- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- simonmadsen tilføjede et nyt tip til Chiang Mai 16/05/2012 - 07:10
- moluser skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 09:14
- Lotte H skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 08:42
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
Fem forslag til Valentins dag

Foto: Colourbox.com
En romantiske rejse eller en romantisk aften den 14. februar - det er på tide at planlægge.

01 Paris
Byernes by er ikke til at komme uden om. Den franske hovedstad er berømt for store kærlighedsaffærer – fra Napoleon og Josefine til Henry Miller og Anaïs Nin – og Seinen, broerne og latinerkvarterets hyggelige smalle gader med barer og restauranter indbyder til at slentre hånd i hånd.
Og i februar må man simpelthen holde i hånd, for gennemsnitstemperaturen ligger om dagen kun omkring otte grader, og om aftenen må man være helt tæt, for da kan termometeret ryge ned på et par grader. Men når den spæde forårssol kikker frem, så tag turen op ad de mange trapper til Sacré Coeur, den smukke hvide kirke, og nyd Montmartres lillebystemning og den romantiske udsigt over byernes by.
Info: www.parisinfo.com
02 St. Christoph
Den lille østrigske alpeby ligger 1.800 meter over havet – nok til, at gøre åndeløs uden at tage pusten fuldstændig fra de besøgende. Det klarer omgivelserne så rigeligt, når bjergene omkring her i højsæsonen er klædt i tykke snedyner, der i den knitrende frostsol glinser som diamanter.
Den afsides og lillebitte by er mere stemningsfuld end »naboen« Lech, hvor de rige og royale holder skiferier, og Alpenhotel St. Christoph med østrigsk hygge og spa-luksus, er perfekte rammer om et par-ophold. Man kan også besøge byen på ski. Den ligger på den anden side af Valugabjerget fra den langt større skiby, St. Anton am Arlberg. Men når lifterne lukkes, der bliver helt stille og stjernerne tændes på den mørke himmel, da topper romantikken i St. Christoph.
Info: www.stchristoph.at
03 Bali
Der findes vel ingen ø, hvor beskrivelsen guddommelig passer bedre. Gudernes ø, kærlighedens ø – det rene paradis venter på den lille ø, der med sin hinduistiske befolkning er så forskellig fra det øvrige Indonesien, der ellers er muslimsk. Her breder de grønne rismarker sig op ad bjergsiderne, de tropiske blomster dufter og fra templerne lyder inciterende slagtøj og man svøbes i imødekommenhed og smil. Langt de fleste hoteller ligger langs øens hvide strande. Her er turistbyerne, større og mindre med mere eller mindre turisthurlumhej. Men oppe i bjergene finder man små hoteller, de såkaldte hide-aways, hvor det kun er vindens raslen i palmebladene, der forstyrrer stilheden.
Info: www.bali.com
04 Venedig
At glide gennem kanalerne, mens gondolierens smægtende tenor lyder mellem de venezianske paladser er rendyrket romantik. Her midt i februar kan oplevelsen selvfølgelig være lidt kølig, hvis ikke den tidligere forårssol er med på idéen. Men i år byder den unikke italienske by – hvor superelskeren Cassanova forelskede sig igen og igen – på ekstra oplevelser. St. Valentins dag er også første dag i det legendariske karneval i Venedig , hvor borgere og turister iført masker omdanner hele byen til commedia dell’arte, hvor byen syder og Harlekin og Columbine danser med adelen over Rialtobroen og blander sig i mylderet på Markuspladsen.
Info: www.carnevale.venezia.it
05 København
Dansk romantik er også en mulighed. F.eks. i Rundetårn, hvor man i forbindelse med det seneste renovering har opsat en kyssebænk – og den bliver flittig brugt. Her er det muligt at kikke stjerner St. Valentins aften. Rundetårn holder ekstraordinært åbent, og har foredrag m.m. Men man kan også bare tage turen op ad den 209 meter lange sneglegang og nyde udsigten fra toppen, og vil man gøre lidt ekstra, kan man i forvejen bestille en romantisk kurv med champagne – og lunende tæpper.
Info: www.rundetaarn.dk
Valentins dag - dengang og nu
Romantiske Valentin
Valentin levede i antikkens Rom i 200-tallet, hvor de kristne blev forfulgt. Valentin, som selv var kristen, havde hjulpet trosfæller med at flygte, men blev fanget og dømt til døden. I fængslet blev han forelsket i fangevogterens blinde datter, som han ved et mirakel gjorde seende. Han blev dog halshugget, men efterlod hende et kærligt brev signeret »din Valentin«.
Kærlighedslotteri
I det gamle Rom fejrede man Juno, gudinde for kvinder og ægteskab, den 14. februar, og dagen efter holdt man Lupercalie-fest, hvor det var tradition at lade byens unge mænd og kvinder danne par under hele festen. De unge blev parret via lodtrækning, og det forlyder, at mange af dem blev forelskede og senere gift som et resultat af kærligheds-lotteriet.
Hedning og helgen
Da kristendommen blev eneste tilladte religion i Rom, ville man af med de hedenske fester. Den mest effektive metode var at sætte noget andet i stedet, så præsterne erstattede dem med fejringer af helgener. Den 14. februar måtte naturligvis blive Sankt Valentinsdag.
Valentinsbreve
I middelalderens England og Frankrig troede man, at fuglene begyndte at søge mage i midten af februar. Det var derfor det helt rigtige tidspunkt at sende kærlighedsbreve og gaver til sin elskede. Englænderne fandt senere på at trække lod mellem brevene og vælge deres »Valentine« på samme måde, som man havde gjort i det gamle Rom.
My Valentine
I USA er Saint Valentine Day en lige så stor begivenhed som jul og påske. Modtager man ikke et kærligt Valentine’s kort eller blomster fra sin elskede, er den romantiske forbindelse i fare. Der er en hel industri for Valentine produkter..
Efter Valentine
Falder den elskede ikke på knæ og frier på Valentinsdag, så vent ti dage og tag sagen i egen hånd. I 1288 gav dronning Margaret af Skotland sine medsøstre ret til at fri denne dag. Men hvor manden i dag kan sige nej med 12 par handsker eller strømper, måtte han dengang ryste op med 100 pund (over 600.000 i nutidskroner) for at undslå sig.
Legendarisk luksustog til Danmark
Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.
Her er de 20 billigste solrejser
Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.
Her er det sikkert at bade i Danmark
Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.
Hitlers gigantiske strandhotel
Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.
12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012
USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.
Guide: Indien for børn og nybegyndere
Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.Brugerne skriver...








