Search Rejseliv.dk Søg
 

Her er verdens 10 bedste strande

Hovedstranden hedder Seven Mile Beach, og som navnet antyder er den syv mil eller omkring 11 kilometer lang, og det er den der trækker de fleste turister til Negril. Man er velkommen til at solbade topløs og nogle steder også ganske nøgen. Foto: Beaches.com

Flere billeder


Der er gengangere, men også flere nye strande på 2012-listen over verdens bedste strande, som rejsesitet TripAdvisors læsere har kåret. Her er de 10 bedste.

Af Leif Poulsen
Fredag den 9. marts 2012



1 Providenciales

Hvor: Turks og Caicos, Caribien

Den lille caribiske ø ligger helt i top for andet år i træk, hvor millioner af læsere har givet deres bud på den bedste strand. Familier elsker den for den gode plads på strandene ved Taylor Bay og Grace Bay. Og dykkere og snorklere flokkes for at udforske koralrevet.

 

2 Eagle Beach

Hvor: Aruba

Aruba er en af de hollandske antiller ud for Venezuela og husene i hovedbyen minder meget om dem i Amsterdam. Eagle Beach er en idyllisk strand i Caribien med hvidt sand og turkist vand. Aruba er kun 32 kilometer lang og kan derfor nemt udforskes på cykel eller knallert.

 

3 Tulum

Hvor: Mexico

Tulum er afslapning og romantik med en oldtidsvinkel. Strandgæsterne kan solbade på de smukke strande på Yucatan-halvøen tæt på de ældgamle ruiner. Tulum er en blanding af strand, arkæologi og landsby, som er perfekt til en romantisk ferie.

 

4 Negril

Hvor: Jamaica

Hovedstranden hedder Seven Mile Beach, og som navnet antyder er den syv mil eller omkring 11 kilometer lang, og det er den der trækker de fleste turister til Negril. Man er velkommen til at solbade topløs og nogle steder også ganske nøgen.

 

5 Saint Pete Beach

Hvor: Florida

Kridhvidt sand, legende delfiner ud for kysten og de otte omkringliggende øer gør St. Pete Beach til rejsemålet for dine drømme. Placeret på en halvø på Floridas vestkyst er dette et ideelt sted at opleve Floridas vilde skønhed.

 

6 Boracay

Hvor: Philippinerne

Selv om Boracay kun er syv kilometer på det længste sted, er der masser af fine strande at vælge imellem. Yapak Beach er kendt for smukke hvide skaller, White Beach har flotte solnedgange, og Balinghai Beach ligger lidt afsides.

 

7 Cancun

Hvor: Mexico

Cancun er med sine gyldne strande og det perfekte klima nummer et blandt rejsemålene på Mexicos kyster. Dette paradis på Yucatan er også porten til ruinerne i Tulum og Chichén Itzá.

 

8 Punta Cana

Hvor: Den Dominikanske Republik

Her er 40 kilometer hvidt sand, høje kokospalmer og krystalklart vand. Punta Cana er et tropisk rejsemål til en rimelig pris, kendt for sine mange store resorts. Denne populære destination i Den Dominikanske Republik har længe været rejsemål for europæiske turister.

 

9 Miami Beach

Hvor: Florida

På kysten i Miami Beach kan besøgende svømme, surfe og stå på jetski i det varme, krystalklare Atlanterhav. Du kan også tage en lur i det hvide sand, arbejde på at blive brun eller bare se på de smukke mennesker – især på South Beach, der har de sjove livredderhuse i stærke farver.

 

10 Varadero

Hvor: Cuba

Cubas bedste strand er placeret på en 21 km lang halvø af blødt puddersand. Nip til en forfriskende mojito for at køle af efter en dejlig lang dag fuld af solbadning eller dybhavsfiskeri.

Læs også: Her er USAs 10 bedste strande

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Mauritius-guiden.dk, tir, 05/06/2012 - 22:39 - Indberet som upassende

Verdens bedste strand 2011 (ligger naturligvis på Mauritius!).
Trou aux Biches på Mauritius blev  kåret som verdens bedste strand 2011 ved World Travel Awards.

På Mauritius-guiden.dk er vi faktisk enige, Trous aux Biches er fantastisk. 
Vi har ikke gravet i bedømmelseskriterierne, men hvis kriterierne var mest mulig bounty-paradis så burde Trou aux Biches faktisk ikke have vundet, for der har flere af øens andre strande faktisk mere at byde på. Men det er en strand hvor alle føler sig velkomne, ja ligefrem "hjemme" og hvor man møder mange forskellige kulturer - når man ikke lige boltrer sig i det fantastisk behagelige vand der er ved Trou aux Biches. Faktisk er det en af de strande vi ville holde lidt for os selv meeeen... Man ka' evt. læse mere om stranden her http://www.mauritiusguiden.dk/temaer/artikler/201112artikel-verdensbedstestrand/

Mange venlige strandhilsner
www.mauritius-guiden.dk


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark