Search Rejseliv.dk Søg
 

Børnefri ferie i fred og ro

Foto: Mikkel Mayner Lind

Flere billeder


Rejseliv.dks skribent tog sin gravide hustru med til børnefrit hotel på Gran Canaria for at opleve den sidste ferie uden børn i lang tid.


Rejseinfo - voksenhoteller

De tre største danske charterbureauer tilbyder alle forskellige varianter af voksenhoteller.



  • Star Tours voksenhoteller hedder BlueCouples. Her er aldersgrænsen 12-16 år. Hver sæson tilbyder de 8-10 BlueCoules-hoteller. startour.dk  

  • Spies tilbyder ca. 20 hoteller, hvor aldersgrænsen er minimum 18 år. Derudover ejer Spies fem Sunprime Resorts, hvor aldersgrænsen er 16 år. spies.dk

  • Apollos voksenhoteller hedder Duo, og de har 34 af dem. Hotellerne tillader børn, men er målrettet voksne og par, der er f.eks. ikke børnepool eller legeplads. apollorejser.dk



+/-

Plus

Alle værelser har balkon med havudsigt. og plads til to liggestole

Venlige og hjælpsomme ansatte

Minus

Hotellet ligger i en dal med kun én restaurant. Man skal køre 5-10 minutter til Puerto de Mogán

Der er ikke gratis WiFi


Af Mikkel Mayner Lind
Lørdag den 29. januar 2011



På vej til poolen i henholdsvis badeshorts og bikini er der bomstille. Palmerne svajer let i vinden og vandet skvulper roligt ved poolkanten.

Læs også: Ryk ferien og spar en formue

Vi ser spørgende på hinanden: »Er vi hotellets eneste gæster?«
Men det er vi langt fra.

Det store poolområde er fyldt til bristepunktet. Faktisk er der ikke så meget som én tom liggestol. Hver eneste af poolens 350 blå-hvide liggestole er optaget af hotelgæster. Nogle læser, hygger, slikker sol, småsnakker eller svømmer, mens andre bare lader timerne passere med at slumre i varmen fra den kanariske sol.

Vi er på et af Star Tours BlueCoulpes-hoteller, »Suite Princess«, på Gran Canarias sydvestlige kyst.
Hotellet blev sidste år lavet om fra familiehotel til voksenhotel, så nu er der langt flere kvadratmeter per gæst. Både på fællesområderne og på værelserne, som stadig har samme størrelse, som da der boede familier her.

Alle værelser er ens indrettet med stor seng, opholdstue, tv og store balkoner med plads til to liggestole, som man kan leje en uge for 24 euro. Balkonerne har smuk udsigt over Atlanterhavet, så kan man sidde og nyde solnedgangen over et glas vin.
Langs poolområdet ligger en sportsbar, pianolounge og den store salon, hvor der hver aften er shows. Alle stilfuldt indrettet efter deres formål – loungen med hvide, bløde møbler centreret om det sorte piano, og i baren er storskærme og fadølsanlæg.

Surrealistisk ro
Men det er ikke kun de fysiske rammer, der udgør forskellen på et almindelige familiehotel og et voksenhotel. Det bemærker vi allerede fra feriens begyndelse.

På voksnenhotellerne er børn under 12 år ikke velkomne – og på vores hotel er aldersgrænsen helt oppe på 16 år. Derfor er her ingen horder af hærgende børn, der slås, skriger, laver ballade – og det er der værre – i poolen, i restauranten eller på gangene.
Her er kun voksne. Derfor denne næsten surrealistiske ro.

Så længe ferien varer, er vi ikke først og fremmest forældre, bedsteforældre eller legeonkler. Vi skal ikke holde styr på overgearede børn eller løse konflikter med de velkendte fraser »#¤%!« eller »Hvis ikke I opfører jer ordentligt, så...«
Vi feriegæster er bare voksne mennesker, der slapper af og nyder at være os selv og at være »alene« i selskab med vores bedre halvdel. Eller et par gode venner.

Og det er en utrolig dejlig måde at holde ferie på. At have tid til bare at fokusere på sig selv og sine ønsker og behov er en luksus, man sjældent oplever til hverdag.

Det lille kontinent
Og i vores tilfælde er det en luksus, der kun varer lidt endnu, for til april er vi ikke længere kun os to. En lille søn er på vej, og selv om vi glæder os usigeligt meget til den begivenhed, så ved vi også, at der så kommer i hvert fald nogle år, hvor vi ikke kan tillade os kun at være os to af sted på ferie og gøre det, vi som voksne har mest lyst til.

Så vi bestemte os for ikke kun at dase ved vores fredfyldte pool. Vi lejede en bil i tre dage og begav os rundt på Gran Canaria efter oplevelser. Øen bliver kaldt »et lille kontinent« på grund af sit varierende landskab. Her er frodig grøn natur, naturlige gyldne sandklitter, golde bjergtinder, lækre strande og en pulserende storby, Las Palmas, der  er blandt Spaniens ti største byer. Alt samlet på én ø, der er blot ca. 2,5 gange større end Bornholm.

Kort sagt: Gran Canaria er imponerende smuk og har utallige muligheder for oplevelser, som man som par kan foretage sig i det solrige klima. Læs om tre af dem i boksen yderst til højre.

3 oplevelser

Vandring i bjergene
Ordentlig robust fodtøj er ikke det første, man tænker på at medbringe på charterferie. Men det kan være en god idé, hvis man ønsker at udforske et Gran Canarias allerstørste aktiver: bjergene. Vi kørte ind til midten af øen til området Tejeda, hvor Roque Noblo, et af øens højeste punkter, findes. Her er markeret ruter i forskellig længde og stigninger. Enkelte strækninger er præparerede, men de grove og stejle stier er en udfordring, og vi fik pulsen en del op. Til gengæld er det smukt at se hen over de skarptskårne bjergrygge helt ud til kysten.

Surf’s up
Gran Canaria tiltrækker bodyboardere, surfere og windsurfere fra hele verden på grund af de gode bølger og vinde. Har man ikke surf-erfaring, er en surfskole som »Surf Canaries« en god idé.  Mens min hustru slikkede sol på den tørre del af »Playa del Hombre«, mændenes strand, kæmpede jeg med surfbrættet ude i bølgerne. Og fik sammen med resten af surfskolen kraniet gennemskyllet med kras saltvand. Men det er det værd, når man endelig stormer af sted på en bølge.
   
For krop og sjæl
Der er ikke kun aktive alternativer til at dase ved poolen. Overalt på øen findes der lækre spa, som tilbyder behandlinger for krop og sjæl. For 15 euro hver checkede vi ind i spaområdet hos »Body Care Canarias«, sænkede os ned i den opvarmede pool, lænede hovedet tilbage og koblede helt fra.

Læs også: Sådan får du dit barn til at holde mund på flyrejsen

1 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af PCN, tor, 10/02/2011 - 12:23 - Indberet som upassende

Kære Startour

Vil I ikke nok inføre "forbudt for fede"-hoteller. Har lige været på charterrejse og bryder mig ikke ret meget om at se alle de fede mennesker uden tøj på! Så hellere lidt larm fra nogle aktive, glade børn....

Eller er det at stramme den?


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark