Shopping med sjov og særpræg

Vi har valgt at shoppe i sumpen, og vi har en shoppeguide fra Promenade des Sens til at føre an.

Læs også: 10 hemmeligheder i Paris

Navnet på den i dag tjekkede bydel Marais betyder faktisk sump, og det var området i 3. arrondissement, indtil aristokratiet i årene 1500 til 1600 rykkede ind, anlagde gader, fyldte op og byggede store palæer, såkaldte hôtel (store palæer med gårdsplads foran og have bagved) i den nederste del af Marais ned mod Seinen. 400 store imponerende huse blev bygget, men de fleste blev forladt, da kong Louis flyttede sit slot til Versailles, og overklassen flyttede med.

Området har dog stadig den største koncentration i verden af bygninger fra den tid. De fleste huser i dag offentlige institutioner, biblioteker, kontorer osv. Men kik ind i Musée Carnavalet på rue de Sévigné og nyd det smukke hôtel.

Det er også her, at gaden, rue Frances de Francs Bourgeois med de mange butikker, som har søndagsåbent, ligger. Ellers er forretningerne lukket om søndagen. Gaden fører til den smukke Place des Vosges omgivet af arkader med caféer og forretninger, og her kan man shoppe med næsen hos Dammann, te-forretningen, der har eksisteret siden 1692 og dengang havde eneret på at sælge te til kongen. Der er flere Dammanns i byen, men her findes en duft-disk med hundrede forskellige slags te, man kan stikke næsen over og dufte sig til lige netop den blanding, man vil have. Og Dammanns egne sorte og bordeaux tedåser er skønheder i sig selv. 8-10 euro for 100 gram i dåse.

 Konceptbutikken Merci er et must. Forretningen ligger i Boulevard Beaumarchais op mod øvre Marais, Her er dekoreret med skiftende temaer. Mange besøger forretningen, som var det en udstilling. Der er også en bog-café, frokostrestaurant og kantine i kælderen. Ellers sælges tøj, møbler, boligindretning, køkkenting – nyt og gammelt, men frem for alt godt design. Forretningens overskud går til en fond, som støtter børn i Madagascar. Deraf navnet Merci.

I interiør-afdelingen er tapetforretningen The Collection i rue de Poitou værd at kikke ind i. 

Der er kommet mange vintage- og secondhandforretninger i Marais. Violette & Léonie ligger også i rue de Poitou og er en af dem. I samme gade ligger Matières à Réflexion, som har specialiseret sig i at sy gamle læderjakker og -frakker om til tasker.

Genbrug til nyt er også grundlaget i Yves Aandrieux og Vincent Alberts i rue Charlot. Her genbruges stoffer fra hæren eller gamle stoffer til at producere nye, som får et slidt douce udseende og sys til tøj, fede tasker, puder og lampeskærme.

Skal det handle om tøj og design i den højere prisklasse, ligger en af byens tre Isabel Marant butikker i Marais, i rue de Saintonge. 

Og hvad med en butik, der mere ligner en kunstnerisk installation: L’Eclaireur på rue de Sevigne, hvor man skal huske sig selv på, at det også er en tøjforretning,

Til den søde tand må man forbi Jacques Genin – fondeur en chocolat. Han har en fortid som chefkok og opnåede blandt andet at få tildelt to Michelinstjerner i sin restaurant. Men hans hjerte bankede for det søde, og han rykkede til Paris, hvor han startede en produktion af kvalitetschokolade, og i snart 20 år har han leveret til professionelle. For tre år siden åbnede han imidlertid forretningen, som også har café med både chokolade, konfekt og kager i rue de Turenne. En af specialiteterne er mango-frugtgele.

Gastronomix med grin og grønt

Man spiser godt i Paris, og man kan spise overalt. Franskmændene holder af at gå ud at spise – omend det ikke længere er både suppe, hovedret, dessert og kaffe hver gang. Det har den økonomiske krise sat en stopper for. Nu nøjes man med én ret.

Vi falder indenfor i Café Rouge på rue de Picardie i 3. arrondissement. Udefra ligner den en ærkeparisisk café, som de findes i tusindvis. Men man træder ind i et luerødt lokale, og derfra går man lige ind i en tidligere sølvsmede-fabrik – åben tre etager op og overdækket med et glastag.

Hele jernkonstruktionen er fredet, bygningen blev oprindelig opført af af familien Eiffel, får vi fortalt. Her er shabby-slidt med fede gamle lædersofaer, der er placeret over for hinanden med borde imellem i den centrale åbne og lyse del, mens der langs væggene er spiseborde med bulede industrilamper over og en samling af  forskellige skrammede stole, hvor sæderne er betrukket med rødt stof.

Det oser af historie. Godt lavet, for caféen er kun fem år gammel. Maden er god, og der er åbent hele ugen undtagen mandag.

Bioboa i rue Montmartre i 2. arrondissement er også en af de nye. Restauranten har kombineret café og restaurant. Bløde lave stole ved de store vinduer ud til gaden, og spisestole og borde inde bagved, Her i de blå omgivelser – selv loftet er blåt, og lamperne er enten af fiskenet eller blødt hvidt stof – køres menuer efter årstidens råvarer og helst økologiske.

Det økologiske går man ikke på kompromis med i frokostrestauranten Pousse-Pousse i rue Notre-Dame de Lorette i 9. arrondissement.

Skubbe-skubbe betyder navnet, og det er, hvad man gør i det lillebitte sted, hvor der kun er plads til 12-15 gæster. Den britiske ejer indførte for fem år siden raw food, og er siden blevet rost til skyerne. Her serveres frugt- og grøntsagsjuicer eller vand til retterne tirsdag-fredag kl. 12-14.30 og lørdag kl. 12-16.

Anderledes stort er den nye restaurant i operaen. L’Opéra på Palais Garnier rue d’Halévy i 9. arrondissement. Her i et stort sidelokale i den endnu større bombastiske operabygning åbnede i juli sidste år en spritny restaurant indrettet i to etager, hvor øverste etage luerød svinger sig som en bred repos langs væggen under bastante marmorgyldne hvælvinger mellem megasøjler langs væggen efterladende et åbent kik ned til bordene nedenunder.

Rødt tæppe, røde vægge i hoftehøjde, hvide borde og røde stole og bænke – og samme røde møblering er i underste etage. Personalet er stiligt klædt. De mandlige tjenere i jakkesæt eller hvide skjorter, kvinderne i små sorte kjoler. Menuerne er i gastronomi-klasse, og det hele er ledsaget af let klassisk musik.

Men hvor er det rigtige Paris – bistroen? Den er alle vegne med traditionelle franske retter og i en god kvalitet. Anbefales kan l’Auberge Saint i rue Saint Roch i 1. arrondissement. Det myldrer med lokale gæster – og bedre anbefaling kan en parisisk restaurant næppe få.

Overnatning med overraskelser

Man kan også bo grønt i Paris. Best Western Regents Garden i rue Pierre Demours i 8. arrrondissement var et af byens første hoteller, der i 2006 fik et certifikat, Ecolabel, for sin miljørigtige drift.

Hotellet har også rigtige grønne omgivelser, Regents Garden er ingen tilsnigelse. Det smukke store palæ blev bygget af en regent – Napoleon III – og har en fin lille baghave, hvor man kan nyde en grøn pause fra storbyens vrimmel.

Hotellet nær Triumfbuen og Champs Elysées har 30 værelser i forskelligt design og er indrettet tro mod sin historie, for eksempel har man fået rekonstrueret Napoleon Medaljonerne i stukdekorationerne under lofterne. Men også med et tvist, med røde glasdråber i prismekronerne og moderne højryggede sofaer i farvestrålende stribet betræk. Værelsespris i det firestjernede hotel fra 320 euro.

En rigtig grøn have hele vejen rundt har Saint James i 9. arrondissement, der er Paris’ eneste chateau-hotel.

Dette palæ er nyere. Det blev bygget i 1892 af en præsidentenke som en stiftelse for unge studerende, og fungerede som sådan i hundrede år. I 1991 åbnede det som hotel og for nylig er det renoveret og nyindrettet af den britiske designer Bambi Sloan, som er tydelig inspireret af både Napoleon og den lokale fortid, hvor græsmarkerne ved Saint James var fristed for pariserne med gøgl og luftballoner, som man kunne stige til vejrs i. Nu er der balloner på tapetet og ballon-lamper i hotellet.

Den mest imponerende lampe er hendes 14 meter høje »chandelier chaos« i hall’en, der er åben flere etager op. Lampen er blandt andet sammesat af fem store prismekroner og fem store runde glaslamper.

Alle værelser har sit eget design med tvist og humor. Hvor ser man bowlerhatte som lampeskærme?

Spisestuen/restauranten er smuk kun overgået af biblioteket, som fungerer som bar. Kik ind og køb en drink, hvis pengepungen ikke er til en overnatning. Måske ligger den sorte huskat Pilou på bardisken og sover. Der er åbent for gæster udefra indtil kl. 19. Derefter er Saint James på avenue Bugeaud forbeholdt gæsterne i de 48 værelser eller suiter eller de godt 800 medlemmer af Saint James Club. Værelsespris fra 350 euro.

Skævt design og indretning kan man også opleve i Hotel du Moulin Petit i Marais kvarteret i 3. arrondissement.

For ikke så lang tid siden var der et bageri i bygningen. Det siges, at det var her Victor Hugo hver dag hentede sit brød.

I dag er 1900-facaden fredet og det indre indrettet som hotel af den franske designer Christian Lacroix , og det er ikke gået stille for sig. Han blander det rustikke Marais, med brokade og Zen-stemninger, prikkede tæpper på trapperne og drilske detaljer.

Hotellet har 17 værelser, som selvfølgelig ikke ligner hinanden og med jævne mellemrum heller ikke sig selv. Hvert år nyindrettes nogle af værelserne. Værelsespris fra 190 euro.

Nyeste skud på design-fronten er koncepthotellet W – og der er en i en helt anden pris-liga. På 4 rue Meyerbeer med Paris Opera som nærmeste nabo nyindrettet i en tidligere bank åbnede hotellet 29. februar i sort og lysende prikker, med høj musik og party bar, med total service, hvor de klassiske gæsteydelser er oversat til W – reception til Welcome, laundry til Wash. Søgt vil nogen mene, andre elsker det. Værelsespris fra 450 euro.

Kult, men også kultur

Der er så mange seværdigheder i Paris, at der nok til at dække års ferier. En af de sjove måder at opleve byen på er på »trikke« – en slags elektrisk tre-hjulet løbehjul, som er mere stabil og lettere at håndtere end de to-hjulede segways, forklarer vores guide.

Trikke er er en kombination af en scooter, ski og skøjter. Styret med gashåndtaget ligner scooteren – farten gør ikke, trikken kører langsomt – og de to »stænger«, som man står på, kan vippe, så man kan læne sig til siden og krænge i svingene og kan vel nok også med god vilje minde om ski. Men sjovt er det – og en miljørigtig transport, når det nu skal være motoriseret.

Så grønne og økologiske triller vi ud fra Village Suisse på avenue de la Motte-Picquet  i 7. arrondissement.

Ruten er lagt, så det er lettest for os at komme omkring. Ad cykelstier – og jo, der kommer flere og flere cykelstier i byen, hvor man også kan leje bycykler – brede fortove og skal det være på gader, så helst på dem, der er mindst befærdet – også selv om vi har første prioritet, som guiden beroliger. Og bilerne tager da også hensyn. Ikke et eneste arrigt dyt får vi.

I stedet oplever vi at blive seværdigheder for de andre turister, når vi dukker op på Concorde Pladsen, Place Vendome, Eiffeltårnet og hvor vi kommer frem.

På turen mellem Paris kendte monumenter får vi fortællinger og beretninger med på vejen, og emnerne spænder vidt – fra statuen af Jeanne d’Arc, national heltinde dømt til døden som kætter, til den tunnel hvor prinsessen af folket, Diana, mødte sin død.

Rejseliv var inviteret til Paris af Atout France og Air France

Læs også: Guide: 24 timer i Paris

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar