Search Rejseliv.dk Søg
 

I hælene på Min Søsters Børn

I den populære familiefilm tager Onkel Erik og alle ungerne på ferie i Nordjylland. Men også i virkelighedens verden er der masser at opleve de steder, hvor filmen foregår. Foto: PR


Vi er rejst i hælene på holdet bag filmen »Min Søsters Børn vælter Nordjylland« for at tjekke de mest ferieegnede »locations« fra filmen ud.


Om filmen

»Min Søsters Børn Vælter Nordjylland«. Produceret af Thura Film 2010

Instruktør: Martin Miehe-Renard.

Medvirkende: Onkel Erik: Peter Mygind.  Amalie: Mathilde Høgh Kølben. Jan: Sebastian Kronby. Michael: Lasse Guldberg Kamper. Pusle: Frida Luna Roswall Mattson. Blob: Rumle Risom. Fru Flinth: Mille Dinesen. Borgmesteren: Preben Kristensen. Svendsen: Søren Malling


Af Susser Feit
Fredag den 29. april 2011



Nå, så er vi så lige pludselig i Nordjylland,« kvidrer filmens børnefjendske Fru Flinth til Onkel Erik, der står og venter på perronen, netop som hun stiger ud af det lille, røde tog på Vejerup Station.

Læs også: 5 ferietips fra Min Søsters børn

Og det er lige, hvad man er: Dumpet ned i en naturskøn egn af landet, badet i sit helt særegne klare lys, og rigt forsynet med gode feriebud for en familie. Med eller uden børn...

Men Vejerup by, for nu at starte fra en ende af, eksisterer slet ikke, så den kan man godt glemme at lede efter: Stationen blev skabt af jernbanesporet i Jerup by nord for Frederikshavn, hvor der ikke er meget at se, når kulisserne er pillet ned.

Det glade, røde tog, der forbandt Frederikshavn og Skagen indtil for fem år siden, og nu kører på Odderbanen, kom tilbage som stjerne for en dag til filmoptagelserne, fordi det passede så fint i stemningen.

Feriegæster som statister
Ankomstscenen var befolket med statister, der for en stor del var hentet fra feriecenteret Skallerup Klit, hvor filmholdet indkvarterede sig og også optog adskillige scener.

I receptionen på centerets spa, »Romulus«, står Hanne Jensen, der var med på stationen: 
»Det var en super sjov dag,« mener Hanne, der også overværede optagelserne inde i den romersk inspirerede spa. Det er nemlig hér, onkel og børnene lægger lumske planer, siddende i boblebadet, der dog blev rykket op på afsatsen, hvor der er hvileområde, for at få bedre optageforhold.

Romulus har en central rolle i filmen, for indgangen  blev »klædt ud« som facade til »Nordspa«: Et golfhotel, hvor Fru Flinth indlogerer sig for at træne, så hun kan få adgang til Rungsted Golfklub... 

Imidlertid møder hun, til sin rædsel, den uregerlige børneflok hjemme fra vejen. For de er indlogeret med deres onkel Erik på selvsamme hotel for at hjælpe ham med et pædagogisk eksperiment...

En tyr på golfbanen
Indenfor genkender man fluks skranken, der forestiller hotelreceptionen, hvor storesøster Amalie distraherer hoteldirektøren, mens onkel og ungerne gennemroder hans kontor bag den brune dør. 
Døren er der – men ikke noget kontor. For scenen blev optaget i et af massagerummene.

En tyr gennem spaen
Det var også i spaen, at scenen med den drabelige tyr fandt sted: Den kom travende forbi fontænen i midten og skræmte en horde gæster, der hylende brasede ud...  bortset fra, at tyren er klippet ind i optagelserne bagefter.
»De ville jo gerne have haft den med herind, men det turde vi nu alligevel ikke,« fortæller Jonna Madsen, der var filmholdets kontakt  på Skallerup Klit. Det forstår man.

Flyvsk filmhold
Hvor tyren til gengæld medvirkede live med alle sine 1000 kilo var på hul 2 i Hjørring Golfklub. Til højre for bunkeren, når man ser op mod greenen.
For selv om det i filmen ser ud, som om hotel »Nordspa« har banen lige udenfor døren, optog man alle golfscener i Hjørring Golfklub et kvarter derfra. 

Tyren blev kørt ud på settet i en trailer, og var på denne sin første, og formodentlig sidste, dag som filmstjerne, ledsaget af sin ejer. 
»Den skulle stå og pruste og sådan. Det gik fint, det var ikke noget vrøvl med den,« forklarer Golfdirektør Lars Rom, der fandt besøget interessant:
»Det var jo noget andet end de sædvanlige rolige golfspillere. Meget kreative var filmholdet. Og flyvske. Det hele var på den anden ende i tre dage.«

Fuskende borgmester

Restauranten, med det buede vinduesparti ud mod banen, blev brugt som frokost- og kaffestue, og på banen blev tre af hullerne til filmlocations:
Pusle og Jan hopper op på golfvognen med Onkel Erik og Fru Flinth ved hul 1, inden det går løs. Og onkels anstrengelser med at instruere Fru Flinth er optaget på banens hul 8, hvor ungerne ligger i skjul ved siden af teestedet.

Den, der har en god hukommelse, bemærker, at der mangler den store busk, som ungerne gemmer sig bag. Den blev anbragt til formålet og er atter fjernet.
I scenen, hvor borgmesteren spiller golf, genkender man hul 2 med de høje fyrretræer bag greenen, hvor han fusker fælt med golfreglerne. 


Gode tips fra skuespillerne

Amalie (Mathilde Høgh Kølben)
»Mit yndlingssted var stranden og Vesterhavet. Vi boede i nogle søde, små feriehuse, og sidst på dagen gik jeg lange ture på stranden med min mor og min hund, der var med deroppe. Det var dejligt afslappende ovenpå dagens optagelser.«

Jan (Sebastian Kronby)
»Det mest fantastiske var Ørnereservatet. Vi tog alle sammen derop på en fridag, og det var en fed oplevelse med alle de flotte ørne, der fløj over hovedet på os. Der var mange forskellige slags, både små og en virkelig kæmpestor kongeørn. Det vil jeg meget gerne opleve igen.«

Michael (Lasse Guldberg Kamper)

»Den gamle slægstgård Knudsminde, der tilhører onkel Erik i filmen, kunne jeg især godt lide. Det var en rigtig gammel gård, hvor vi legede og klatrede rundt. Også på brandstigerne. Men kældrene, som man ser i filmen, var der slet ikke, for det er optaget et helt andet sted…  Det var hyggeligt med teltene på grunden, hvor vi legede, og Sebastian og jeg filmede med hans kamera.«

Pusle (Frida Luna Mattson)
»Det smukkeste var de kæmpestore marker fyldt med blomster, som var over det hele. Det var ekstra flot for mig, for jeg bor inde i København, hvor alting er gråt. Jeg kunne så godt lide alle de farver. Og så var det sjovt med bondegården, hvor vi gik over, når vi havde fri. Der var en stor tyk gris, der snart skulle føde.«

Blob (Rumle Risom)
»Jeg kunne allerbedst lide Fårup Sommerland!«

Læs også: Ti strande kendt fra film

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Familieferie i fransk husbåd

Tre generationer af landkrabber på en husbåd i Frankrig er en udfordring. Men også smukke landskaber, nærvær og en enestående oplevelse. Læs mere

Guide: Orlando for legebørn

Rejseliv har testet Orlandos mest populære forlystelsesparker - og en enkelt alternativ. Læs mere

10 af USAs smukkeste ruter

Står der roadtrip på sommerens USA-rejse? Her er ti stykker ekstra smuk strækning, der er værd at køre efter. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark