Search Rejseliv.dk Søg
 

Guide: Hvor skal du tage hen i Thailand?

»Strandene i Phuket er fantastiske, men det er ikke et sted, som egner sig til børnefamilier,« siger den dansk-armenske kunstmaler Elizabeth Romhild, der er bosat i Thailand på 25'ende år. Foto: Judith Betak

Flere billeder


Skal du til Krabi, Phuket, Hua Hin, Phi Phi, Pattaya eller Koh Samui? Fire fastboende danskere guider til seks populære thailandske stranddestinationer.


Rejseinfo

Transport: Thai Airways flyver direkte til Bangkok til priser fra 4.500 kr., afhængig af sæson. Herfra kan man køre i bus til Hua Hin og Pattaya fra 50 kr. for en enkeltbillet, og flyve til Phuket, Krabi, og Koh Samui til priser fra 700 kr. for en returbillet med f.eks. Bangkok Airways. Man kommer til Phi Phi via båd fra Krabi til priser fra 30 kr., turen tager knapt tre timer.

Ophold: Det er generelt billigt at bo i Thailand, en overnatning på et firestjernet hotel kan fås ned til 400 kr.

Info: tourismthailand.org


Af Marie Varming
Søndag den 10. marts 2013



Pattaya: Sex, drugs & rock’n roll

Pattaya var oprindeligt rekreationssted for amerikanske soldater under Vietnamkrigen. Øl og sex har hængt ved stedet lige siden. 

Læs også: 10 oplevelser i det nordlige Thailand

»Det er backpackernes paradis. Her kan de ikke bare nyde bylivet, men også det som hedder The Golden Mile. Det må nok betragtes som verdens længste åbne bordel. Her finder man restauranter og barer, som har alt, hvad hjertet begærer. Alt,« siger Anders Normann, Danmarks generalkonsul, som har en ferielejlighed i byen, der ligger blot et par timers kørsel fra Bangkok.

Pattayas popularitet – mere end en million turister besøger området hvert år – har betydet, at bl.a. vandmiljøet har taget skade, ligesom det massive byggeri har skæmmet den udsigt, man som turist i Pattaya tidligere har kunnet nyde. 

»Som udgangspunkt er Pattaya et sikkert sted at færdes, og det er noget, som skal opleves af enhver nysgerrig turist. Men hold småbørn hjemme på hotellet,« siger Anders Normann.

Krabi: Børn i tusindtal

Krabi er en afslappet by i den vestlige del af det sydlige Thailand. Stedet er især kendt for de familievenlige aktiviteter som snorkling og dykning. 

Blandt andet på grund af de mange muligheder for aktiviteter i vand har dansk politis forbindelsesofficer i Thailand, Mogens Sørensen, holdt ferie i byen adskillige gange.

»Selve Krabi by er ikke noget at skrive hjem om. Man skal ud til strandområderne for at nyde badeferien. Specielt ved Railay Beach finder man nogle dejlige områder med helt silkeblødt sand. 

En af de ekstraordinære oplevelser ved Krabi er, at der fra Aunang Beach findes et utal af muligheder for sejladser i longtail-både til de mange og utroligt smukke klippeøer, der ligger som små perler i Andamanhavet ud for Krabi

Der er dog slanger i paradis, for man er aldrig alene om stedet.

»Man må indstille sig på, at man skal dele disse utrolig dejlige oplevelser med de rigtig mange andre turister, som også holder af Krabi,« siger Mogens Sørensen.

Koh Samui: Det stilfulde valg

Den største ø i Gulf of Thailand hedder Koh Samui, og den er især kendt for at være et hak smukkere og mere stilfuld end resten af Thailand. Det har været med til at tiltrække Gregers Møller, som er indehaver af bladet Scandmedia i Bangkok

»Chaweng Beach er min første og eneste kærlighed på Koh Samui. Den strand er stadig lige så betagende smuk som for 25 år siden, da jeg første gang så den vrimmel af stjerner, som åbenbarer sig på himlen om natten – flere end noget andet sted på kloden, er jeg sikker på,« siger han.

Ligesom mange andre steder i Thailand er udviklingen på Koh Samui sket hurtigere, end det lokale miljø har kunnet bære.

»Det eneste ved Samui, jeg er ked af, er at myndighederne lader øen voldtage af ejendomshandlere med sorte penge strittende ud alle vegne.« siger Gregers Møller, som dog glæder sig over den handelsgade, der er vokset frem bag rækken af strandhoteller, hvor der før blot var en jordvej.

»Den afslappede livsstil på Koh Samui kan udmærket kombineres med adgang til den moderne verdens tilbud af varer og bekvemmeligheder,« siger han.

Phi Phi: Det genopførte tropeparadis

Phi Phi øerne var kendt som Thailands fineste tropeparadis, før tsunanien ramte i 2004. Øerne ligger i en bugt lidt øst for Phuket, hvor bølgerne ramte hårdt. 

Det har i dag gjort stedet til en helt ny oplevelse.

»Jeg bliver aldrig nogen stor fan af Phi Phi øerne. Jeg var ikke fan, før tsunamien skyllede hen over den ejendommelige strandtange mellem de store kalkstensklipper og druknede turister og bambusbarer i et tragisk inferno. Jeg er det endnu mindre i dag, hvor nye, usle feriehuse er blevet smækket op i stedet for de raserede, nu blot i nymatrikulerede rækker og gelleder,« siger Gregers Møller, indehaver af Scandmedia Publishing og tidligere korrespondent for Berlingske.

Ikke desto mindre er Phi Phis vigtigste trækplaster intakt: Den undersøiske verden.

»Phi Phi har noget, der alligevel bringer mig tilbage år efter år: En ufattelig rig verden under havet. Så sent som Juledag sidste år svømmede jeg rundt mellem fem halvvoksne hajer kun ti minutter i båd fra Phi Phi,« siger Gregers Møller.

Hua Hin: Kongernes og pensionisternes feriested

Hua Hin er mest kendt for at være den thailandske kongefamilies foretrukne ferieby, og det er også her sommerresidensen ligger.

»Det betyder, at der er mange begrænsninger for, hvad der må bygges, ligesom der er opmærksomhed på miljøbevarelse. Det kommer jo alle turister og ikke kun kongefamilien til gode,« siger Danmarks generalkonsul Anders Normann.

En af de klare fordele ved Hua Hin er, at man kan køre dertil fra Bangkok på forholdsvis kort tid.

»Førhen tog det fire timer, men efterhånden kan det gøres på to en halv time. Det er et fantastisk feriested, men det er også her, man finder de dyreste og fineste hoteller. Og så er det et af thaiernes foretrukne feriesteder, så man finder mange lokale turister – især familier – i Hua Hin.

Der er en ekstremt afslappet atmosfære i Hua Hin og forholdsvist roligt. Derfor – og måske på grund af de mange golfbaner – er det blevet et foretrukket sted for ældre turister,« fortæller Anders Normann.

Den »sygdom«, som de fleste af Thailands øvrige feriedestinationer lider af, sexturismen, er dog også ved at ramme Hua Hin, hvor et red light district er godt på vej til at vokse frem. 

Phuket: Det voksne publikums valg

Phuket er Thailands største ø. Den ligger i den vestligste del af det sydlige Thailand, og oplever en stigende popularitet blandt udenlandske expats. 

Det er et af de steder, som den dansk-armenske kunstmaler Elizabeth Romhild ofte har besøgt, siden hun flyttede til Bangkok for 25 år siden. Hun anbefaler blandt andet luksusresortet Amanpuri.

»Strandene er fantasiske, men det er ikke et sted, som egner sig til børnefamilier,« siger hun.

Generelt er Phuket mest kendt for at være et sted for voksne. Ud over den berømte Patong Beach, som er et mekka for sexturister, er store dele af øen reserveret til de helt dyre luksushoteller, som ikke appellerer til børnefamilier og backpackere.

Til gengæld tiltrækker de høje hoteller med mange tjenere alle, som har hang til glitter og glamour, og det kendetegner hele Phuket. Derudover er øen ved at udvikle sig til et østerlandsk golf-paradis, og det har tæret på stedet.

»Jeg synes stadig, at Phuket indeholder meget smuk natur, men al den nye bebyggelse er for meget,« siger Elizabeth Romhild.

Læs også: En thailandsk kærlighedshistorie

 

6 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Natascha89, man, 18/03/2013 - 12:45 - Indberet som upassende

Er helt enig med jer andre i at Phuket er en fin ø til børnefamilier.. Jeg var der selv i 2001 da jeg var omkring 12 år. vi både på Kata Beach som også var et af de steder der blev ramt af tsunamien nogle år senere.. vi boede på et lækkert hotelt med en rigtig fin og pool, hvor der også var plads til børn, og det lå 5 min fra stranden hvor vi gik ned om aftenen for at få dessert og gå en tur.. så synes bestemt at Phuket kan være børnevenligt, men skal som de andre siger bare holde sig fra Patong beach, men hvis man gider at undersøge lidt, enten på nettet eller f.eks. købe turen går til Phuket eller Turen går til Thailand, vil man kunne læse dette.


Skrevet af Torben Andersen, tir, 12/03/2013 - 15:50 - Indberet som upassende

Undskyld, Elizabeth Romhild, men har du nogensinde været uden for Patong?
Prøv at tage en tuk-tuk de otte-ni kilometer nord på til f.eks. Kamala og også gerne videre til Bangtao? Her findes bl.a. Spies' familieresort Sunwing Kamala Beach og Sunwing Bangtao Beach. Brugerne af TripAdvisor har netop valgt det første til Thailands bedste familiehotel og det andet er med på Top 10.

Phuket er uden sammenligning Østens mest populære rejsemål for børnefamilier - også de danske. Og ingen siger jo, at børnene skal trækkes med ind i den 800 meter lange Bangla Road.

Ferie i Nordjylland er jo også meget andet end Jomfru Ane Gade.... :-)


Skrevet af Lene_2300, tir, 12/03/2013 - 09:02 - Indberet som upassende

Hvor er det dog rart at se jeg ikke er den eneste der blev dybt rystet over at se Phuket fremstillet som et ikke børnevenligt rejsemål. Netop hjemvendt i december efter en børneferie med vores søn på 4 år, må vi konstatere at han havde en fest i samtlige 15 dage. Vi boede i Ban Tao som er en skøn ugenert strand, derudover kan nævnes Banana beach som man bedst sejler til, selvom vi tog turen ad den stejle sti hver gang. Her er der ingen bølger og fuldstændigt turkisblåt vand. Som en af de andre nævner er der den skønneste strand nordpå lige op til et fredet skovområde. En lang og skøn strand med fantastiske spisesteder. Alle steder oplevede vi og vores søn, at der blev taget hånd om ham på restauranterne. Han kom med i køkkenet, fodrede hunde, og fik i det hele taget særopvartning. Da man alle steder kan finde skønne og helt lokale spisesteder helt nede på stranden, betyder det underholdning til ungerne mens de voksner kan sidde og hænge over maden.
Artiklen må være et udtryk for at man ser det man vil se, og en ferie er præcis hvad man selv gør den til.


Skrevet af Torben S, man, 11/03/2013 - 15:28 - Indberet som upassende

Skal jeg være meget venlig, over for Elizabeth Romhild og Anders Normann, så vil jeg sige at deres råd er uanvendelige. Hvis jeg skal sige hvad jeg mener, så er deres anvisninger og råd direkte misvisende.

Hvad er det for noget sludder, at Phuket ikke egner sig for børnefamilier. Der er ingen der siger, at de skal campere på Banghla Road, som er underholdningsgaden på Patong Beach. Jeg vil ikke anbefale børnefamilier der ønske ro, at bo på Patong og Karon Beach, Patong fordi der i højsæsonen er for mange mennesker, Karon Beach vil jeg ikke anbefale på grund af en meget lidt børnevenlig strand, som bliver dyb nogle få meter fra strandkanten, samt tit høje bølger.

Når så disse steder er nævnt som ikke de børnevenligste strande, vil jeg gøre opmærksom på, at på den sydlige del af øen findes der to rigtig gode børnevenlig strande, nemlig Kata Beach og specielt Kata Noi Beach.

På den norlige del af Phuket findes der to strande for børnefamilier, Kamala Beach og Surin Beach. Den norlige del er iøvrigt den mest uforstyrrede del, idet der på nordspidsen findes yderligere en yderst børnevenlig strand, og en stor del af denne, er den tyndest befolkede del med statsparker, og nærmest urskovsagtig bevoksning.

Alt i alt er det en endog rigtig god ide at tage på familieferie der, og har man halvstore børn med, er underholdningsmulighederne rigtig store, og det ikke kun ved strandene, men også inde i landet. Endelig, den eneste ting det lokale styre har været gode til, er at forbyde bebyggelser ned til stranden, hvilket betyder, som snart det eneste sted i Thailand, at rundt om i store træk hele øen, er der nem adgang til vandet.

Der bliver også nævnt, at Pattaya ikke er børnevenlig. Hvorfor nævnes det så ikke i stedet, at Jomtien Beach kun er beliggende få kilometer fra Pattaya, og Jomtien har en særdeles børnevenlig strand, og er meget stille. Bliver der så for stille, tager det nogle minutter så en man i Pattya by, og det koster kun nogle få kroner, og disse lokalbusser er meget lette at tage.

Når man så nævner, at Pattaya og Hua Hin er lette at nå fra Bangkok, hvorfor nævner man så ikke de mere indtil nu uberørte steder ud for Rayong, hvor der er flere kønne øer.

Hua Hin er et godt sted, hvis man ønsker ro, og specielt velegnet til småbørnsfamilier, og den ældre generation.

Jeg ved godt at Khao Lak skurrer grimt i manges ører, det var der Tsunamien var mest
ødelækkende, men det er absolut et godt sted, for folk der ønsker ro. Den største
ulempe er, at stedet har flere turistcentre, fordelt over ca. 30 kilometer.

Koh Samui er der mange delte meninger om. Det er da en køn ø, med modsat Phuket er der faktisk ingen havudsigt, hvis man ønsker at køre rundt i bil. Stedet er, efter min mening ødelagt, da hotellerne har fået lov til at bygge på vandsiden, og det har de benyttet sig af, således at man skal lede efter stier mellem hotellerne for at komme til vandet.

Hvorfor er det iøvrigt badeferie alene der bliver rådgivet om. Mange ønsker en lidt anderledes ferie, og en af måderne kunne være en kombination af badeferie og oplevelsesferie. Måske har så mange danskere allerede været så mange gange i Thailand, at de ønsker en anderledes ferie. Jeg vil her ikke beskrive Chiang Mai og Chiang Rai, dem har de danske turister opdaget. Der er masser af udflugtsmuligheder med udgangspunkt i Bangkok, jeg nævner blot to gamle kulturer, som man kan se velbevarede rester af i Ayuthaya og Sukhothai.

Endelig er der den del af turisterne, der ønsker en anderledes ferie. Disse kunne man foreslå, at besøge steder som er meget oversete som f.eks. Isaan, der er den fattigste del af Thailand, men også den del der er mest autentisk, hvis man vil besøge det rigtige Thailand. Turisterne behøver ikke være bange for at tage rundt, infrastrukturen er meget veludbygget via et billigt og tæt busnet, og sikkerheden behøver man ikke at spekulere på, den er ekstrem høj. Udgangspunket kunne tages i f.eks. Khon kaen eller Udon Thani. Begge er store byer med alle moderne bekvemmeligheder, og derfra er der et væld af muligheder.

Til orintering har jeg rejst i Thailand siden 1970, og jeg har boet her i 13 år, først 7år på Phuket, og nu 6 år i Issan, i nærheden af Udon Thani.

Ud for Au Nang ca. 30 km. Fra Krabi, ligger der ganske rigtigt mange smukke øer.


Skrevet af nicefloor, man, 11/03/2013 - 10:31 - Indberet som upassende

At Elizabeth Romhild skriver, at Phuket ikke er for børnefamilier, er da det værste sludder jeg længe har læst !!!

Vi har indtil flere gange haft børn med til netop Phuket..
Vi har boet både i Kata, Karon og i Pattong, som nok er de mest kendte steder på Phuket..

Alt efter hvad man er til, er der mest gang i den i Pattong, mere roligt er der ved Karon og Kata.
Personligt syntes jeg at stranden ved Kata er bedst..

Syntes generelt, at de tips til Thailand ikke er de bedste der er skrevet..


Skrevet af Ebbe L, søn, 10/03/2013 - 11:30 - Indberet som upassende

Anders Normann, Danmarks generalkonsul, siger at Pattaya er 'backpackernes paradis'. Enten ved han ikke hvad en backpacker er eller også er han bare ignorant. Lidt pinligt at Danmarks general konsul tror at Pattaya har noget som helst for backpackere, som normalt er unge på smalt budget som er interesserede i at møde andre unge.

Pattaya er primært for single, ældre mænd. Det er fint nok, men lad være med at pynte byen op til noget den ikke er. Der er mange bedre muligheder for backpackere og par.
____________________
Thailandguiden.dk Forum


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark