Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide: Hvilket udstyr skal jeg købe til skiferien?

Foto: Iris

Flere billeder


En skiferie er ikke en billig fornøjelse, udover selve rejsen skal der udstyr til. Sophie Fjellvang-Sølling anbefaler indkøb til budgetter på henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 kr.


Sophie Fjellvang-Sølling

Professionel skiløber Sophie Fjellvang-Sølling er Rejselivs ski-ekspert.

Hun vil i løbet af sæsonen guide til udstyr og destinationer, give gode råd til teknik og træning samt svare på spørgsmål om ski og skiferie i brevkassen i Berlingske.


Af Gitte Holtze
Onsdag den 12. december 2012



5.000 kr.

1. Skigoggles

Gode goggles er vigtigt – hvis du har dårlige googles, er det som at køre med bind for øjnene. Og goggles bliver hurtigt ridsede, så det er ikke sjovt at have ansvaret for et par, du har lånt.

Oakley Splice. Pris: 1.200 kr.
Med disse goggles får du udover et fedt look sikkerhed i form af nærmest ubrækkelige glas.

2. Skiundertøj
Der er ikke noget værre på en skiferie end at fryse, og undertøjet har stor betydning. Og de færreste har lyst til at låne andres undertøj. Termoundertøj kan desuden bruges på en kold dag i Danmark.

Falke. Pris 400 kr. per del.
Det er så elastisk, at man næsten ikke kan mærke, at man har det på. Og så er det lavet af et stof, som gør, at det er varmt, men stadig kan ånde.

3. Skisokker
Sokkerne er en af de vigtigste ting for at holde varmen på pisterne.

Conformable. Pris 250 kr.
Sokkerne er lavet af samme producent, som laver formstøbte inderstøvler. Dvs. at producenten ved noget om, hvordan en skisok skal konstrueres.

4. Handsker
Et par gode handsker er vigtigt for skioplevelsen. Er de for tynde, kan man nemt komme til at fryse, er de for store, kan man ikke komme til at holde ordentligt på skistavene. Og køber man sine egne handsker, former de sig efter lige præcis ens hænder.

Hestra. Pris 1.250 kr.
Det føles, som om man ikke har handsker på, og derfor behøver man ikke tage dem af, når der for eksempel skal lynes en lynlås. De er samtidig varme.

5. Hjelm
Man kan leje hjelm på de fleste skisportssteder, men det er rart at have sin egen, fordi man sveder i en hjelm, og ens egen sved er nu engang bedst.

Sweet Rambler. Pris 1.300 kr.
Det er en af de bedste på markedet i den prisklasse. Den kombinerer lethed og styrke. Den er desuden smuk.

I dette budget er der ikke plads til ski og støvler og til det yderste lag, vand- og vindtæt jakke og bukser. Det er dog tøj, man lettere kan låne af andre end f.eks. undertøj. Ski og støvler kan lejes på de fleste skisportssteder. 
 

10.000 kr.

Det samme som ved budgettet på 5.000 kr.  Derudover:

6. Skistøvler
Når man har 5.000 kr. ekstra, synes jeg helt klart, man skal bruge dem på et par gode skistøvler. En af de vigtige elementer i succes på ski er at have støvler, der er som støbt til ens fod. Man kan låne på skisportsstederne (som har mange at vælge imellem), men det kan ikke sammenlignes med at have sine egne, som ens fod er vant til i forhold til bl.a. at undgå vabler. 

Hvilken støvle, man skal have, er helt individuelt fra person til person.
Min fod passer bedst ind i en Rossignol støvle. Derudover har jeg formstøbte inderstøvler, som forbedrer pasformen yderligere.

Atomic Burner 100, 2.400 kr.
Et supermærke. Passer bedst til forholdsvis brede fødder

Rossignol Electra Sensor3, 2.600 kr.
Støvler primært til kvinder, da de er designet med ekstra plads i skaftet

Dalbello Krypton Rampage, 3.000 kr.
En af de mest populære skistøvler i verden. God til smalle fødder.

Et par formstøbte indersåler koster fra 500 kr. En formstøbt inderstøvle koster fra 1.500 kr.
 

20.000 kr.

Det samme som ved budgettet på 10.000 kr.  Derudover:

7. Skitøj
Invester desuden i et lækkert sæt skitøj. Til 10.000 kr. er der masser at vælge imellem, og er man så en smule fornuftig, vælger man et sæt, som også kan bruges i Danmark til forskellige aktiviteter udendøre.
Et skisæt behøver ikke være varmt, tag hellere en ekstra fleecetrøje under. Til gengæld skal det være vind- og vandtæt, men stadig åndbart. Desuden skal pasformen være ergonomisk, så det føles let at have på. Det sidste vigtigte punkt er designet. Fede farver og moderigtige features er toppe af kransekagen. 

SOS Sportswear, jakke 3.900 kr., bukser 2.900 kr.
Firmaet laver lækkert skitøj af rigtig høj kvalitet. Dette sæt er vand- og vindtæt og med alle de detaljer, man har brug for.  Det fås til både mænd og kvinder, og ser ikke helt ens ud. 

Opgradering
Når man har 10.000 kr. ekstra at gøre godt med, vil jeg anbefale, at man bruger lidt af beløbet på en opgradering af skigoggles til Oakley Airbrake, som er de bedste, man kan få. Der er dobbeltglas, og man kan skifte linsen efter vejrforholdene. Pris 2.500 kr.
 

Priser: Hvad koster skiudstyr?

Der kan være vældig stor forskel på prislappen på det tøj og udstyr, man skal bruge til en skiferie.
Man kan købe en skiundertrøje til 150 kr., men kan også sagtens finde en til 500 kr., ligesom en skihjelm kan koste alt fra 600 til 2.500 kr.

Prisen afhænger delvist af mærket, dels – og ofte – af kvaliteten. Generelt hænger pris og kvalitet sammen.
Denne oversigt er over de gennemsnitlige priser fra danske butikker – man kan ind imellem finde noget billigere på udsalg eller via (udenlandske) netbutikker, ligesom der indenfor flere af kategorierne også findes dyrere varianter.

Ski + bindinger: 2.500-7.000 kr.
Skistøvler: 2.500-4.000 kr.
Skistave: 300-700 kr.
Hjelm: 600-2.500 kr.
Hue: 150-600 kr.
Halsmuffe: 100-400 kr.
Ski goggles: 500-2.500 kr.
Handsker: 300-1.500 kr.
Sokker: 100-300 kr.
Underbukser: 150-650 kr.
Undertrøje: 150-750 kr.
Fleece bukser: 400-800 kr.
Fleecetrøje tynd: 200-600 kr.
Fleecetrøje tyk: 400-1.500 kr.
Skalbukser: 1.000-4.000 kr.
Skaljakke: 1.200-6.000 kr.
Dunjakke: 1.000-6.000 kr.

Læs også: Kom i form til skiferien med Sophie Fjellvang-Sølling

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af troelskjems, søn, 16/12/2012 - 07:31 - Indberet som upassende

Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at du har sat et par gode goggles øverst på listen (de er nemlig super vigtige for sjovt skiløb), men hvis jeg kun havde et budget på 5.000 til mit skiudstyr, så ville jeg nok ikke bruge 1.200, men højest det halve. Lidt mindre fancy, men gode goggles kan sagtens fås for 600-800 kroner, fx. fra Alpina som jeg har sværget til i mange år.

Hvis man har brug for lidt ekstra tips til valg af skijakke og skibukser, så kan jeg for øvrigt anbefale denne video fra skibumsen Martin Schøber, hvor han giver gode råd om, hvad man skal være opmærksom på, før man svinger dankortet.

Video om valg af skitøj

/Troels


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Familieferie i fransk husbåd

Tre generationer af landkrabber på en husbåd i Frankrig er en udfordring. Men også smukke landskaber, nærvær og en enestående oplevelse. Læs mere

Guide: Orlando for legebørn

Rejseliv har testet Orlandos mest populære forlystelsesparker - og en enkelt alternativ. Læs mere

10 af USAs smukkeste ruter

Står der roadtrip på sommerens USA-rejse? Her er ti stykker ekstra smuk strækning, der er værd at køre efter. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark