Men så opdagede jeg en helt ny mulighed: Adventure-grupperejser. Oven i købet grupperejser, som tilfredsstiller min trang til de lidt primitive rygsækrejser, langt fra den almindelige, polerede chartergruppe.

I udlandet findes en del rejsebureauer, som er eksperter i adventure-rejser. Fidusen er, at man kommer ud til de samme spændende rejsemål som andre vovelystne rygsækturister, men man har en guide med, og hele turen er arrangeret på forhånd. Man slipper altså for at stå på en øde landevej i Peru og spekulere på, hvor man nu skal overnatte. Eller for at bruge timer på at finde ud af, hvornår bussen til Luang Prabang afgår. Dén slags er praktisk, når man er single og gerne vil ud på de vilde vover, men ikke tør gøre det alene.

Jeg har prøvet to bureauer, begge til min store tilfredshed: I 2000 var jeg på safari i Kenya og Tanzania med det engelske firma Exodus, og i år har jeg været i Vietnam-Laos-Thailand med australske Intrepid.

Ingen af disse rejsebureauer er specielt for singler. Ægte/kæreste/vennepar udgør som regel mindst halvdelen af deltagerne på en rejse. Men bureauerne sørger for at mikse grupperne sådan, at man som single f.eks. ikke risikerer at sidde som eneste enlige blandt syv par. Min erfaring er desuden, at de par, der vælger sådan en rejse, er åbne og indstillede på at være sammen med gruppen - også med singlerne. De isolerer sig ikke i en par-boble.

Begge bureauer har danske agenter, som man bestiller rejsen igennem og informative hjemmesider (se box her på siden). Prisen for rejsen er altid eksklusive flyrejsen til startstedet. Firmaet beskæftiger sig kun med selve rejsen. Flyveturen må man selv klare, men det hjælper agenten med.

Som priseksempel kostede min 15-dages Intrepid-tur i Østen 940 dollar (ca. 7.900 kr.). Hertil skulle lægges flybillet København-Hanoi, hvor turen startede, og hjem igen fra Bangkok, hvor turen endte, plus en ekstra dags hotel i Hanoi, fordi jeg ikke ville ankomme samme dag, som selve turen startede.

Da jeg desuden tog en ekstra uge på stranden i Thailand, endte jeg med at komme af med ca. 17.000 kr. Dertil kom diverse visa og vaccinationer plus måltider. Hele turen på tre uger kom til at stå mig i under 25.000 kr.

De to ture var meget forskellige:

I Afrika kørte vi i en stor, specialbygget lastbil, medbragte sovepose og liggeunderlag og sov i telt, tit ude på selve savannen. Vi havde to guider/chauffører plus en kok, som lavde alle måltider med lidt hjælp fra os rejsedeltagere, der også gav en hånd med opvasken. Madvarerne blev indkøbt undervejs med penge, som vi fra starten havde lagt i den fælles madkasse.

På Østen-turen kørte vi i minibus, tog og sejlede med båd, boede på hoteller og guesthouses og spiste på restaurant, hvor vi hver især betalte vores måltider. Vi havde én guide og var i øvrigt en meget lille gruppe, kun fem deltagere mod Afrikas-turens 19.

Men fælles for begge ture var, at vi oplevede en masse. Hver dag var spækket med fantastisk natur, spændende mennesker og nye sights.

Og så er det sjovt at lære sine rejsekammerater at kende. På Afrika-turen kom mine medrejsende fra England, Australien, Canada, Tyskland og Sverige. På Østen-turen fra USA og Australien. Aldersmæssigt var folk et par og tyve til nogle og halvtreds.

Hvor ellers kunne jeg have mødt Phil, som om vinteren arbejder på Antarktis og om sommeren i Cirque du Soleil?

Eller Pip, velhaverpigen, der havde boet på Cayman-øerne, gået på en snobbet, engelsk kostskole, var blevet børsmægler, havde tjent kassen og derefter opgivet det hele for at rejse Afrika tynd som guide?

Eller australske Mark med en humor, der kunne gøre John Cleese mundlam?

Eller Alison, vegetar, med på alt det alternative og engelsk helt ind til benet?

De var herlige rejsefæller, som jeg aldrig var stødt på ellers.

Hvad kræver det så at tage på sådan en international grupperejse?

Først og fremmest, at man er god til engelsk. For flertallet af de andre i gruppen er engelsk deres modersmål. Og selv om man synes, at man er rasende god til dét sprog, så kan ens hoved godt føles som en øm byld efter daglangt bombardement af jokes, slang og hundrede og sytten accenter, som ikke liiiige ligner det pæne skoleengelesk, man lærte engang. Min hjerne kom i hvert fald på overarbejde.

Så skal man selvfølgelig være socialt indstillet og parat til at rette sig efter andre.

Man behøver dog ikke være nervøs for at skulle indgå kompromiser om rute og seværdigheder: Turen er fastlagt på forhånd, og guiden holder sig til programmet. Man får tilsendt et såkaldt trip-dossier, hvor turen er beskrevet i detaljer, og hvor der også er en liste over, hvad man bør medbringe. Nogle ture er mere fysisk krævende end andre, men det vil altid stå tydeligt i kataloget.

Selv er jeg helt frisk på at prøve endnu en adventure-grupperejse. Måske bliver det til Brasilien...

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar