- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- simonmadsen tilføjede et nyt tip til Chiang Mai 16/05/2012 - 07:10
- moluser skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 09:14
- Lotte H skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 08:42
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
Danmarks første undervands-sti

13-årige Fie bruger en særlig vandkikkert til at studere livet i havet ud for Camp Hverringe på Nordfyn. Se også Rejselivs guides til Ferie i Danmark Foto: Peter Hauerbach
Den fynske havbund har fået en sti, hvor du kan opleve livet ved kysten. Her er så lavvandet, at alle kan være med.
Praktiske oplysninger
Undervandsstien ligger i den sydlige ende af Camp Hverringe, men der er fri adgang for alle til den langs stranden. Den er kun 400 meter lang. Den kan bare være et udgangspunkt for snorkling på disse kanter, med et meget forskelligt og spændende undervandsmiljø.
Se mere på www.camphverringe.dk. På hjemmesiden ligger en webvideo fra undervandsmiljøet og oplysninger om aktiviteter bl.a. undervandsstien og dykning via dykkercentret på den store campingplads.
Den lille båd til Romsø: se www.visitkerteminde.dk/article/55971. Vil man gå inde på øen som byder på flot skov, moser m.m. skal der et telefonopkald til Hverringe Gods (23436309), Reventlow-familien, som siden år 1604 har ejet øen og også står bag campingpladsen. Det er tilladt for alle at gå langs kysten hele vejen rundt på den 1 gange 1 kilometer store ø – og udforske vandet omkring.
Læs mere om Romsø på www.romsø.dk. Båden går to gange om ugen fast i sommerhalvåret, men kan også chartres af grupper. Bestil – der er kun plads til 17 personer.
Et dykkerflag på stranden ud for Camp Hverringe på Fyns Hoved markerer begyndelsen på landets første undervandssti – siden er der kommet flere til. Langs sandbunden snorkler jeg og min følgesvend, 13-årige Fie, som tilbringer timevis her i vandet.
Guide: 14 ting du skal opleve på Fyn
- Jeg oplever altid noget nyt. Det er selvfølgelig ikke som i troperne, hvor jeg også har dykket, men ligeså spændende på en anden måde, fortæller Fie iført sin »sommeruniform«: en tyk våddragt til lun snorkling.
Den første infotavle på sandbunden fortæller om det mindre fiskeliv; næste om det større… i vandet lidt længere ude er der blevet fanget en brugde – en hval på over fire meter.
Sådan én er vi ikke så heldige at se, men en knytnævestor krabbe står på bunden og lader sig iagttage.
Efter at stien er drejet ud mod »sælstenen« – der er nemlig også masser af sæler i farvandet – ligger et par gammeldags ålerør på bunden. Og da vi tager dem op for at kikke, myldrer det ud med småfisk og mini-krabber.
Det spændende liv i havet
- Ideen hos os, både på undervandsstien og de ture, vi laver for børn, er at man meget gerne må røre. Havlivet er ikke sårbart, det er vant til bølger og strøm. Og vi vil godt gøre folk interesserede i det spændende liv i havet, der findes herhjemme, hvis man giver sig tid til at finde det, fortalte biolog Søren Larsen os tidligere på dagen.
Han fik ideen til undervandsstien på en tur i Australien og »oversatte« den til dansk snorkel-udgave.
Undervandsstien på 400 meter er gratis og kan bruges af alle. Også de, som ikke bor på Camp Hverringe, der kan prale af at være en af de få danske campingpladser med eget dykkercenter – foruden en masse aktiviteter.
Muslinger og småfisk
Mod slutningen af stien ligger et lillebitte sænket vrag, som viser, at også herhjemme tager havets beboere hurtigt fremmedlegemer i brug.
Rød tang har fæstet sig og duver med strømmen. Og blandt det holder fiskeyngel til. Andet liv foretrækker ålegræsset eller blæretangen som beskyttelse.
Ved sælstenen er der knap fire meter dybt, og stenen er under vandet overbegroet af spændende vækster: Tusindvis af bittesmå, sorte muslinger, blafrende tang i røde og grønne nuancer og småfisk, der skynder ind i virvaret i sikkerhed.
Når man stikker hovedet oven vande, er der udsigt til Storebæltsbroen til den ene side og til den anden side Kattegats dybere vand. Dette mødes her i lag med det salte i bunden og det varmere mere ferske vand ovenpå.
Tyskerrejer og danskerrejer
Længere henne ad stranden er Søren og hans datter i gang med et af ugens faste tilbud hver tirsdag og torsdag. Folk i alle aldre kikker, rører ved småfisk og krabber i et lille kar og lærer på kort tid meget:
- Prøv at mærke på denne lille fyr her, opfordrer han børnene og fortsætter:
- Den er ru, så det er en lillebitte skrubbe. Rødspætter er glatte i skindet, og isinger midt i mellem. Pighvar kan I kende på, at de er næsten lige så bredde, som de er lange.
Efter præsentation af to små arter af rejer – hvor den ene bliver ved med at være hvid, når den er kogt (tyskeres foretrukne) og den anden lyserød (danskeres foretrukne) – bliver deltagere iført wadders eller kommer iført dragt og udstyres med et stort rejenet og en vandkikkert, så de kan gå rundt i vandet og studere livet på bunden.
Nyfødt marsvinunge
Fra Kerteminde afgår faste ture til den private ø Romsø lige overfor campingpladsen. På vejen over dukker et marsvin op med en nyfødt unge, der følger hendes kølvand.
På øen holder 200 dådyr til, en bestand som i flere hundrede år har været »naturplejere« på øen. På de små hvidtjørn holdes de underste blade i hjortehøjde, mens stammen er vokset til et beskyttende tornekrat, så træerne har facon som et timeglas.
På skrænterne myldrer det med svaler. Men det bedste er, at her i de beskyttede bugte kan man snorkle rundt i meget klart vand mellem stenrev og enten ålegræs eller tangskove.
Læs også: Børnenes eventyrlige Fyn
Legendarisk luksustog til Danmark
Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.
Her er de 20 billigste solrejser
Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.
Her er det sikkert at bade i Danmark
Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.
Hitlers gigantiske strandhotel
Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.
12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012
USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.
Guide: Indien for børn og nybegyndere
Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.Brugerne skriver...














