Rigtig mange danskere har voldsomt travlt. Vi styrter rundt i kampen om at få presset karriere, familie og fritid ind i døgnets 24 timer. »Så travlt, så travlt« er nærmest blevet et autosvar, når man spørger andre, hvordan de har det, og at sætte tempoet ned og tage den med ro synes at være et no-go i en hverdag, hvor det handler om hele tiden at være på.

Se også: 5 steder med ro

I udvalgte byer verden over ser man anderledes på det. Her er langsommelighed ikke et udtryk for dovenskab, men en livsnødvendighed, der bør prioriteres over alt andet. Eller som den amerikanske skuespiller Mae West i sin tid slog fast: »Everything worth doing is worth doing slowly«.

»World Institute of Slowness«
I 1999 gik det såkaldte »World Institute of Slowness« ind i kampen mod travlhed. Instituttet har sat fokus på en simpel og bevidst livsstil, og målet er at udbrede visionen om en langsommere planet. Nu skal speeddating og fastfood høre fortiden til, for hurtigt er ikke altid bedre, mener man på instituttet.

Og selv om de fleste af os stadig render rundt med en overbooket kalender i tasken, synes langsomhedstrenden lige så stille at vinde indpas. Dette afspejles ikke så meget i vores ugeprogram, men nærmere i vores forbrugsmønster. Vi tilvælger i stigende grad mode, fødevarer og transportformer, som favoriserer bæredygtighed og bevidsthed over hurtig omsætning og ekspedition.

»Cittaslow« – på dansk »Langsom by«
Tendensen henimod det langsomme har givet næring til kreative koncepter. I den lille italienske by Greve i det nordlige Toscana, indså borgmesteren Paolo Saturnini en dag, at hans by var i fare for at blive overtaget af udefrakommende industrier, der kun havde profit for øje. Som konsekvens besluttede han at starte en bevægelse, der skulle beskytte lokale forretninger og fremme miljøvenlighed og bevidst byudvikling. Han kaldte bevægelsen »Cittaslow« – på dansk »Langsom by«.

Med støtte fra tre andre italienske byer gik Saturnini ind i et samarbejde med bevægelsen »Slow Food«, som advokerer for lokale og miljøvenlige fødevarer.

»Du er, hvad du spiser« lyder det velkendte mantra, der fokuserer på sundhed, balance og bæredygtighed i kosten, og de samme værdier skulle nu adapteres af bylivet.

Tendensen har spredt sig
Det langsomme byliv er bl.a. kommet til hollandske Rotterdam, hvor nedlagte industriområder, efterladte bygninger og højhusenes tomme tage bruges til grøn byudvikling, og dermed har byen banet vejen for en helt ny og langsom måde at forstå, planlægge og administrere storbyer på.

På toppen af højhusene dyrkes salat og gulerødder, og oven på private ejendomme plantes græs og blomster. Øde områder omdannes til offentlige urtehaver, og på det store hovedbibliotek har man givet sig i kast med biavl, da dette efter sigende skulle rense luften for forurening. Byens sandwichbarer sælger næsten udelukkende sandwich af den økologiske slags og et kig i mærkerne i tøjet i modebutikkerne afslører, at det er lavet af økologisk bomuld eller genbrugt silke.

Selv om Rotterdam har taget den langsomme levevis til sig, kan byen ikke kalde sig cittaslow. Det er nemlig kun byer, hvis indbyggertal ligger under 50.000, der optages i klubben. Desuden skal en række kriterier om blandt andet infrastruktur, bylivets kvalitet og indbyggernes engagement opfyldes.

150 stemplet med et sneglelogo
I dag er lidt flere end 150 byer verden over blevet stemplet med et sneglelogo for at understrege, at her går livet lidt langsommere end normalt. Og bevægelsen vokser stadig, for flere og flere byer iværksætter tiltag, der skal fremme et bevidst og langsomt byliv.

I den australske langsom-by Katoomba har man blandt andet forsynet alle beboere med haveudstyr samt en vejledning til, hvordan de dyrker en køkkenhave. I canadiske Sonoma Valley forsøger man at holde befolkningstilvæksten nede, og i svenske Falköping findes der 40.000 køer mod kun 30.000 indbyggere. Andre byer har anlagt ekstra brede fortove eller indført bilfri dage for at mindske CO2-udslippet. Og så har alle cittaslow-bevægelsens medlemsbyer noget, som man ikke finder i selv de allergrønneste storbyer: De har lokalsamfundets nærvær og ro.

Se også: Guide til spa- og selvforkælelse

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar