Det er simpelthen et af Europas mest fascinerende syn, der møder os. Båden Alexander sejler langsomt langs kraterkanten på Santorini.

Læs også: Samos - danskernes græske godbid

De rødbrune klipper rejser sig lodret op fra kratersøens dyb til flere hundrede meters højde. Højt oppe på kraterkanten hænger små hvide byer med blå kirkekupler.

Vi har retning mod øen Naxos men passerer lige det golde centrum af vulkanen Nea Kamèni. Her traskede vi for et par dage siden rundt i et landskab af størknet sten og svovldampe.

Alexander speeder op da vi passerer et par krydstogtsskibe. Kratersøen er med sine ca. 400 meters dybde så dyb, at skibene ikke kan kaste anker men må bruge motorerne for ikke at drive væk. Kort efter forsvinder Santorini bag os.
Det er vores opgave at kigge lidt på muligheden for at kombinere to øer på en fjorten dages ferie. Nogen gange kan vi synes, at fjorten dage samme sted er i overkanten, og syv dages ferie i alt måske lige i underkanten. Derfor kan det være en idé i at kombinere to rejsemål.

Naxos har det hele
Naxos vil være det oplagte mål for den ene uges ferie i området. Naxos er med sine 430 kvadratkilometer den største af  Kykladernes 24 beboede øer. Den byder på alt hvad et feriehjerte kan begære: Flotte sandstrande, et charmerende bymiljø, gode shoppingmuligheder og et frodigt bagland fuld af historie, imponerende marmorbrud og hyggelige bjerglandsbyer.

I havnen modtages man af byens vartegn, den imponerende Portara, der skal være rejst til minde om kærlighedsdramaet med kongedatteren Ariadne fra Kreta i hovedrollen. Hun blev efterladt på Naxos af kongesønnen Theseus fra Athen efter at have hjulpet ham med at dræbe monstret Minotaurus på Knossos-paladset. Vinguden Dionysos kaster til gengæld sin kærlighed på den smukke Ariadne. En solnedgang ved Portara fås ikke mere romantisk.

Der er selvfølgelig en lang havnepromenade med et utal af barer, cafeer, restauranter og taverner. Men jeg synes nu miljøet inde bag ved er mere charmerende og lidt billigere. Her vil kvindernes kreditkort gløde blandt de mange butikker med tøj, sko, kunsthåndværk og smykker.
På nordsiden af byen lokker »The old Market« med både butikker og restauranter hvor maden er lidt anderledes end græsk salat og tsaziki.  Jeg fik en glimrende risotto med skaldyr på restaurant Labyrinth. Ved siden af Labyrinth ligger den hyggelige Naxos Café, hvor Thanassis serverer en varm rakomelo. En stærk raki med honning med en baggrund af blid verdensmusik. Pas på!

Længere oppe på toppen af byen går man ind i den gamle venetianske borg. I de labyrintiske stræder er der et spændende arkæologisk museum og et gammelt og temmelig slidt venetiansk hjem åbent for besøg. Bydelen har stadig en romersk katolsk kirke.
Ude på øen findes de lækreste strande med start inde ved selve hovedbyen Chora (Naxos By). Agios Georgios-stranden er en lang meget børnevenlig sandstrand med lavt vand i den sydlige udkant af byen.

Længere mod sydvest ligger de flotte sandstrande ved turistbyen Agia Anna og de næsten uberørte ved Plaka.
Ude på øen måtte fruen og jeg gang på gang stoppe scooteren for at sige ih og åh ud over det frodige kuperede landskab og indsnuse den næsten euforiserende duft af vejkantens vilde blomster og krydderurter.

Af de tre hyggelige byer Chalki, hvor man destillerer en specielt drik på citronblade, Filoti og Apeiranthos kan vi stærkt anbefale en frokost i bjergbyen Apeiranthos. Her i 700 meters højde er der et godt udbud af taverner og restauranter med en flot udsigt over den nærliggende grønne højslette. Vi fik en skøn svinekottelet med hvidløg og tomatsovs på Taberna Platanos.
På vejen tilbage er der udsigt til marmorbrud af monumentale dimensioner.

Livlige Ios
Med en uge på Naxos står valget så mellem Paros og Ios for den næste uge. Valget kan koges ned til et valg mellem party på Ios eller mere afslapning på Paros.

Allerede her midt i juni var Ios invaderet af smilende unge mennesker, især amerikanere, der skulle frekventere de utallige barer og diskoteker i hovedbyen Chora. Efter aftenens og nattens strabadser kaster de sig ned på den store nærliggende Milopotas-strand om dagen.
Vi kunne konstatere, at forsøgene på at gøre øen mere familievenlig tilsyneladende er slået fejl. Ikke engang det store nye EU-finansierede kunstmuseum oven over byen er åbnet. Det er forlængst færdigbygget, men ligger øde hen.

Det samme gør det skønne sted hvor litteraturens fader Homer skulle ligge begravet. Vi kørte gennem et totalt fredeligt og øde landskab til hans mindested. En enkelt gang holdt vi tilbage for en stor flok geder. De står for de delikate oste på Los. For enden af vejen er der ikke engang en taverne, men fem hvide mindetavler lægger op til reflektion og en genopfriskning af Odysseen og Illiaden, som han menes at have skrevet 700-800 f.Kr.

Vi indtog en god frokost på tavernen ved badestedet Agia Theodoti. En fin strand for enden af en lille frodig dal på vestsiden af Ios.
Man kan godt slå sig ned på Ios og undgå natteræset. Stranden i havnebyen Gialos er rimelig stor og glimrende. Men en ungdommelig aktivitet må påregnes enkelte steder i højsæsonen.

Kykladisk charme
Paros er indbegrebet af kykladisk charme. Ved ankomsten med båd fra Naxos modtages vi af en stor flok mennesker, der tilbyder logi på værelser, domatia. Bag dem ses den hvide venetianske vindmølle, der er byens vartegn og placeret midt i byens eneste rundkørsel.

Vi er snart på opdagelse i de snævre hvide stræder med masser af specialbutikker med alt, hvad en kvinde kan drømme om. Vi mænd må overgive os og traske efter. Heldigvis er der da mange smukke steder, hvis man som jeg har en svaghed for bourganvillaer i pangfarver som blå, lilla og knaldrøde mod nykalkede hvide vægge. Det ser nydeligt ud.

En gang imellem bliver der tid til en græsk metrio, en lille medium sød kaffe med grums, der skal have tid til at synke til bunds. Det må lige tilføjes, at Parikia har en meget fin bystrand.

På en lejet scooter begiver vi os ud på øen. Første stop er turist- og fiskerbyen Naoussa. Her bor de fleste gæster fra Apollo Rejser, den eneste charterarrangør på de her omtalte øer.

Blæksprutter hænger til tørre mellem restauranternes borde. Vi bestiller en gang kalamarakia, fritterede blæksprutter, og indtager den få meter fra båden, der fangede dem. Endnu engang farer vi vild i snævre hvide stræder med et utal af charmerende butikker. Et skotsk ældre brudepar er på promenadetur med en sækkepibespiller i spidsen for et større følge. Herligt men larmende.

Vores tur slutter langs den blide kyst ved Piso Livadi, en lille havne- og turistby med hvad der skal til af faciliteter for de mere modne turister. Livadi er mere fredfyldt end hovedbyen Parikia og Naoussa.

Valget mellem de tre øer er jeres, men vi ville nok vælge kombinationen af Naxos og Paros.

Læs også: 12 hemmelige græske øer

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar