- Kamilla Sørensen tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 17:49
- torben sørensen skrev en kommentar til artiklen "Hvilket er dit favoritsted i Danmark?" 21/05/2013 - 17:08
- Eva Andersen skrev en kommentar til artiklen "Københavns Lufthavn åbner rygeterrasse" 21/05/2013 - 12:53
- BoergeOf61 skrev en kommentar til artiklen " Her er den perfekte musik mod flyskræk" 21/05/2013 - 12:51
- Mette Schjønning tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 09:30
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenGuide til Moskvas smukke metro
Metroen i Moskva er effektiv, formidabel smuk og en stor turistattraktion i sig selv.
Brugernes seneste tip
Det her er et meget dårligt sted at snuble, tænker jeg, da jeg træder ud på den ualmindeligt lange og stejle rulletrappe, hvor jeg dårligt kan se bunden. Et solidt tag i gelænderet sikrer dog, at jeg når helskindet ned i dybet, hvor nye og imponerende oplevelser venter.
Velkommen til metroen i Moskva, der løber dybt under den russiske hovedstad. Meget dybt endda, hvilket er årsagen til de monsterlange rulletrapper, hvoraf den længste er hele 125 m lang - eller væsentligt længere end en fodboldbane.
Verdens dybest beliggende metrostation, Park Pobedy, finder man da også i Moskva. Den ligger hele 80 m under gadeniveau.
Rulletrapperne, som har samlet længde på over 60 km, er dog langt fra det mest imponerende ved metroen. For udover at være et effektivt transportmiddel er metroen nemlig også en stor turistattraktion i sig selv.
Her er en række af metrostationerne overdådigt udsmykkede med krystallysekroner, marmorsøjler, statuer og loftmosaikker, og flere steder er det nærmest som at træde ind i en balsal.
Stalins stolthed
Æren for denne ekstravagance skal primært tilskrives sovjet-diktatoren Josef Stalin.
Arkitektonisk havde han smag for det grandiøse og pompøse, og da metroen skulle bygges i begyndelsen af 1930erne, beordrede han landets ypperste arkitekter og kunstnere tilkaldt, så de kunne kreere nogle stationer, som den menige russer kunne beundre og føle sig stolt over på vej til og fra arbejde. Derfor blev metrostationerne også kaldt for »folkets paladser«.
De første 13 stationer på en 11,5 km lang strækning blev åbnet i 1935. I dag er metroens samlede rutenet på 279 km, og den består af 12 linier og 172 stationer. På hverdage benyttes metroen gennemsnitligt af ikke færre end 8,2 mio. mennesker, hvilket er mere end metroerne i New York og London tilsammen.
Kyrilliske bogstaver
Metroen er uden sammenligning den nemmeste og hurtigste måde at komme rundt i Moskva på, men for turister kan den godt være lidt uoverskuelig at benytte de første par gange. Alle skilte er nemlig skrevet på russisk, og for vesterlændinge er de kyrilliske bogstaver meget svære at tyde. Derfor gælder det også om at udstyre sig med et oversigtskort, hvor stationernes navne også står med latinske bogstaver.
Kommer man i tvivl om, hvorvidt man kører i den rigtige retning, skal man høre efter, når stationerne forud for hvert stop annonceres. Er det en mande-stemme i højtalerne, kører toget mod centrum og omvendt ved en kvinde-stemme.
Lav kriminalitet
På grund af manglen på dagslys er stationerne lige smukke døgnet rundt, og i modsætning til mange andre metroer verden over kan man roligt færdes der om aftenen. Sikkerhedsfolk patruljerer flittigt, og kriminaliteten er meget lav.
Udover at være verdens uden sammenligning flotteste metro er Moskva-udgaven også tæt på at være den reneste. Russerne er autoritetstro mennesker, så man ser sjældent henkastet affald, og grafitti er stort set ikke-eksisterende.
Derfor er det også umuligt ikke at blive overvældet og vildt begejstret, når man besøger de smukkeste stationer.
Vejen dertil
Både SAS og det russiske luftfartsselskab Aeroflot har daglige flyafgange mellem Kastrup og Moskva. Læs mere på www.sas.dk og www.aeroflot.dk
Enkelte rejsebureauer har Moskva på programmet. Alt Rejser er Ruslands-specialister og sælger bl.a. rejser til Moskva. Læs mere på www.altrejser.dk Team Benns er ekspert i gruppe- og skolerejser dertil, mens Kilroy Travels er behjælpelige med at arrangere individuelle rejser. Læs mere på www.team-benns.com og www.kilroytravels.dk .
Continental Russia Travel har en bred vifte af udflugter i Moskva og omegn, herunder også guidede rundture i metroen. Derudover kan bureauet skaffe billetter til cirkus, teater m.v. Læs mere på www.russiatravel.ru
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...









