- momo tilføjede et nyt tip til Danmark 19/05/2013 - 15:25
- Grethe Larsen tilføjede et nyt tip til Danmark 19/05/2013 - 15:00
- viggo@bremmer.dk skrev en kommentar til artiklen "CPH får selvbetjente bagage-drop " 19/05/2013 - 14:05
- Thorkild Thejsen tilføjede et nyt tip til Danmark 19/05/2013 - 12:44
- Anne-Grete tilføjede et nyt tip til Danmark 19/05/2013 - 12:32
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenCheck-in: Boutique-hotel downtown Miami

Foto: PR, Epic
At bo på Epic er som at være med i en amerikansk film – omgivet af skyskrabere og fly, der krænger ud over vandet fra morgen til aften. Det moderne boutique-hotel ligger midt i det vibrerende downtown Miami.

Første indtryk
Man føler sig helt lille, når man træder ind i receptionen, hvor der er 7,32 meter til loftet. Det åbne rum og de buede kalkstensvægge giver et rustikt og moderne look og de enkle og lyse sofagrupper en afslappet atmosfære. Her kan man hele formiddagen få gratis te og kaffe, hvilket er en del af konceptet for Kimpton-hotelkæden, som Epic er en del af – selvfølgelig i miljørigtige »to go« papkrus. Og om eftermiddagen er der »5 o’clock winehour«. Tanken er at give gæsterne en fornemmelse af strømlinet dagligstue frem for traditionel reception.
Værelserne
Der er i alt 411 værelser – almindelige standardværelser med hav- eller cityudsigt og to typer suiter. Alle værelserne er stilfuldt indrettet med store badeværelser med spa-inspireret badekar, særskilt bruse- og toiletrum og to håndvaske. Og har man glemt tandbørsten, behøver man ikke ræse ned i nærmeste supermarked – nej, så ringer man bare til receptionen og får straks en bragt til værelset, ganske gratis. Det er den slags detaljer, man vægter på Epic.
Mad og drikke
Area 31 er hotellets egen restaurant, som ligger på 16. etage med en enestående udsigt ud over byen. I det åbne køkken regerer chefkok Michael Reidt, som gennem sin karriere har vundet mange priser – i 2011 blev han bl.a. kåret som årets kok. Menukortet er stærkt inspireret af middelhavskøkkenet med masser af fisk og skaldyr – gerne i kombination med pasta.
I stueetagen har den verdenskendte sushirestaurant Zuma åbnet en filial, ligesom der på samme etage er en cocktailbar.
Særligt
På Epic er det muligt at få opfyldt mange individuelle behov. Har man for eksempel taget sin egen yacht med, jamen, så har hotellet en privat marina, hvor den kan ligge. Rejser man alene, får man tilbudt en bowle med en guldfisk, så man ikke skal føle sig så ensom på værelset. Og har man medbragt sit eget kæledyr, er der værelser med særligt udstyr til Fido i form af hundekurv, snor og hundeposer – og selvfølgelig mulighed for hundepasning. På det lidt mere ordinære plan kan nævnes et veludstyret fitnesscenter, som har åbent hele døgnet, så oversøiske jetlaggere kan tage sig en tur på løbebåndet midt om natten.
Plus
Det er intet mindre end enestående at sidde på 16. etage og indtage et velsmagende måltid med udsigt til de mange skyskrabere, som funkler om kap i natten, og flyene, der krænger lydløst ind over Biscayne Bay.
Minus
Indretningsstilen er æstetisk med enkle og lækre materialer. Derfor kan det også undre, at der er gulvtæpper på samtlige værelser – flotte plankegulve havde været at foretrække. Og så er der larmen fra den pulserende metropol – nogle vil nok føle sig generet af den, mens andre (som undertegnede) synes, den er en del af charmen.
Pris
Fra 1.800 kr.
Læs også: Guide: 5 cubanske oplevelser i Miami
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...














Kommentarer
Skrevet af pedro, tor, 17/01/2013 - 13:24 - Indberet som upassende
Retfærdighedsvist bør det siges, at det, de fleste turister forstår ved det ”rigtige” Miami, er South Beach – hvilket ligger et stykke fra Downtown. Det er her der findes strande, gågader, Art Deco kvarter mv. Så hvis man aldrig har været i Miami bør man prioritere at bo på South Beach.