Search Rejseliv.dk Søg
 

Vil lade turister jagte krokodiller

En saltvandskrokodille løfter sit hoved over vandet i Adelaide floden nær Darwin i Australiens Northern Territory. Foto: Greg Wood & Julian Smith


Det nordlige Australien vil gøre krokodille-jagt til turistaktivitet, fordi bestanden er steget dratisk.

Af Judith Betak
Fredag den 20. marts 2009



Det er på tragisk baggrund, at turistmyndighederne i Australiens Northern Territory, formentlig snart kan tilføje endnu en turistaktivitet til rækken. Nemlig krokodille-jagt.

Læs også: Albino python i flybagagen

Bestanden af krokodiller er steget drastisk i området, og de farlige dyr har bredt sig ind i opdyrkede områder. Forleden blev en 11 årig pige, Briony Anne Goodsell, dræbt af en krokodille i Lambells Lagoon.

Dødsfaldet har fået den lokale turistminister Chris Burns til at genfremsætte sit forslag om at give tilladelse til krokodille-jagt for at dæmme op for tilvæksten. Det har den australske regering tidligere afvist af miljøhensyn.

Forslaget kan gå igennem
Men noget tyder på, at forslaget denne gang kan gå igennem. I hvert fald støttes det af den lokale miljøminister Alison Anderson, som siger at hun går ind for jagt-tilladelsen især hvis det vil give beskæftigelse til de lokale beboere.

"Jeg vil opfordre Peter Garret (landets miljøminister) til at bakke op om forslaget," lover hun

Krokodille-safarier med jagt kan imidlertid ikke alene løse problemerne mellem mennesker og krokodiller i de opdyrkede områder.
"Det er også nødvendigt med overvågning, flytning af bestande og lokal bevågenhed," mener hun.

Den tidligere regering i Australien forbød i 2005 udenlandske jægere at skyde krokodiller, og gjorde det samtidig ulovligt at eksporterer krokodille-trofæer som skind og kranier.

Krokodille bestanden i Northern Territory er den største i hele Australien. Man mener, at der findes mere end 80.000.

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark