Berlingskes korrespondent tager dig med bag de krøllede kulisser i en boomende glitterby.

Vi begynder under jorden. Vi må begynde her, for det er stadig fortiden, som mange bevidst eller ubevidst forbinder med Moskva. Sovjettid. Spionfilm. Sort-hvid. Hvad ellers?

Læs også: Spionernes 8 hemmeligheder

Derfor er vi taget ned i undergrunden, hvor byens larm forstummer. Til en atombunker 70 meter under metropolens gader.

Vores stemmer giver genlyd i de lange, lavloftede gange. Væggene er beklædt med et virvar af rør, kabler og skilte med advarsler. Bag en af de tunge jerndøre spytter et summende radioapparat strimler med hulkoder ud. Mest til ære for turisterne selvfølgelig. Men den er nu god nok. Her, hvor dette underjordiske koldkrigsmuseum i dag ligger, var engang en tophemmelig kommandostation for den sovjetiske hær. Det var i en tid med våbenkapløb og terrorbalance, så bunkeren blev konstrueret til at kunne overleve en atomkrig. Beskyttelsesdragterne hænger stadig langs væggene.

Pludselig går lyset. Alt bliver sort. En sirene hyler skingert, mens røde lamper begynder at blinke.
»Alarm. Alarm. Evakuér. Evakuér,« skratter en mekanisk højtalerstemme.
Vi kigger os omkring. Evakuér, hvorhen? når vi at tænke på et par lange sekunder, før neonrørerne igen blinker usikkert, og lyset vender tilbage.

»Blev I bange?« gnægger vores guide, da hun træder frem fra en krog, hvor fiktive atomangreb kan tændes og slukkes på en kontakt.
Alarmen er populær blandt vestlige koldkrigsturister, fortæller vores guide. Og dem er der mange af. Næsten ligeså mange, som der er koldskrigsminder i Moskva.

I dag er truslen fra paddehatteskyer dog afløst af mere fredelige forretningsplaner. De private investorer, der i dag ejer bunkeren i det centrale Moskva, har planer om at åbne en underjordisk restaurant. Et tøjfirma lavede for nylig en modeopvisning i den gamle militærinstallation. Utænkeligt, selvfølgelig, for 20 år siden. Men få europæiske byer har ændret sig så fundamentalt de sidste 20 år – og de sidste fem – som netop Moskva.

»Voksen? Moskva er ikke blevet voksen. Måske nærmere barn igen?«
Ordene kommer fra Sergej Salnikov, en energisk ung mand med hestehale og blå gummisko. Lige hér er det ikke svært at se, hvad han mener. På pladsen mellem de okkerrøde fabriksbygninger i kulturcenteret »Winzavod«, eller Vinfabrikken, er der liv og glade dage. I sovjettiden blev her produceret rødvin i stride strømme. Nu kan druen – eller en café machiato med konditorkage – nydes i improviserede sofaer lavet af tovværk spændt ud mellem de gamle mure.

En dj sender afslappet loungemusik ud over både sofaer og caféborde. En hvælvet vinkælder ved siden af er omdannet til galleri. En lille butik sælger smykker og håndarbejde. Varerne er udstillet ikke på hylder men i dekorerede pissoir-kummer. Hvad gør man ikke for at tiltrække lidt opmærksomhed?

Lige her minder byen umiddelbart mere om et funky kvarter i Berlin eller London end om billedet af de sovjetiske fattig-80ere eller råkapitalismens 00ere. Måske er det nærmere turisterne end moskovitterne, der hænger fast i fortiden.

Der er nemlig gået stærkt de sidste fire-fem år, siger Sergej Salnikov, der selv står bag en art house-biograf i den tidligere fabriks gamle garage. Moskva er blevet mere »berlinsk«, mener han ligefrem.
»Forskellen på dengang og nu er, at i 1990erne var den russiske drøm et jakkesæt syet af dollarsedler,« siger han.

Sådan var byen kendt dengang. For knitrende pengesedler, guldtænder og store biler i kølvandet på den ustyrlige kasino-økonomi, der fulgte Sovjetunionens sammenbrud. Den kaotiske privatisering gjorde nogle få styrtende rige og endnu flere styrtende frustrerede.

Siden har Moskva gennemlevet to stormfulde årtier og en økonomisk vækst, der endelig har nået den brede befolkning.
I dag lyder omkvædet, at hvis man ikke har været i byen de seneste ti år, så kender man den næppe igen. Skyskrabere er skudt i vejret i bydelen Moskva-City. Gigantiske shoppingcentre – nogle af de største i Europa – har indtaget ring-motorvejen. Dyre butikker, luksuslejligheder og kroniske trafikpropper. Det er den vækst, der har fået bankfolkene til at placere Rusland i selskab med nye vækstcentre i Brasilien, Indien og Kina, de andre såkaldte BRIK-økonomier.

Væksten har været en velsignelse og en forbandelse for den gamle kulturby. Det var de russiske nyrige, der indtil for få år siden gjorde Moskva til glitter-kulturens slaraffenland. Den om jakkesættet syet af dollarsedler er ikke fri fantasi. Et sådant blev solgt på den navnkundige »Millionaire Fair«, millionær-messen, i Moskva et par år tilbage.

Byen er stadig hjemsted for det største antal milliardærer uden for New York og har stadig – ifølge de fleste opgørelser – verdens højeste hotelpriser. Det får selv pebrede billetpriser hos Bolsjoj-balletten til at ligne et greb i lommen.

Men det er gamle nyheder. Det nye er, at det ikke længere er glitterkulturen, der løber med opmærksomheden. Nogle, som galleristen Hans Knoll, vil sige, at smagfuldheden har fået en renæssance.
»En stor del af kunstkøberne udviklede en ret dårlig smag, da pengene begyndte at flyde. De seneste fem-seks år har vi set en meget sund modreaktion,« siger den østrigske kunsthandler, der går omkring på det trendy galleri Aidan i den gamle vinfabrik.

Vinfabrikken er kun et af mange kvarterer, hvor hyggelige caféer og smalle gallerier har overhalet bling-diskoteker og glas-og-stål-kontorer. I Moskva er »Røde Oktober« nu hverken en revolution eller en film med Sean Connery. Det er en tidligere chokoladefabrik i hjertet af byen, der er blevet centrum for både en designskole og nogle af byens mest trendy vandhuller med navne som Mao, Dome og Progressive Daddy. Her kan man være heldig at spotte kendisser som fotomodellen Naomi Campbell, der har slået sig permanent ned i byen.

»Garazh«, eller Garagen, er seneste skud på stammen: Et kunstmuseum indrettet i et tidligere busdepot for penge doneret af milliardæren Roman Abramovitj. De såkaldte oligarker, Ruslands magtfulde forretningsmagnater, har kastet sig over den slags projekter. Måske for at rette lidt op på deres blakkede ry blandt almindelige russere. Rigmanden Viktor Vekselberg opkøbte verdens andenstørste samling af kejserlige russiske Fabergé-æg i USA for at bringe dem tilbage til fædrelandet. Andre nøjes med at åbne et galleri med moderne kunst og gratis adgang for offentligheden. Alt sammen inden for de sidste par år.

Kulturmagasinet Afisja kaldte for nylig Moskva forvandling for en »hipster-revolution«.
Andre igen døbte det »revolution på to hjul«, da de såkaldte »cykelnætter« sidste år blev den seneste tilføjelse til Moskvas natteliv. Idéen kom fra en gruppe arkitektstuderende, der ville vise byen fra en cykelsadel. Nu må selv Moskvas legendariske natlige trafikpropper gøre plads, når cyklistflokken indtager natten.

Vi går tilbage gennem de lange underjordiske gange op mod overfladen, da en dump lyd blander sig med vores fodtrin. Det er ikke nogen bombe-alarm denne gang. Det er tunge rockrytmer, der lyder, som om de kommer fra en metaldør langs en af bunkerens lange gange.

»Det er bare bandet,« siger guiden henkastet.
Hun åbner døren, og de syv langhårede heavyrockere stopper et øjeblik deres heftige guitarriffs og hilser med et venligt nik. De har øvelokale her i den tidligere atombunker.
Og hvorfor ikke? En udmærket udnyttelse af fortidens efterladenskaber, forekommer det, mens elevatoren løfter os de 32 etager op mod overfladen.

10 ting du (også) skal

Den Røde Plads
Intet besøg i Moskva uden en promenade på pladsen, du kender fra årtiers tv-transmissioner. Se den løgkuplede Vasilij-katedral indefra og den balsamerede Lenin i mausolæet.

Bag Kremls mure
Gå en tur rundt i supermagtens gamle centrum, hvor præsidenten stadig har sit kontor, og tsarernes skatte, fra guldkareter til Fabergé-æg, er udstillet.

Et lille skridt for Gagarin
Oplev fortiden vingesus på det »Al-russiske udstillingscenter«, hvor pompøse sovjetpaladser omgiver det nyrenoverede kosmonautmuseum.

Torneroses trin
Bolsjoj-teatret er under renovation indtil efteråret 2011, men du kan alligevel opleve både Tornerose eller Svanesøen med det verdensberømte balletkompagni i Malij Teatret.

Adelig betjening
Føl dig som en tsar eller tsarina for en aften på Café Pusjkin ved pladsen af samme navn. Prisen er også adelig.

Hedeslag og gåsehud
Føl dig som genfødt efter en ærkerussisk tur i »banja«. Sauna, birkeris og iskolde dyp kan findes i luksusudgave i Sandunij-badet på Neglinnaja-gaden.

Bulgakovs bænk
Efter saunachok anbefales en isvaffel under træerne ved Patriarkens Damme, hvor djævelen selv kommer til syne i Bulgakovs »Mesteren og Margarita«.

Follow the Moskva
Gør som rockgruppen Scorpions og gå en tur langs Moskva-floden. Eller endnu bedre, sejl på den med de billige »flodbusser« og se byen spejle sig i bølgen blå.

Retromarked og turisthimmel
Matrjosjka-dukker, sovjetmedaljer, plakater, perestrojka-bøger, finurlige fotografiapparater og usbekisk keramik. Alt finder du på Ismajlovskij-markedet.

Georgisk til ganen
Snyd ikke dig selv for en aften med krydret georgisk mad, glinsende nybagte ostebrød, spydstegt kød og stærke supper. For eksempel på Genatsvale på Novij Arbat.

Læs også: 10 lande, der ikke eksisterede for 20 år siden

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar