Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

Brillerne falder ned på prædikestolen. Pastor Green lader som ingenting. Med sine store, kødfulde hænder griber han hårdt om træværket, læner sig frem og råber, så spyttet vælter ham om munden.
»Gud lever, fordi jeg ved, at han lever. Amen!«

Se også: »New Yorks mest fashionable kvarter«

Hans store krop rykker urytmisk fra side til side. Panden er glat og våd, og en bekymret assistent må træde til, da præsten endnu en gang griber ud efter Bibelen. Hun støtter hans arm, mens han slår op på Johannes Evangeliet og begynder at recitere. Hans stemme stiger, mens han fortæller om Jesu lidelse. Han nærmest piber, da vi når frem til henrettelsen og råber, da kvinderne opdager Jesu genopstandelse.
»Amen,« skriger han. »Amen!«

Da han sætter sig tilbage i præstestolen, er tøjet i uorden, han ånder tungt. Store, våde skjolder breder sig under hans arme.
En ældre dame i hvid kjole tager sig til hovedet, mens hun gentager præstens sidste ord. Hun retter de stive ben og rejser sig fra pladsen på en af kirkens første rækker. Menigheden i Mount Neboh Baptist Church klapper og råber. Og så begynder koret at synge.
Sådan er New Yorks kirker. Fulde af brede hatte, larmende gospel og højtråbende prædikanter, der blander kritik af Wall Streets spekulanter og byens borgmester med salmerecitationer og bibelcitater.
Spredt over byen fem forskellige bydele ligger mere end 1.000 kirker, der fyldes hver søndag. Her er ingen halvtomme sale og kedelige prædikener. Når Guds ord får amerikansk mæle, sker det højt og larmende.

USA er uden sammenligning det mest religiøse af verdens industrialiserede lande. Når Gallup beder amerikanerne fortælle, hvad tro betyder for dem, havner Gud øverst oppe i statistikkerne – sammen med den nærmeste familie. Det er ikke for sjov, at der står »In God We Trust« (»Vi har tillid til Gud«) på alle amerikanske mønter og sedler.
Præster er superstjerner og eksperter. I begyndelsen af april inviterede CNNs talk show-vært Larry King den texanske præst Joel Osteen i studiet, hvor han blev bedt om at udtale sig om både high school-skyderier og præsident Barack Obama. Det er fjernsyn, der bliver set af tusindvis af amerikanere, der gerne vil vide, hvordan en teolog tolker deres hverdag.

Religion er noget, man taler om – og noget, man bruger tid på. 40 procent af alle amerikanere går i kirke om søndagen. Der er kø foran Guds hus – især, hvis man vil ind og høre et af de store gospelkor. Der er ofte mere end en times ventetid, hvis man ankommer sent til Brooklyn Tablernacle eller The Abyssinian Baptist Church – men de er begge ventetiden værd.

The Brooklyn Tablernacle Choir er et af de største og mest anerkendte kor i USA, og Abyssianian Baptist Church regnes for en af Harlems vigtigste kirker. Man kan næsten mærke den historiske tyngde, når man ser områdets velklædte spidser skridte ned af Malcolm X Boulevard og forbi de brede udsmidere, der holder vagt ved kirkens indgang. En prædiken med pastor Calvin O. Butts er en politisk dundertale om tilstanden i det afro-amerikanske miljø. Det er her, man går hen for at høre, hvad Harlem mener om præsident Obamas nyeste initiativer. Menigheden sidder med rynkede bryn og lytter, når Butts indtager prædikestolen. Der er stille i salen. Kun støvet danser i lyset fra de store mosaikker.

Der er mindre alvor over Pastor Billy, der står i spidsen for The Church of Life after Shopping. 
Gennem de seneste 13 år har den hvidklædte prædikant gjort sin kritik af det materialistiske samfund til et religiøst budskab, der bliver serveret med lige dele gospel og orgelklang. Koret er et af byens bedste, men det er svært at vide, hvor alvorligt man skal tage pastor Billy og hans korpiger, der optræder i militærstøvler og pink læbestift.

»Store firmaer som Walmart og Starbucks overtager New York. Borgmesteren giver dem lov, fordi han tror, at man kan styre en by ligesom man kører en forretning,« raser Pastor Billy, der prædiker naboskab, økologi og lokale butikker – og siger »Halleluja« i slutningen af hver anden sætning.
Folk elsker ham. Ligesom mange af hans kollegaer taler Pastor Billy direkte ud af posen. Han underholder og prædiker på en og samme tid.

»Min kone forsøger at få mig til at holde igen med mine Hallelujas. Hun mener for eksempel, det er lidt meget, når jeg siger det til tjeneren, der skænker mig endnu kop kaffe,« forklarer Pastor Billy og griner.
»Hun siger, det minder hende om Hollywood. Jeg plejer at sige, at hvis jeg bare sælger halvt så mange billetter, så er den sammenligning fin med mig.«

Næste: Gud er som en god elsker

Side 1 | 2 | 3 | 4 | Næste »

1 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar