Search Rejseliv.dk Søg
 

Ferierejser på krigs-udsalg


Nu er chancen der for at komme meget billigt på ferie - også til såkaldt sikre steder. Den danske charterbranche er akut ramt af Irak-krigen.

  • TV-krigen raser
  • Krigs-TV døgnet rundt: Pas på dine børn

  • Af JENS ANTON HAVSKOV
    Lørdag den 22. marts 2003



    Salget på specielt de store rejsedestinationer i det solrige Tyrkiet er de seneste dage gået i lodret fald til under halvdelen af det normale. Og efter at Tyrkiet nu har sendt tropper ind over grænsen til Irak, forventes det, at chartersalget vil falde til et endnu lavere niveau i den kommende uge.

    Den aktuelle situation betyder til gengæld, at de solhungrende danskere, som ikke er specielt bange for at rejse på trods af krigen i Irak, netop nu kan vælge mellem masser af fordelagtige tilbud fra rejseselskabernes kataloger.

    »For eksempel fik vi indtil for få dage siden 3.600 kroner for en rejse til Egypten. Nu sælger vi den til under 2.000 kroner,« siger Stig Elling, salgsdirektør i Danmarks største charterselskab, Star Tour, der hvert år sender 200.000 danskere ud til fjerne himmelstrøg.

    »Vi er ramt af krigen, men ikke meget hårdt ramt. Tidsmæssigt kan man faktisk sige, at vi er en smule heldige, fordi vi typisk har sommersalg, når det gælder de mest populære destinationer. Men selvfølgelig kan vi mærke krigen på vores nysalg. Tyrkiet, Egypten og Cypern er nogle af de rejsemål, hvor vi klart kan se en nedgang,« siger Stig Elling.

    Når det gælder den voldsomme nedgang i salget af Tyrkiet-rejser netop nu, så er det delvist begrundet i den psykologiske effekt hos folk. De mest populære charterdestinationer i landet ligger nemlig ikke mindre end 2.400 km fra krigszonen, og Udenrigsministeriet fraråder kun danskere at rejse i Tyrket, hvis man befinder sig i landets sydøstlige del. Et område, hvor der ingen store chartermål findes.

    De lande, hvor danske turister anbefales at holde sig væk fra, er først og fremmest landene omkring Den Persiske Golf, Israel, i Gaza og på Vestbredden. For de sidstnævntes vedkommende anbefales det direkte danskere at rejse ud hurtigst muligt, ligesom det samme - naturligt nok - gælder for Irak og Kuwait.

    Rejseselskaberne har i øjeblikket en samlet nysalgs-nedgang på mere end 20 procent. Ifølge dagsfriske tal fra Star Tour søger vi rejselystne nordboere nu i stedet til mere vestligt beliggende rejsemål som De Canariske Øer for at få sol på det blegfede maveskind.

    Paradoksalt nok steder, der er under Spaniens flag og derfor i øjeblikket ikke er mindre terrortruet end eksempelvis Tyrkiet. Spanien er nemlig et af de lande, der mest vedholdende bakker op om den USA-ledede krig mod Saddam Hussein.

    0 kommentarer | 


    Legendarisk luksustog til Danmark

    Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

    Her er de 20 billigste solrejser

    Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

    Her er det sikkert at bade i Danmark

    Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

    Hitlers gigantiske strandhotel

    Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

    12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

    USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

    Guide: Indien for børn og nybegyndere

    Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

    Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

    Følg Rejseliv.dk her:

     

     


     
     

    Her er vores bedste guides:

     

     

    n/a

    Dem vil vi ikke dele hotel med

    400.000 forventningsfulde danskere tager på charterferie i løbet af sommerferien, men det er visse ting, der kan ødelægge feriehumøret. på hotellet. Læs mere

    5 hurtige frokoster i New York

    Der er ingen tid at spilde, når den står på sightseeing og shopping på Manhattan. Her er fem lækre bud på den hurtige frokost, også når man går på rigtig restaurant. Læs mere

    Guide: Indien for børn og nybegyndere

    Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier. Læs mere


    Tilmeld dig nyhedsbrevet

    n/a

    Find overnatning i Danmark