Search Rejseliv.dk Søg
 

Ta' til gospel i New York

Store hatte, farvestrålende prædikanter, buldrende gospel. New Yorks flere end 1000 kirker er et kludetæppe af underholdning og storpolitik, larm og alvor. Foto: Sarah-Iben Almbjerg.


I New Yorks flere end 1000 kirker bydes gæster mere end velkommen til ugens mange gudstjenester.


Rejseinfo

Transport: En lang række flyselskaber har ruter til New York. Du kan eksempelvis flyve direkte med SAS for lige under 5.000 kr. eller vælge et lidt billigere alternativ med mellemlanding  -  eksempelvis med Delta Air via Atlanta til 3.241 kr. eller med KLM via Amsterdam til 3.333 kr. Find afgange og priser, der passer dig bedst. På www.rejseliv.dk

Ophold: Der er utallige overnatningsmuligheder i New York. Find eksempelvis hotel på www.hotels.com eller Bed & Breakfast på www.bedandbreakfast.com. Overnatning ligger traditionelt i den dyrere ende i New York, men nu, hvor dollarkursen er lav, er det mere til at have med at gøre.

Tips: New Yorks officielle turisme-hjemmeside hedder www.iloveny.com, men der er et hav af guides til stort set alt på nettet. Sæt et par aftener af inden afrejsen til at google rundt. Tjek også Rejselivs egne brugeres mange gode tips på www.rejseliv.dk



Fem gode kirkeråd

Medbring småpenge

Som en fast del af de fleste gudstjenester bliver der samlet penge ind på kirkerækkerne. Tilskuddene går som regel til socialt arbejde i lokalområdet, og det er godt stil at give et par dollar.

Tag pæne bukser på

Der er ingen dress code i de amerikanske kirker, men de faste gæster kommer som regel i jakkesæt, kjoler og store hatte. Et par udslidte cowboybukser og de fladtrådte sandaler vil falde udenfor.

Stå tidligt op

De fleste kirker har to gudstjenester om søndagen. Mens da der kan være lange køer kl. 10.00, er det lettere at komme ind kl. 8.00, hvor byen stadig småsover. Hvis søndag passer dårligt ind i din rejseplanlægning, har de fleste kirker som regel en koncert eller en kor-aften midt på ugen.

Lav din research

Der er mere end 1000 kirker i New York. Især Harlem, Brooklyn og East Village er proppet med mindre steder, der alle sammen har gudstjenester, koncerter, kor-aftener, dansearrangementer, foredrag og teaterforestillinger på programmet. Heldigvis er de fleste kirker også rigtig gode til at opdatere deres hjemmesider, og som turist kan det være en fordel at surfe lidt omkring på nettet og finde det helt rigtige sted.

Have fun

Der er lang fra New Yorks hellige haller til en søvnig dansk folkekirke. I USA bliver der sunget, råbt og talt med naboerne. Drop de korslagte arme, smil til din sidemand og hav


Af Sarah-Iben Almbjerg
Lørdag den 2. maj 2009



Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

Brillerne falder ned på prædikestolen. Pastor Green lader som ingenting. Med sine store, kødfulde hænder griber han hårdt om træværket, læner sig frem og råber, så spyttet vælter ham om munden.
»Gud lever, fordi jeg ved, at han lever. Amen!«

Se også: »New Yorks mest fashionable kvarter«

Hans store krop rykker urytmisk fra side til side. Panden er glat og våd, og en bekymret assistent må træde til, da præsten endnu en gang griber ud efter Bibelen. Hun støtter hans arm, mens han slår op på Johannes Evangeliet og begynder at recitere. Hans stemme stiger, mens han fortæller om Jesu lidelse. Han nærmest piber, da vi når frem til henrettelsen og råber, da kvinderne opdager Jesu genopstandelse.
»Amen,« skriger han. »Amen!«

Da han sætter sig tilbage i præstestolen, er tøjet i uorden, han ånder tungt. Store, våde skjolder breder sig under hans arme.
En ældre dame i hvid kjole tager sig til hovedet, mens hun gentager præstens sidste ord. Hun retter de stive ben og rejser sig fra pladsen på en af kirkens første rækker. Menigheden i Mount Neboh Baptist Church klapper og råber. Og så begynder koret at synge.
Sådan er New Yorks kirker. Fulde af brede hatte, larmende gospel og højtråbende prædikanter, der blander kritik af Wall Streets spekulanter og byens borgmester med salmerecitationer og bibelcitater.
Spredt over byen fem forskellige bydele ligger mere end 1.000 kirker, der fyldes hver søndag. Her er ingen halvtomme sale og kedelige prædikener. Når Guds ord får amerikansk mæle, sker det højt og larmende.

USA er uden sammenligning det mest religiøse af verdens industrialiserede lande. Når Gallup beder amerikanerne fortælle, hvad tro betyder for dem, havner Gud øverst oppe i statistikkerne – sammen med den nærmeste familie. Det er ikke for sjov, at der står »In God We Trust« (»Vi har tillid til Gud«) på alle amerikanske mønter og sedler.
Præster er superstjerner og eksperter. I begyndelsen af april inviterede CNNs talk show-vært Larry King den texanske præst Joel Osteen i studiet, hvor han blev bedt om at udtale sig om både high school-skyderier og præsident Barack Obama. Det er fjernsyn, der bliver set af tusindvis af amerikanere, der gerne vil vide, hvordan en teolog tolker deres hverdag.

Religion er noget, man taler om – og noget, man bruger tid på. 40 procent af alle amerikanere går i kirke om søndagen. Der er kø foran Guds hus – især, hvis man vil ind og høre et af de store gospelkor. Der er ofte mere end en times ventetid, hvis man ankommer sent til Brooklyn Tablernacle eller The Abyssinian Baptist Church – men de er begge ventetiden værd.

The Brooklyn Tablernacle Choir er et af de største og mest anerkendte kor i USA, og Abyssianian Baptist Church regnes for en af Harlems vigtigste kirker. Man kan næsten mærke den historiske tyngde, når man ser områdets velklædte spidser skridte ned af Malcolm X Boulevard og forbi de brede udsmidere, der holder vagt ved kirkens indgang. En prædiken med pastor Calvin O. Butts er en politisk dundertale om tilstanden i det afro-amerikanske miljø. Det er her, man går hen for at høre, hvad Harlem mener om præsident Obamas nyeste initiativer. Menigheden sidder med rynkede bryn og lytter, når Butts indtager prædikestolen. Der er stille i salen. Kun støvet danser i lyset fra de store mosaikker.

Der er mindre alvor over Pastor Billy, der står i spidsen for The Church of Life after Shopping. 
Gennem de seneste 13 år har den hvidklædte prædikant gjort sin kritik af det materialistiske samfund til et religiøst budskab, der bliver serveret med lige dele gospel og orgelklang. Koret er et af byens bedste, men det er svært at vide, hvor alvorligt man skal tage pastor Billy og hans korpiger, der optræder i militærstøvler og pink læbestift.

»Store firmaer som Walmart og Starbucks overtager New York. Borgmesteren giver dem lov, fordi han tror, at man kan styre en by ligesom man kører en forretning,« raser Pastor Billy, der prædiker naboskab, økologi og lokale butikker – og siger »Halleluja« i slutningen af hver anden sætning.
Folk elsker ham. Ligesom mange af hans kollegaer taler Pastor Billy direkte ud af posen. Han underholder og prædiker på en og samme tid.

»Min kone forsøger at få mig til at holde igen med mine Hallelujas. Hun mener for eksempel, det er lidt meget, når jeg siger det til tjeneren, der skænker mig endnu kop kaffe,« forklarer Pastor Billy og griner.
»Hun siger, det minder hende om Hollywood. Jeg plejer at sige, at hvis jeg bare sælger halvt så mange billetter, så er den sammenligning fin med mig.«

Næste: Gud er som en god elsker

Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af kiran1234, ons, 21/07/2010 - 12:05 - Indberet som upassende

Thank you for this blog. Thats all I can say. You most definitely have made this blog into something thats eye opening and important. You clearly know so much about the subject, you've covered so many bases. Great stuff from this part of the internet. Again, thank you for this blog.Thanks BPI Training


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Sherry til dine tapas, of course

Briterne elsker sherry til jul, men nu har en kælderbar i Bristol fået dem til at drikke den lokale sherry-variant hele året ved at parre den med de spanske tapas. Læs mere

Must see-arkitektur i Hamburg

Den tyske millionby lige syd for grænsen er mest kendt for sit fantatiske havnemiljø og den livlige bydel Skt. Pauli. Men her er 10 spændende bygninger, du bør se Læs mere

Michelin-kokke: Mit hjemlands køkken

Tre Michelin-kokke tipper og giver opskrifter til hver sit hjemlands køkken. Sådan laver du ægte thai, italiensk og fransk mad så mundvandet løber. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark