- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- simonmadsen tilføjede et nyt tip til Chiang Mai 16/05/2012 - 07:10
- moluser skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 09:14
- Lotte H skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 08:42
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
Her er verdens syv nye naturvidundere

På grænsen mellem Brasilien og Argentina ligger et af verdens største og mest imponerende vandfald, der i virkeligheden består af 275 vandfald og strækker sig over 2.700 meter. Igauzu Falls. flickr_ewanr
Millioner af mennesker fra hele verden har stemt, og fredag, 11.11.11, blev det afgjort. Se verdens syv nye naturvidundere her.

Først var der de syv antikke vidundere, siden kårede man de syv nye (menneskeskabte) vidundere. Og i dag klokken 11.11 (GMT) stoppede afstemningen om hvilke af klodens naturlige fænomener, der fremover skal kunne kalde sig verdens syv nye naturvidundere.
Afstemningen om de syv nye naturvidundere har været i gang siden december 2007, hvor millioner af mennesker først har nomineret, siden har stemt deres favoritter ud i klodens naturfænomener videre mod en af de eftertragtede pladser på listen over verdens syv nye naturvidundere.
Konkurrencen blev sat i gang af schweizeren Bernard Weber, som også stod bag afstemningen om verdens syv nye (menneskeskabte) vidundere, som 70 millioner deltog i, og hvis resultat blev afsløret 07.07.07.
De syv nye naturvidundere er:
Amazonas, Sydamerika
Verdens største regnskov, som dækker områder i ni forskellige lande i Sydamerika, og udgør over halvdelen af jordens tilbageværende regnskovsområder.
Halong Bay, Vietnam
Flere tusind kalkstensøer i alverdens former og faconer er spredt ud over den berømte Halong Bay i den nordlige del af Vietnam. Bugten har 120 kilometer kystlinje, og i vandet lever mere end 200 forskellige arter fisk.
Iguazu Falls, Argentina/Brasilien
På grænsen mellem Brasilien og Argentina ligger et af verdens største og mest imponerende vandfald, der i virkeligheden består af 275 vandfald og strækker sig over 2.700 meter.
Jeju Island, Sydkorea
Vulkanø beliggende 130 km syd for Sydkorea. På øen findes Sydkoreas højeste bjerg/vulkan på 1.950 meter, Halla, men også 360 øvrige vulkaner. Jeju Island er et populært rejsemål.
Komodo, Indonesien
Komodo National Park i Indonesien består af tre øer, Komodo, Rinca og Padar. Især førstnævnte er kendt for sine indbyggere – de op til 3 meter lange komodovaraner. Nationalparken blev oprettet som reservat i 1980, blandt andet for at beskytte dyrelivet.
Puerto Princesa, Filippinerne
I nationalparken Puerto Princesa Subterranean River National Park løber en over otte kilometer lang underjordisk flod. Floden ender i Det Sydkinesiske Hav, og langs bredderne kan man se blandt andet aber og øgler.
Taffelbjerget, Sydafrika
Lige bag Cape Town i det sydlige Sydafrika ligger Taffelbjerget, hvis flade top rager 1.086 meter op over havoverfladen. På bjerget gror mere end 1.400 forskellige blomsterarter, den rigeste samling på jorden.
(Svarene er baseret på den første optælling den 11/11/11, og der kan forekomme ændringer.)
Se også: De syv nye vidundere
Legendarisk luksustog til Danmark
Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.
Her er de 20 billigste solrejser
Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.
Her er det sikkert at bade i Danmark
Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.
Hitlers gigantiske strandhotel
Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.
12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012
USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.
Guide: Indien for børn og nybegyndere
Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.Brugerne skriver...


















