Side 1 | 2 | Næste »

Søndag

København
7-13 grader, sol og skyer

De fylder godt i Frihavnens landskab. De store krydstogtskibe rager op over alle bygningerne og ses let fra perronen på Nordhavn Station.

Det er måske ikke så glamourøst at ankomme med S-tog, når man skal på krydstogt, men når stationen nu ligger så bekvemt. Det passer dog til omgivelserne, som herude bestemt ikke er glamourøse.

Men det er passagererne på det italienske krydstogtskib, jeg stiler hen imod, MSC Poesia, ligeglade med. De har hele dagen været ude at opleve: »en af Europas mest »bruger-venlige« byer, som er lille og imødekommende, og hvor det er mennesker frem for biler, der sætte tempoet, hvilket kan ses af mylderet af fortovscaféer og nettet af gågader.«

Her sidst på eftermiddagen er passagererne på vej tilbage til skibet. En del spadserende, flere med udflugtsbusserne.
Jeg følger skiltene og afleverer min kuffert, Køen ved indtjekning er ikke lang. Hvorfor finder jeg ud af, da jeg har fundet min kahyt på 12. dæk. Her ligger en invitation til at komme til »vigtigt informationsmøde om livet om bord« – for en halv time siden.

Check-in kl. 15.00 stod der på min billet. Og det betød åbenbart, at netop jeg forventedes at gå om bord på det tidspunkt, ikke at det var det generelle åbningstidspunkt for indtjekning, som jeg troede. Nuvel, der er god tid, til vi sejler og til den obligatoriske redningsøvelse, og jeg finder vel selv ud af, hvordan tingene fungerer.

Udstyret med et kort over skibet går jeg på skattejagt. Op ad trapper, ned igen, til venstre, nej, det skulle have været højre. Tilbage igen. På et tidspunkt får jeg forvildet mig ind i mandskabets område bag broen. Værdien af informationsmøder skal ikke undervurderes.

På minuttet glider skibet glider fra kaj, og fra min balkon nyder jeg omgivet af måger, som passagerer fire-fem dæk under mig fodrer, turen ud af Københavns Havn.

Vi tager et herresving ud i Øresund, sætter kurs sydpå og passerer Øresundsbroen.
Jeg skal spise ved anden servering og kommer til restauranten fem minutter før angivet tidspunkt. Nu har jeg lært det. Men jeg har ikke har fået tildelt bord, som alle andre, der har været til informationsmødet, har klaret i forvejen.

Det klares, og jeg får plads ved et bord, hvor der sidder tre kvinder. De viser sig at være fire i samme selskab, men en af dem havde fået »first seating«. Det problem løses også – en ekstra stol og opdækning. Vi vælger fra menukortet, og retterne kommer strømmende på italiensk maner: antipasti, salat, suppe, pasta, kødret og dessert. Næppe har vi lagt skeen efter sidste ret, før der kommer fuld blus over den ellers dæmpede atmosfære. Det virker lidt affodrings-agtigt.

Jeg springer kaffe og drinks efter maden over. Tager trappen fra 6. op til 13. dæk med swimmingpools og solstole. Her er læ for vinden og helt lunt.

Næste side: Torsdag-lørdag & Tip til byerne på togtet

Mandag

På havet
6-14 grader, sol og småskyer

En sprække i gardinet afslører, at himlen er blå. Ud af sengen og en etage op til fitnessrummets løbebånd. Der reklameres ganske vist med jogging på dækket, men det vil være et forhindringsløb mellem solstole, tjekkede jeg i går.

Rummet ligger helt fremme, og jeg løber med 180 graders havudsigt. Fantastisk. Solen glimter i vandet, der er stort set uden bølger. På en skærm kan jeg se, at vi nærmer os Øland. Ikke at vi vil kunne se den som andet end en skygge i horisonten.

Kursen er langt øst om. Efter en halv time er jeg godt svedig og kikker omkring efter noget at drikke. Intet – hverken vandhaner at tappe af eller en automat med flasker.

Endnu engang må jeg revidere min opfattelse af, at krydstogter er all inclusives moder. Det er det på nogle skibe, men ikke her. Maden er indkluderet, men stort set ikke mere, ellers skal det udstedte cruise-kort flashes, og man skal huske, at til de opgivne priser skal der lægges 15 pct. i serviceafgift.

Det gælder også de vandflasker, som står i min kahyt med den glade hilsen: »Benvenuti a Bordo« – Velkommen om bord – og hvor der er tilføjet med små bogstaver: hvis du drikker denne flaske, vil den blive debiteret din konto om bord: 2,30 euro – godt 17 kroner.

Vi skal sejle hele dagen og har tid til at kikke forretninger: souvenirs, tøj, masser af smykker og endnu flere fotos taget af de fotografer, der er her og der og alle vegne. Der er også casino og en duty-free forretning. Her opbevares eventuelle køb af vin eller spiritus, til man går fra borde efter endt krydstogt. (Jeg ser dog passagerer gå ud fra forretningen med et par flasker vin!)

Ens tasker og indkøb gennemlyses også efter besøg i land. Det er forbudt at have nogen former for flasker – fra vand til spriritus – med om bord.

Vi kan også deltage i de aktiviteter, der tilbydes, for eksempel lære at lave papirblomster, lære at tale italiensk, lære at danse salsa – det er gratis. Men jeg dovner og griber min krimi.

Det er gallaaften, og påklædningen er formel. Den sorte kjole, som kan pakkes ned uden at krølle, hænger klar på bøjlen. Kaptajn Francesco Veniero har inviteret til cocktails, som serveres i alle barerne på dæk 6.

Her bæres store bakker glas med mousserende vin og martinis rundt. Og man kan blive fotograferet sammen med kaptajnen.Efterfølgende er der præsentation af alle skibets officerer i teatersalen - og i restauranten står den på gallamiddag.

Tirsdag

Stockholm
6-17 grader, solskin

En rumlen i skibet vækker mig midt om natten. En ny lyd. Vi vipper. Jeg undrer mig, for der var hverken vind eller bølger, da jeg gik i seng. Som det lysner, lister det store skib i læ mellem øerne i den stockholmske skærgård. Nogle er vi så tæt på, at man næsten kan røre dem. En flot tur.

I den svenske hovedstad lægger vi til i Frihavnen præcis til tiden, og der åbnes for landgang. Jeg er blandt de første, der går fra borde, sammen med de hold, der skal på udflugt.

Jeg griber et bykort fra en stander i krydstogtsterminalen, og begiver mig af sted til fods. Der kører ganske vist shuttlebusser. 12 euro for en returbillet købt på skibet. Den almindelige bybus koster 44 svenske kr., og man kan ikke købe billet i bussen. Men det er næsten sommervejr, træerne dufter nyudsprungne, og jeg blander mig med kondiløbere og stockholmere på vej til arbejde, mens jeg vandrer ad Standvägen ind mod Gamla Stan. En tur på en lille time.

Jeg har besluttet at springe seværdighederne over. Kun hygge mig og føle byens stemning. Og den er der rigelig af i de smalle gader på øen med kongeslottet.

Da jeg om eftermiddagen kommer tilbage til skibet, er der kø for at komme om bord. Vi skal alle have kørt vores cruise-kort, der viser billedidentifikation, og som fungerer som betalingskort om bord, gennem systemet, så man kan se, at vi er tilbage. Og håndbagagen skal gennemlyses.

Om bord er der rød-grøn-hvid fest. Der er italiensk aften med trefarvet bordpynt, serveringspersonale i stribede veste og butterfly, og en menu, der er endnu mere italiensk tilsat en smægtende tenor i højtaleren.

Onsdag

Tallinn
12-17 grader, morgenskyet senere sol

Natten bliver en time kortere, mens vi krydser Østersøen og en tidszone til planmæssig anløb kl. 9 i Estlands hovedstad. Samtidig med, at Poesia lægger til, glider et norsk krydstogtskib op til modsatte side af den lange mole-kaj. Da jeg kommer ned ad landgangsbroen og kikker op på skibene, føles det som at gå i en gade med højhuse på begge sider.

Her er ingen overvejelser, om jeg skal tage en sightseeingbus. De står ellers klar, men den gamle by ligger lige om hjørnet bag sine beskyttende bymure.

Byen er som en historisk kulisse – var det ikke lige for de tusindvis af krydstogtturister, der vrimler rundt mellem de mange forretninger, udendørs restauranter og markedsboder på Raekoja Plats, Rådhuspladsen.

Da formiddagen er lidt småskyet, lægger jeg turen omkring et helt nyåbnet maritimt museum indrettet i en tidligere hangar til vandflyvere. Senere kommer de mange udendørs serveringssteder til sin ret, hvor man kan sidde i solen og se hele verden komme forbi.

Hjemme på skibet er der dømt »Informal« påklædning, det vil sige almindeligt pænt sommertøj, til aftenens middag.

I teatersalen har aftenens show titlen »Isha«. De skiftende shows har overrasket mig. Hvor livet om bord ellers ligger på den sikre, jævne middelvej så at sige. Hvor maden i de store restauranter er glimrende uden at brillere til hverken fem eller seks stjerner, og underholdningen rundt om i de forskellige barer med levende musik og sang er udmærket, uden at være prangende. Da har de shows i teatersalen, jeg har set, en forbløffende høj kvalitet med artister i international klasse.

Næste side: Torsdag-lørdag & Tip til byerne på togtet

Side 1 | 2 | Næste »

2 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar