Search Rejseliv.dk Søg
 

Her er de 10 dyreste suiter i USA

1. Four Seasons Hotel New York: Ty Warner Penthouse Suite. 196.000 kr. pr. nat. Foto: PR: www.fourseasons.com/newyork

Flere billeder


Når kun det bedste er godt nok, så har det amerikanske rejsesite Forbes Travel Guide fundet de mest luksuriøse suiter i USA.

Af Leif Poulsen
Tirsdag den 21. februar 2012



1. Four Seasons Hotel New York: Ty Warner Penthouse Suite

 

Hvor meget: 196.000 kr. pr. nat

Her er tale om den dyreste suite i USA. For pengene får man ni værelser på de 400 kvadratmeter, lakerede vægge indlagt med perler og sengetæpper af thai-silke med indvævet guld. Der stilles en Rolls Royce med chauffør til rådighed. Fra de fire separate glas-balkoner er der fra 52. etage en forrygende udsigt over Manhattan.

 

2. The St. Regis New York: Presidential Suite

Hvor meget: 123.000 kr. pr. nat

Også her får man ca. 400 kvadratmeter med tre soveværelser. Her er fuldtudstyret køkken, marmorfoyer, otte personers spisebord, antikt ildsted og 24 timers butler-service. Bibliotekets vægge er dækket af valnøddetræ, og spejlene i spise- og opholdsstue kan forvandles til store tv-skærme.

 

3. Mandarin Oriental, New York: Presidential Suite

Hvor meget: 100.000 kr. pr. nat

Beliggende på 53. etage af Time Warner Centeret ligger præsidentsuiten. Suiten har alle den moderne verdens bekvemmeligheder, f.eks. er det en iPad, der styrer lys, temperatur og lyd, mens den gamle verden er præsenteret ved silketapeter og tekstiler på væggene. Suiten er iøvrigt spækket med antikviteter.


4. The Beverly Hills Hotel: Presidential Bungalow

Hvor meget: 86.000 kr. pr. nat (minimum syv nætter)

Bungalowen her er med sine 464 kvadratmeter den største i Los Angeles. Bungalowen stod klar i maj 2011 og udmærker sig ved at have masser af plads både ude og inde. Blandt andet hører der en stor, privat pool med højttalere under vandet til bungalowen. Her er også et udendørs brusebad.

 

5. (delt) Four Seasons Hotel Washington: Royal Suite

Hvor meget: 84.000 kr. pr. nat

Suiten på 370 kvadratmeter ligger i Washingtons Georgetown-distrikt og er udstyret med skudsikkert glas, privat indgang og træningsrum. Kan man ikke nøjes med et soveværelse, er det muligt at leje hele køjen, så man får otte soveværelser til rådighed. Køkkenet er udstyret med fine vine og cahmpagne.

 

5. (delt) The Ritz-Carlton New York, Central Park: The Royal Suite

Hvor meget: 84.000 kr. pr. nat

Her må man nøjes med 176 kvadratmeter, til gengæld har man gratis adgang til loungen, som betyder gratis adgang til mad og drikke dagen lang. Suiten er udstyret med B&O-fjernsyn, DVD-afspiller og lydsystem. En kikkert er stillet op og peger mod Central Park - og en fuglebog ligger klar.

 

5. (delt) Mandarin Oriental, Las Vegas: Emperor Suite

Hvor meget: 84.000 kr. pr. nat

Hotellet har tre præsident-suiter til samme pris, men Emperor Suite er med sine 280 kvadratmeter den største. Suiten er udstyret i ægte dekadent Las Vegas-stil, og fra 21. etage er der fin udsigt over underholdningsgaden The Strip. Den private biograf kan rumme otte personer.

 

8. Four Seasons Resort Maui at Wailea: Maile Suite

Hvor meget: 81.200 kr. pr. nat

Allerøverst i resortet får man 465 kvadratmeter at boltre sig på. Sol-seng er automatisk reserveret ved poolen, og i suiten er der adgang til sauna og kæmpemæssig bruser. Mellem november og maj er der mulighed for at se pukkelhvaler på farten fra suiten. Alle suitens værelser har udsigt til Stillehavet.

 

9. Four Seasons Resort Hualalai: Hawaii Loa Presidential Villa

Hvor meget: 75.500 kr. pr. nat

Villaen her ligger direkte på stranden og layoutet er meget åbent i den 510 kvadratmeter store suite. Suiten er udstyret med jazzusi og traditionelle håndlavede møbler fra Hawaii. Solsenge til både pool og strand er reserveret og i prisen indgår to gange 50 minutters massage.

 

10. The St. Regis San Francisco: Presidential Suite

Hvor meget: 56.000 kr. pr. nat

Den elegante suite på små 300 kvadratmeter har masser af plads at boltre sig på, fra spisesturen med plads til 10 spisende og til læseværelset, hvor vinduer fra gulv til loft giver udsigt til haven. Gæster kan lægge vin på køl i tjenerens vinkøler.

 

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af renefred, tir, 21/02/2012 - 10:25 - Indberet som upassende

Slet ikke i samme prisklasse og luksus men mindst ligeså unik og enestående er Grand Canyon Caverns Suite.

Hvor meget: 700 dollars for to personer. Ekstra personer koster 100 dollars (plads til 6 gæster).

Selve suiten er ikke specielt stor men den har ingen vægge eller loft, og den ligger 65 meter under jorden i en grotte med 10-15 meter op til den bare klippevæg. Selve rummet suiten er bygget i er 15-20 meter på tværs og 50-60 meter langt.
Man er helt alene i den største dry cave i verden og kan bl.a udforske grotten i bulder mørke hvis man har lyst til det.
Efter en overnatning kan man tage et brusebad med frit udsyn til de spetakulære og unikke omgivelser man er i.

Jeg overnattede i suiten i august 2011 på min Route 66 roadtrip. Her kan du læse hele beretningen og billeder og video fra min overnatning i Grand Canyon Caverns Suite.


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Dem vil vi ikke dele hotel med

400.000 forventningsfulde danskere tager på charterferie i løbet af sommerferien, men det er visse ting, der kan ødelægge feriehumøret. på hotellet. Læs mere

5 hurtige frokoster i New York

Der er ingen tid at spilde, når den står på sightseeing og shopping på Manhattan. Her er fem lækre bud på den hurtige frokost, også når man går på rigtig restaurant. Læs mere

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark