Side 1 | 2 | Næste »

De rå lavaklipper rejser sig majestætisk fra Sydhavets blå, Bølgerne slår brusende ind mod de lodrette, sorte kæmper, der højt oppe ender i et grønt vulkansk krater.

Næste: Alt er muligt på Jejudo

Nedenfor sejler motorbåde turister ud på det åbne hav, hvorfra de kan nyde det fulde indtryk af den nu udslukte vulkan Seongsan Ilchulbong, der nok er vartegnet på Jejudo, men langt fra den eneste naturlige skønhed på øen.
Ikke færre end tre Unesco-verdensarvsminder gemmer sig her i havet syd for Sydkorea, og det giver – sammen med hvide og sorte helsebringende strande – besøgende masser at lave, hvis de ønsker sig en ferie ud over det sædvanlige.
For Jejudo er ikke et almindeligt ferieparadis. Lavastrande veksler med kridhvide sandstrande, og øen kan bryste sig af hele 360 vulkaner og kratere.

Sydkoreas højeste bjerg ligger midt på øen og sender i sommermånederne et purpurfarvet flor af azalea-blomster ned over siderne, mens fint arrangerede koreanske haver, rismarker, bonsai-træer og citrusmangrover smykker jorden i de mere lavtliggende egne.
Mellem det hele popper forlystelsesparker og femstjernede ressorter op og blander sig med gamle buddhistiske templer, mystiske lavaskulpturer og små lokale fiskerestauranter. Blandingen gør Jejudo til et potpourri af koreanske og østlige sanseindtryk, men også noget for sig selv.
 
Øen ligger kun 85 kilometer fra fastlandet, men alligevel var den indtil for få årtier siden stort set isoleret og fik lov at udvikle sin egen historie, traditioner og dialekt. Selv i dag, hvor fly og færger dagligt forbinder den med resten af Sydkorea, kan dette ses i tøjstilen og arkitekturen, for Jejudos rødder stikker dybt og går langt tilbage.
I 1273 erobrede mongolske styrker øen og gav indbyggerne den forkærlighed for heste, der holder ved den dag i dag. De gav også øboerne deres dialekt, der ligesom de lave, murede huse i de gamle landsbyer er helt anderledes end i resten af Korea. Lige siden den 1847 km2 store ø blev beboet, har hver familie nemlig samlet sig i klynger af huse med stråtag, der er bundet på husene, så de kan modstå vinterens strenge blæst.

Stormene og klimaet har dog ikke blot skabt arkitekturen, men også folkesjælen på Jejudo. Kun få udefrakommende i form af fortidens skibsbrudne og senere tiders forfulgte intellektuelle fra fastlandet kom hertil, før turismen for alvor fik fat i de sidste årtier. Derfor er landbrug og Jejudos særegne fiskeri også stadig en vigtig indtægtskilde. Specielle appelsiner, unikke for øen, og fiskende havfruer er nogle af de gamle traditioner, der hænger ved her.

Den lange historie viser sig ikke kun i arkitekturen, men også i de smukke, farvestrålende buddhistiske helligdomme, som dukker op med jævne mellemrum overalt på øen.
Et af de mest spændende og bedst beliggende templer er ved Sanbanggulsa, tæt på den rå klippekyst Yongmeori.
Ikke alene er kysten enhver fotografs paradis på grund af de lodrette sorte klippesider, men også templet er enestående. Omgivet af hundredvis af Buddha-statuer i alle afskygninger, former og farver klamrer det sig fast på en rund, tidligere vulkan.
Store klokker og travle munke giver liv på stedet, mens udsigten fra den enorme gyldne Buddha for enden af tempelkomplekset giver sug i maven. Under den strækker flere kilometer kystlinje sig, kun afbrudt af lavastykker, og oppe sejler store fugle omkring på den blå himmel.

Gennem tempelgrunden bugter sig en lille sti, der tager besøgende længere op ad bjerget og tæt på den syvende himmel, for på vejen mod toppen er udsigten om muligt endnu bedre. Nedenfor drejer de mange bederuller rundt og rundt og sender derved, ifølge buddhismen, bønnerne til vejrs.

Næste: Alt er muligt på Jejudo

Side 1 | 2 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar