- tykke1 tilføjede et nyt tip til Danmark 18/05/2013 - 13:23
- tykke1 tilføjede et nyt tip til Danmark 18/05/2013 - 12:55
- Tehshort bedømte New York City som et fantastisk rejsemål 18/05/2013 - 07:42
- visitjammerbugten tilføjede et nyt tip til Danmark 17/05/2013 - 11:46
- visitjammerbugten tilføjede et nyt tip til Danmark 17/05/2013 - 11:24
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenGigantisk skiområde i Randers

Indendørs ski året rundt? Det bliver måske muligt med verdens største skidome - i Randers. www.skidomedenmark.dk
Den jyske by har allerede en regnskov, men nu er et 64.000 m2 stort skiparadis på tegnebrættet.

Man kan næsten ikke vente. Når skisæsonen trænger sig på, styrter de hungrende skiløbere til alperne for at mærke sneen under skiene igen. Men snart bliver det måske muligt at stå på ski hele året rundt – i Randers.
Det er et stort og ambitiøst projekt. Faktisk er der hverken finansiering eller byggetilladelse til det endnu, men ’Skidome Denmark’ er på tegnebrættet og bliver – måske – til virkelighed.
Det er arkitektfirmaet Cebra og Danski der sammen har arbejdet på det kæmpemæssige anlæg, der fylder 700 m. i landskabet og er 110 m. høj.
Konstruktionen består af tre buer, der ovenfra danner et snefnug – eller en edderkop afhængig af fantasi. Hver bue får sin funktion. Den ene vil blive brugt som udendørs skibane med nylonbørster, den anden som skatebane til rullende genstande og den tredje kommer til at fungere som gangsti med græs og en spektakulær udsigt over Gudenå.
Alpe d'Huez – bare indendørs
Det er dog indendørsarealet de erfarne skiløbere vil blive gladest for. Her vil der blive lavet pister formet som dem man finder i Alpe d'Huez.
Skiområdet breder sig over 64.000 m2, så der er rig mulighed for leg. Både til de trænede og til nybegynderen. Det er nemlig meningen af pisterne i ’Skidome Denmark’ skal kunne formes efter behov, så der er noget for enhver smag.
Alle skal kunne være med
På trods af manglende tilladelser og – måske vigtigst – finansiering, er både Cebra og Danski begejstrede for projektet:
”I al sin enkelthed går Skidome Denmark ud på, at man i stedet for at tage til alperne tager lidt af alperne med op til Danmark”, siger partner og arkitekt i Cebra, Mikkel Frost.
Og ifølge Danski kan Skidome Denmark konkurrere på lige fod med alperne, da den bygges til alle aldre og sværhedsgrader. Men målet for Danski er, at lade alle få en chance for at prøve at stå på ski:
”En af vores allerstørste passioner er at give glæden ved skiløb videre til folk, der ikke har prøvet før. Det får vi muligheden for med Skidome Denmark. Vi får muligheden for at få folk klædt på til at stå på ski”, siger Simon Oscar Andersen fra Danski.
Om projektet bliver gennemført, må tiden vise.
Du kan læse mere om Skidome Denmark her.
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...













Kommentarer
Skrevet af Poula, søn, 13/01/2013 - 23:31 - Indberet som upassende
Arkitektfirma Cebra var sikkert aldrig på ski - de 2 alpinski løbere, som er på billedet med ski over skulderen og på vejen op, det er fantastisk idé. Faktisk andre skicentre bruger liften :-)!!!!
Skrevet af BoergeOf61, man, 19/11/2012 - 18:56 - Indberet som upassende
Det må vise sig, direct. Hvis det går med tidligere lignende projekter i Jylland, bliver det nok ikke omtalt igen, før enten første spadestik eller indvielse om et par år.
Skrevet af direct, man, 19/11/2012 - 12:49 - Indberet som upassende
Så behøver vi ikke ta' til http://www.youtube.com/watch?v=A2YB-VdepIg for lidt sommerski ;-)
Næste skridt er vel en studietur, så Cebra og Danski kan få de sidste ideer med på tegnebrædtet - når finansieringen er på plads.
Jeg deltager gerne med både ski og gode forslag ;-))