Search Rejseliv.dk Søg
 

Her får du mest ferie for pengene


Du kan spare tusinder af kroner ved at holde ferien i et land, hvor det er billigt at leve og spise.

Af TRINE STENSGAARD, KEVIN WALSH OG CHRISTIAN KRABBE BARFOED
Tirsdag den 11. marts 2008



Vil du have meget for pengene på ferierejsen, skal du tage flyet til Malaysia eller Bulgarien. Her får du tre til fire gange så meget for dine lommepenge, som hvis du holder ferien i Storbritannien.

Der er nemlig kæmpe forskel på, hvor meget du får for dine feriekroner. Det viser de nyeste tal fra vekslebureauet X-Change, som årligt tjekker prisniveauet i 54 lande.

Her kan du se, hvor de typiske turistudgifter som leje af bil, prisen på mad- og drikkevarer samt valutakursen er lavest. Så når feriebudgettet skal skrues sammen, er det en rigtig god idé at se, hvor pengene rækker længst. Og danskerne er også begyndt at gå op i, hvor mad og drikkelse er billigst, fortæller Star Tours salgsdirektør, Stig Elling.

Valfarter til Thailand

- Folk går i allerhøjeste grad op i, at de får noget for deres lommepenge. Danskerne valfarter jo til Thailand, og det har helt klart også noget at gøre med, at prisniveauet er så lavt, siger Stig Elling.

Det er især i lande, som ikke har indført euroen, at man får mest for sine penge.

B.T. har udvalgt 10 af danskernes mest populære rejsemål, så du kan se, hvor langt lommepengene rækker på dit favorit feriemål.

Malaysia

Er blevet danskernes nye Thailand - et fjernt og eksotisk rejsemål med masser af sol, sommer og strand, som samtidig er utrolig billigt at leve i.

Flybilletter: Retur til Kuala Lumpur: 9.667 kr. pr. person. (Lufthansa). Valuta: Ringgit (Kurs 152) Måltid: 22,75-50 kr. Hotelværelse: 115-300 kr. Øl: 16,75 krBenzin: 3 kr./l Flaske vand: 1,50 kr.

Bulgarien

Er i de seneste år blevet et af de yndede rejsemål. Simpelt hen fordi landet er billigt, og byder på de attraktioner charter-turister efterspørger: sol, sommer og strand.

Flybilletter: Retur til Sofia: 2.698 kr. pr. person (Austrian) Valuta: Bulgarske lev (Kurs 381) Måltid: 30-40 kr. Hotelværelse: 150-275 kr. Lille flaskeøl: 3 kr. Benzin: 6 kr./l Flaske vand: 2,25 kr.

Thailand

Er et af de mest populære rejsemål, når danskerne vil holde ferie i længere tid i eksotiske omgivelser. Og priserne i landet er stadig konkurrencedygtige.

Flybilletter: Retur til Bangkok: 8.654 kr. pr. person (Lufthansa) Valuta: Thailandske baht (Kurs 15,4)Måltid: 27-75 kr. Hotelværelse: 90-225 kr. Stor Singha fadøl: 22,50 kr. Benzin: 3,75 kr./l Flaske vand: 0,75 øre

Grækenland

Hører også til klassikerne - især for charterturisme. Et land, der kan få mange af os til at mindes fantastiske oplevelser på små øer, vi tror, vi er de eneste, der kender.

Flybilletter: Retur til Athen: 2.138 kr. pr. person (Bl. flyselskaber) Valuta: Euro (Kurs 746) Måltid: 112-224 kr. Hotelværelse: 596-1490 kr. Fadøl: 15 kr. Benzin: 7,50 kr./l Flaske vand: 2,50 kr.

Spanien

Er også et af de lande, vi danskere besøger flittigst. Oplagte chartermål som Mallorca (billedet) og Ibiza går hånd i hånd med spændende storbyer som Barcelona og Madrid.

Flybilletter: Retur til Madrid: 1.218 kr. pr. person (Spanair) Valuta: Euro (Kurs 746) Måltid: 75-150 kr. Hotelværelse: 375-750 kr. Lille glas øl: 7,5 kr. Benzin: 6,50 kr./l Flaske vand: 2,75 kr.

USA

Guds eget land er også med på B.T.s liste. Det er også et populært rejsemål for danskere, der i hobetal tager til storbyer som New York, Los Angeles, Las Vegas eller San Francisco.

Flybilletter: Retur til New York: 5.605 kr. (Jet Airways) Valuta: US dollar (4,86) Måltid: 75-112,50 kr. Hotelværelse: 450-750 kr. Lille flaskeøl: 7,25 kr. Benzin: 11,75 kr./l Flaske vand: 2,50 kr.

Italien

Er også et af danskernes klassiske rejsemål, som aldrig går af mode uanset prisniveauet, der er rimelig højt. Men Rom, Toscana, Garda-søen, maden og vinen gør landet uopslideligt som turist-mål.

Flybilletter: Retur til Rom: 2.383 kr. pr. person (Blandede flyselskaber) Valuta: Euro (Kurs 746) Måltid: 75-150 kr. Hotelværelse: 300-900 kr. Benzin: 10,50 kr./l Flaske vand: 3,75 kr.

Tyrkiet

Er blevet et af danskernes mest populære rejsemål, når det gælder sol, sommer og badestrande for charterrejsende. Men prisniveauet er ikke længere så attraktivt, som det har været.

Flybilletter: Retur til Antalya: 4.349 kr. pr. person (Turkish Airlines) Valuta: Tyrkiske lira (Kurs 392) Måltid: 45-90 kr. Hotelværelse: 150-375 kr. Øl: 7,50 kr. Benzin: 9,50 kr./l Flaske vand: 2 kr.

Frankrig

Er ikke billigt, men mange danskere elsker Paris. Hver sommer drager tusinder og atter tusinder til landet for at nyde vinen og de mange smukke steder.

Flybilletter: Retur til Paris: 1.927 kr. pr. person (SAS) Valuta: Euro (Kurs 746) Måltid: 112,50-187,50 kr. Hotelværelse: 375-750 kr. Øl: Ikke opgivet Benzin: 9,75 kr./l Flaske vand: 3,75 kr.

England

Er simpelthen det dyreste land på listen. Alligevel rejser danskerne ofte på weekend-tur til London med kreditkortet løst i lommen. Forretninger, stemningen og pubberne trækker.

Flybilletter: Retur til London: 1.422 kr. pr. person (SAS) Valuta: Britiske pund (Kurs 981) Måltid: 98-196 kr. Hotelværelse: 294-490 kr. Øl (Pint): 22 kr. Benzin: 8 kr./l Flaske vand: Ikke opgivet

Sådan gjorde vi: Flybilletter: Priserne for alle 10 rejsemål er fundet til to voksne og to børn mellem to og 11 år med afrejse lørdag 5. juli, hjemkomst lørdag 19. juli. Hotelprisen: Er for én person på et hotel i middelklassen. Måltidsprisen: Er for én person. Kursen: Er dkr. pr. 100 enheder. Kilde: www.lonelyplanet.com

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark