring er en retfærdig fordeling af en times isbjørnevagt hver nat til alle.

Toilettet bliver oprettet i det store opmagasineringstelt. Det er en simpel, men sindrig indretning. En solid klapstol, konstrueret til en speciel plastpose, mens »det våde« foregår udendørs. Disse poser skal som alt andet affald med retur. Det andet telt er stue og køkken. Maden steges på en kæmpe flad wokpande, hvor gas leverer kraften. Vandet henter vi i spande fra de små vandløb ved lejren.

Snakken går om livet i vores lande - med udsigt til bræ, bugt og bjerge – og endda et lille barskab til at købe fra - vidunderligt.

03 Gletsjerklatring
Det går over stenet, mudret morænelandskab til Esmark- gletsjeren. Ved bræens start monterer vi »steigeisen« – pigsko med tre centimeter pigge pegende i hver deres retning, under støvlerne.

Det kræver øvelse at stole på »skoene«. Af og til må der springes over dybe gletsjerspalter – i rette tovafstand til både den foran og bagude. Vi balancerer på smalle istoppe så langt ude, som det nu er sikkert – for gletsjeren kælver konstant.

Udsigten er så storslået, at man føler sig meget lille. Blå is kommer til syne, når isøksen hakkes i og under os pibler smeltevandet ad floder under isen.

04 Isbjørnevagt
Tankerne myldrer i nattens ensomhed. Grydelågene skulle virke bedre end signalpistolen, der minder bjørnene for meget om den velkendte lyd af kælvende bræer.

For en måned siden stod en bjørn pludselig 20 meter væk ved den lavvandede bugt, men grydelågene fik den til at stikke snuden til sig.

Roen er faldet på. Det er koldt trods alt tøjet med termo-vagt-dragten yderst. Alene med naturen – til en lille sulten polarræv nærmer sig. Vi kigger lidt på hinanden. De modige terner, som angreb os på øde skær for at skærme deres reder, dykker nu også ned over ræven. I vandet få meter fra plopper fisk op og sæler stikker nysgerrigt hovedet op.

Nu venter afløsning, en lun sovepose og et par sider i bogen i pandelygtens skær.

Næste: 6 oplevelser i Svalbard
 

Side 1 | 2 | Næste »

1 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar