Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide til Paris’ lufthavne

I dag er der ingen fly, hvis ruter fra Danmark ender i »Paris«-lufthavnen Beauvais-Tillé 85 km fra centrum af Paris, alle passagerer mellem Danmark og Paris skal gennem Paris-Orly eller Charles de Gaulle. Vi guider til de to store parisiske lufthavne. Foto: Scanpix


Nogle er betydeligt længere væk fra Eiffeltårnet end andre. Vi guider til lufthavnene i Frankrigs hovedstad.


Kend din(e) lufthavne

Rejseliv giver de næste fem lørdage et overblik over lufthavnene i fem af verdens storbyer med tre eller flere lufthavne. Byerne er London, New York, Paris, Milano og Oslo. 


Af Gitte Holtze
Mandag den 25. februar 2013



Dengang der var noget, der hed Sterling, kunne man med få klik score sig en rigtig billig flybillet til en romantisk ferie i Paris. Men desværre blev virkeligheden sjældent helt så romantisk, når Sterling-flyet landede i en lufthavn, der nok er kategoriseret som Paris, men ligger i en afstand fra den franske hovedstad, der svarer til, at flyet satte hjulene på jorden i Næstved, når man egentlig skulle til København.

Læs også: Påske i Paris

I dag er der ingen fly, hvis ruter fra Danmark ender i »Paris«-lufthavnen Beauvais-Tillé 85 km fra centrum af Paris, alle passagerer mellem Danmark og Paris skal gennem Paris-Orly eller Charles de Gaulle. Vi guider til de to store parisiske lufthavne. 


CHARLES DE GAULLE

Hvor ligger den: Ca. 23 km nordøst for det centrale Paris

Hvem flyver dertil:
Bl.a. SAS fra København, Billund og Aalborg, Easyjet fra København, og Air France fra København og Billund. 

Videre transport: RER (tog) kører med korte mellemrum fra Charles de Gaulle mod Paris’ centrum. Turen tager cirka 25 minutter til Gare du Nord, og koster 9 euro (ca. 65 kr.) per person for en enkeltbillet. Man kan også tage bussen, »Roissy« bussen kører fra alle terminalerne til Operá og tager mellem 45 minutter og en time, Air France har to busser, henholdsvis linje 2 og 4, som kører til Étoile og Gare Montparnasse. Prisen er 10-15 euro (ca. 75-100 kr.) for en enkeltbillet. Skal man skifte lufthavn og videre fra Orly, kører Air Frances’ bus 3, ligesom der kører specielle busser til Disneyland Paris

Faciliteter: Charles de Gaulle er en gigantisk lufthavn, med mange muligheder for at slå ventetid ihjel, specielt i terminal 2, som uden sammenligning er den største af de tre terminaler og opdelt i syv afgangshaller (2A-2G). Alle Air France fly opererer herfra og -til. 

I terminal 2 kan man udover at investere i et nyt ur hos Cartier eller smage fransk vin i den lille boutique Vin et Compagnie bl.a. bruge tiden på at forkæle sig selv med en massage. »Be Relax« findes i næsten alle afgangshallerne i terminal 2, eller man kan konkurrere mod sig selv eller andre i en af lufthavnens playstation områder. Der er 15 minutters gratis wifi, derefter koster det 1,90 euro (cirka 14 kr.) for en halv time og 4,50 euro (ca. 30 kr.) for halvanden time. Har man brug for f.eks. at printe et vigtigt dokument, kan man gøre det i en af de internet caféer, der findes i alle tre terminaler. 

Fordele: Har man en forholdsvis lang mellemlanding, kan det godt betale sig at tage et smut ind til Paris, når rejsetiden med toget kun er 25 minutter hver vej. Og bliver man i lufthavnen, kan man f.eks. bruge tiden på at gå – gratis – i den ny biograf i »Galerie Parisienne« i terminal 2E. 

Ulemper: Charles de Gaulle er kæmpestor og ikke ret nem at finde rundt i. Personalet er generelt ikke voldsomt serviceminded, så vær i god tid og sæt dig ind i, hvor din gate ligger, så du ikke misser dit fly.

Info: aeroportsdeparis.fr


PARIS-ORLY

Hvor ligger den: Ca. 14 km syd for det centrale Paris.

Hvem flyver dertil: Norwegian flyver fra Karup, Billund, Aalborg og København.  

Videre transport: Orlyval kører med korte mellemrum mellem de to terminaler og videre til St. Antony, hvorfra man kan tage RER til Paris’ centrum, Turen mellem lufthavnen og Châtelet tager i alt cirka 35 minutter og koster ca. 9 euro (ca. 65 kr.) Man kan også tage bussen, bl.a. Air France bussen linje 1, som kører til Étoile og Gare Montparnasse. Prisen er 10-15 euro (ca. 75-100 kr.) for en enkeltbillet. 

Skal man skifte lufthavn og videre fra Charles de Gaulle, kører Air Frances’ bus 3, ligesom der kører specielle busser til Disneyland Paris

Faciliteter: Paris-Orly er en forholdsvis overskuelig lufthavn, som er opdelt i to terminaler, Syd og Vest. I hver terminal er der et lille udvalg af restauranter og caféer (inkl. Starbucks og McDonalds) og butikker (bl.a. Paris Gourmand, hvis man er til franske delikatesser) og de vanlige duty-free butikker. Bemærk at de fleste muligheder for at spise og drikke ligger før security, altså i check-in området. Vest er den senest renoverede terminal, her finder man bl.a. en seafood bar, hvis afrejsen skal fejres med champagne og caviar. Derudover er lufthavnen ligesom Charles de Gaulle blevet udstyret med nyeste teknologi, bl.a. et såkaldt digitalt hjørne, hvor man kan spille forskellige spil på et »touch table« – en slags overdimensioneret iPad indbygget i et bord. Wifi er gratis de første 15 minutter, derefter koster det 1,90 euro (cirka 14 kr.) for en halv time og 4,50 euro (ca. 30 kr.) for halvanden time. McDonalds har hotspots. 

Fordele: Hvis man godt kan lide at se på fly, er man reddet fra kedelig ventetid – Paris-Orly har et stort område dedikeret til flyspotting. Og så bliver man ikke væk i den overskuelige lufthavn.  

Ulemper: Der er ikke meget at foretage sig i lufthavnen, specielt ikke efter security – og det, der er, er selv i lufthavns-sammenhæng dyrt. 

Info: aeroportsdeparis.fr


Læs også: Guide til Londons lufthavne

 

 

 

 

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

SÃ¥dan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Sherry til dine tapas, of course

Briterne elsker sherry til jul, men nu har en kælderbar i Bristol fået dem til at drikke den lokale sherry-variant hele året ved at parre den med de spanske tapas. Læs mere

Must see-arkitektur i Hamburg

Den tyske millionby lige syd for grænsen er mest kendt for sit fantatiske havnemiljø og den livlige bydel Skt. Pauli. Men her er 10 spændende bygninger, du bør se Læs mere

Michelin-kokke: Mit hjemlands køkken

Tre Michelin-kokke tipper og giver opskrifter til hver sit hjemlands køkken. Sådan laver du ægte thai, italiensk og fransk mad så mundvandet løber. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark