Den fjerne lyd af sambatrommer nærmer sig langsomt. Jubelen stiger, og pludselig brager trommeslagene gennem den varme aften. Højere, højere og højere, indtil optoget når forbi vores hotel i den smalle, brostensbelagte gade.

Det bevæger sig langsomt, men sprudlende af energi, som en tyk slange, der snor sig gennem gaden. Bag de storsmilende trommeslagere, sejler feststemte mennesker med øl i hånden og sved på panden.

Nogle danser rundt med armene i vejret, nogle forsøger at følge med dansetruppens hurtige og synkrone bevægelser, mens andre simpelthen bare kæmper for at få overvinde alkoholens magt over benene. 

En stor sort mand med hvid krigsmaling i ansigtet og på kroppen danser rundt med en bøtte maling i hånden og dekorerer huden på de feststemte mennesker, der udgør optoget.

Det er sådan, vi møder den brasilianske storby Salvador en lille time efter, vi er trådt ud af flyet, der har taget os dertil, og det er den stemning, der følger os de kommende dage. 

For selv om optoget har bevæget sig forbi vores hotel og er fortsat ned ad gaden og ud i den lune nat, er festen langt fra slut. 

Salvador bliver kaldt glædens hovedstad i Brasilien – og det med god grund. I Salvador er du garanteret en fest, og hvor end du bevæger dig, vil du kunne høre taktfaste trommeslag, basrytmerne fra en fjern fest, tonerne fra en koncert, en gademusikant eller jublen fra begejstrede unge drenge, der imponerer tilhørerne med deres dans.

Brasiliens tredjestørste by 

Salvador er Brasiliens tredjestørste by og ligger på en halvø på landets østkyst i staten Bahia, knap 30 timers kørsel nord for Rio de Janeiro.

Salvador blev skabt af portugiserne i 1549. Det siges, at Tomé de Sousa ankom til stedet for at grundlægge byen medbringende plantegninger, en statue, 400 soldater og 400 indbyggere – heriblandt præster og prostituerede.

Kort efter byen var grundlagt, blev de første afrikanske slaver bragt til byen, og antallet af sorte mennesker steg de kommende år til at udgøre halvdelen af den samlede befolkning. Frem til 1763, hvor Rio de Janeiro blev udpeget som Brasiliens hovedstad, spillede Salvador en ledende politisk og økonomisk rolle i landet. 

I dag betegnes Salvador som et af de steder i verden, hvor slavernes efterkommere har bevaret deres arv bedst. Over 70 procent af byens nuværende befolkning er efterkommere af fortidens slaver, og det gør Salvador til helt sin egen, sammenlignet med brasilianske storbyer som Rio de Janeiro og São Paulo, når det kommer til musikken, befolkningen, traditionerne og maden.

Danseshows

Vil man forstå byens sjæl og spiritualitet, kan man med fordel tage ind og se et af de traditionsrige danseshows, der foregår flere gange ugentligt i byens teatre. Særligt gruppen Balé Folclórica da Bahia er populær.

For knap 100 kr. får du en uforglemmelig time med livemusik, muskuløse mænd, der i utrolige bevægelser fylder scenen, og smukke kvinder, der i store gevandter i pangfarver, dekoreret med glimtende perler, snurrer rundt og rundt, indtil man bliver helt bekymret for, om de mister balancen. 

Du vil opleve dans med ild og den berømte danseart, capoeira, der blev skabt af slaverne for 400 år siden som en slags forsvarsdans. Ikke mindst vil du få en helt særlig forståelse for den sjæl, der gennemsyrer byen, så spørg på dit hotel, hvor og hvornår det næste show finder sted.

Byens historiske og kulturelle centrum

Området Pelourinho i bydelen Cidade Alta, hvor vi tilbragte tiden i Salvador, er byens historiske og kulturelle centrum med smalle, brostensbelagte gader, pastelfarvede huse fra kolonitiden og en lang række museer og storslåede kirker. 

Bydelen, der er på UNESCOs verdensarvliste, har de seneste år undergået en stor restaurering, der har gjort den til et attraktivt turistmål. 

I det historiske centrum kan du blandt andet se en af Brasiliens mest betydningsfulde monumenter fra kolonitiden, kirken og klostret Igreja e ConventoSão Francisco. Det blev bygget i slutningen af 1500-tallet, men blev ødelagt i forbindelse med den hollandske invasion i 1624 og efterfølgende genopbygget.

Et arbejde, der tog flere årtier. Kirken er særligt kendt for sit indre –  vægge, søjler, hvælvinger og lofter – der er dækket af guld og malerier. 

Har du brug for en pause fra historiens vingesus er der gode muligheder på byens kilometerlange sandstrande. Her er rig mulighed for afslapning, en solskoldning og alt, hvad der hører sig til af ihærdige cola-sælgere og parasol-pushere og ikke mindst drenge, der går rundt med baljer fyldt med vand for at kunne nedkøle det sand, du stikker dine tæer i, så du ikke brænder dig. 

Selvfølgelig er intet af det gratis, men alle – selv de lokale – køber ydelser på stranden, og typisk koster en kold øl leveret til strandstolen ikke mere, end hvad du betaler på en restaurant eller bar.

Havets bølger går ofte højt, så der er gode muligheder for surfing. De bedste strande ligger cirka 40 minutters kørsel fra centrum, men kan nemt nås med bus, og lyder navne som Piatã og Itapuã. 

Læs også: Guide: 5 fine byer i Imperia

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar