- olillu skrev en kommentar til artiklen "Guide: Hvilken græsk ø skal du vælge?" 20/05/2013 - 20:07
- olillu skrev en kommentar til artiklen "Guide til 5 deli'er i Paris" 20/05/2013 - 20:05
- olillu skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 20/05/2013 - 20:04
- Anne Lise Klaris tilføjede et nyt tip til Danmark 20/05/2013 - 16:07
- Toven tilføjede et nyt tip til Danmark 20/05/2013 - 12:28
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenI fuld galop med ski på

Normalt kan man enten se trav eller galop på de klassiske væddeløsbaner. I St. Moritz blandes disciplinerne – og så kan man oven i købet spille på det hele. Foto: White Turf
Det startede med et væddemål for over hundrede år siden og er nu vintersæsonens største begivenhed i de schweiziske alper White Turf i St. Moritz – heste, der ræser om kap over isen.
White Turf
Løbene afholdes på St. Moritzsøen de første tre søndage i februar.
Den 17. februar afholdes også årets største galopløb, Gübelein Grand Prix, og et race med araberheste, der sponsoreres af præsidenten af de Forenede Arabiske Emirater.
Det koster 15 schweizerfrancs at komme ind og se løb. 45-70 francs for at få en tribuneplads.
Man kan bestille borde med plads til 8 i VIP-teltet til 750 francs, hvilket inkluderer en buffet.
www.whiteturf.ch
Rejseinfo
Transport: SAS og Swiss har daglige flyafgange til Zürich, hvorfra der går tog til St. Moritz.
Togrejsen er en oplevelse for sig og tager knap fem timer. Pris fra 2.000 kr. for fly og 400 kr. for tog retur.
Ophold: Er man ude efter historiens vingesus, bør man booke ind i ét af St. Moritzs historiske paladshoteller. Eksempelvis Badrutthotellet, hvis ejer i sin tid startede vinterturismen.
Kulm, Carlton og Kempinsky er tre andre historiske luksushoteller. Priser fra 4.000 kr. per nat.
Er alt besat i St. Moritz, kan man med fordel booke hotel ved nabosøen, Silvaplana, der ligger få minutter herfra, for eksempel på det moderne chalethotel Albana.
Info: st.moritz.ch
Mange skidestinationer ligner i virkeligheden hinanden. Det er ikke tilfældet med den schweiziske alpeby, St. Moritz. Her er gamle, smukke hotelpaladser i selve byen, her startede vinterturismen tilbage i 1864, og her har der i to omgange været afholdt olympiske vinterlege.
Læs også: 70 sekunders adrenalin i St. Moritz
Det betyder, at ikke kun pisterne, men også selve byen er legeplads for sportsfolket.
Blandt andet hvert år i februar under navnet White Turf.
White Turf er et hestevæddeløb - med de største pengepræmier i landet, hvorfor heste fragtes fra hele Europa op igennem bjergpassene for at dyste på dét, der også er den højeste beliggende væddeløbsbane på 1.846 meter over havets overflade.
Helt præcist er banen en frossen sø, hvor isen er omtrent en meter tyk. Og bortset fra, at jockeyerne ligner alle andre jockeyer i deres farvestrålende silkegevandter, er der ikke noget ved White Turf, der ligner en helt almindelig dag på væddeløbsbanen.
Det ene øjeblik er der galop på søen og det næste er det travheste, der trækker kuskene afsted i specialdesignede slæder, mens sneen hvisler om ørene på dem.
Som det eneste sted i verden kappes der desuden i skikjöring – en sport, hvor skiløbere trækkes af galoperende heste.
Mellem løbene kan man studere de ædle dyr, før man placerer sine væddemål.
Mange af hestene har aldrig før løbet på sne, og derfor er der frit slag, når det gælder om at finde en vinder. Andre forsvarer deres titler fra tidligere år.
107 år siden
Det er i år 107 år siden, det første løb fandt sted. Og som startede ved en tilfældighed, da 13 lokale vovehalse væddede om hvem, der hurtigst kunne tage turen fra St. Moritz Postplatz ned til Champfèr og tilbage igen.
Turen skulle tilbagelægges på ski, der var trukket af iltre fuldblodsheste uden ryttere. Dén, som kom hurtigst i mål efter den 10 km halsbrækkende tur, blev kåret som Kongen af Engadin.
Vinderen blev præsidenten af den alpine skiklub og hans irske vallak, Blitz.
Og allerede året efter fandt skikjöring-løbet sted på den frosne sø, der i den specielle anledning blev anlagt som en klassisk væddeløbsbane.
I karambolage med hestenes ben
I 2013 er bare dét at deltage i White Turf en ære, som trods den ikke ufarlige dyst får de lokale til at spænde skiene på fødderne for at dyste på den 2.700 meter lange distance.
Da det er svært at styre hestene og samtidig holde rede på de flere meter lange tøjler, uden at de kommer i karambolage med hestenes ben, kræver det en vis styrke at være med. Og selv om skiene er i stærke farver, så dyrene undgår at trampe på dem, sker det ofte alligevel - med risiko for styrt. Et enkelt år var der således ikke én eneste løber, som fuldførte racet.
Franco Moro er indehaver af en skiskole i St. Moritz og den, som har vundet løbet flest gange. Og for Moro er der intet, der slår skikjöring; ikke engang den mest krævende sorte piste.
En del af spændingen ligger i, at man ikke kan øve med hestene, da de først fragtes til St. Moritz lige før løbsdagene. Ofte debuterer de på isen, og derfor er den første udfordring at finde ud af, om de overhovedet accepterer situationen og at have en skiløber på slæb.
Det er ikke kun spændingen for jockeyerne, der gør White Turf så attraktivt. En anden sport, der dyrkes sideløbende er det gode liv.
Op mod 25.000 mennesker mødes for at mingle blandt de flere meter høje palmetræer, der sammen med isskulpturer og stande med kunst udgør dekorationen. Der er levende musik og restauranter, der serverer schweiziske specialiteter som raclette og gullasch.
Og så er der ikke mindre end fem champagnebarer.
Deraf kælenavnet for St. Moritz’ specielle friske luft: champagneklimaet.
Læs også: 25-året for snepolo i St. Moritz
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...













