- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- simonmadsen tilføjede et nyt tip til Chiang Mai 16/05/2012 - 07:10
- moluser skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 09:14
- Lotte H skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 08:42
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
Hvor skal du bo på Bornholm?

Bornholm er ifølge den kendte rejseguide Lonely Planet blandt verdens ti bedste steder at holde campingferie med børn. Det skyldes ikke mindst, at campingpladserne ligger fantastisk naturskønt ved både strand og skov. Foto: Destination Bornholm
Sommerhus, feriecenter, hotel eller camping? Der er masser af familievenlige feriemuligheder på Bornholm.
Rejseinfo
Og hvordan skal man så komme til Bornholm – tager det ikke en evighed? Nej, det gør det ikke. Man kan såmænd komme fra København til Rønne på blot 30 minutter. Så rejseformen afhænger helt af, hvor travlt man har, og om man vil have bilen med eller ej.
Fly: Det ubetinget hurtigste er at tage flyet. B.T. Rejseliv fløj med Norwegian, der åbnede sin rute fra København til Rønne 2. maj. Turen tager kun 30 minutter. I juni måned kan du få en returbillet fra helt ned til 199 kr. Cimber flyver også til Bornholm. Her koster en returbillet i juni måned fra 325 kr. norwegian.dk og cimber.dk
Bil/færge: Det kan være praktisk at have bilen med på Bornholm, når man skal rundt til de forskellige attraktioner. Ikke mindst fordi den offentlige transport på øen ikke er helt optimal. Bornholmstrafikken sejler fra både Køge og Ystad. Fra Køge koster en returbillet for en bil + fem personer 2.266 kr. i højsæsonen. Fra Ystad koster en returbillet for en bil + fem personer 2.214 kr. i højsæsonen. Tager du via Ystad, skal du huske at medregne broafgiften over Øresundbroen: 285 kr. pr. vej.
Tog: DSB kører med InterCity Bornholm fra København til Ystad, hvorfra man tager færgen til Bornholm. En enkeltbillet uden pladsreservation koster 264 kr. dsb.dk
Bus: Bornholmerbussen kører til Rønne fra København H og via Øresundsbroen samt færgern fra Ystad. En enkeltbillet koster for voksne 265 kr. og for børn 130 kr. graahundbus.dk
Brugernes seneste tip

Få steder har så mange forskellige overnatningsmuligheder som Bornholm. Her er små pensioner, Bed & Breakfasts, gammeldags badehoteller, campingpladser, hoteller, feriecentre og ikke mindst store sommerhusområder.
Hvad skal man vælge? Vi har set på fire forskellige muligheder, hvis man er en børnefamilie.
Camping
»Et af verdens ti bedste steder at holde campingferie med sine børn.«
De rosende ord kommer fra den kendte og populære rejseguide Lonely Planet, der for nylig bragte Bornholm i fornemt selskab med blandt andre den amerikanske nationalpark Yellowstone og Kruger National Park i Sydafrika. Det er især Bornholms mange børnevenlige sandstrande og hyggelige skovområder ved campingpladserne, Lonely Planet hæfter sig ved.
Der er 18 campingpladser på Bornholm – heraf er de to såkaldte naturcampingpladser, hvor det er gratis at slå sit telt op, og hvor der kun lige er det allermest nødvendige.
Tidligere i denne uge besøgte jeg Hasle Camping, der netop har fået nye ejere, som har store planer for området. Pladsen, der ligger med en flot udsigt til havet, kan rumme lidt over 150 campingvogne. Det er ikke så voldsomt, og derfor får børnene hurtigt overblik over området og kan lynhurtigt finde hjem igen. Har man ikke selv en campingvogn, er der blandt andet 14 små og velindrettede hytter med plads til fem personer på pladsen, som man kan leje for 4.800 kroner for en uge i højsæsonen. Man kan også leje campingvogn eller villatelt.
Der er ikke så mange fancy faciliteter, som man finder andre steder, men dog både hoppepuder, minigolf, bordfodbold, legeplads samt indendørs legeområde og tv-stue for ungerne. I stedet bestræber ejerne sig på at skabe en rigtig hyggelig stemning, og der er eksempelvis fælles grillfest for både pladsens gæster og de lokale beboere hver onsdag sommeren igennem.
Læs mere på hasle-camping.dk. Find links til Bornholms mange andre gode og familievenlige campingpladser på bornholm.info (Se under menupunktet »overnatning«)
Feriecenter
Ønsker man en mere sommerhus-agtig stemning, men stadig gerne vil have det sociale fællesskab, så er et feriecenter en god idé. Også for enlige forsørgere, der måske kan føle sig lidt alene som eneste voksen i et sommerhus. I feriecentrene er der altid en nabo eller forældrene til ungernes legekammerater, som man lige kan drikke en kop kaffe med.
Der er flere feriecentre på Bornholm. Jeg besøgte to af dem på mit ophold på øen i denne uge.
Først var jeg forbi Æblehaven ved Allinge på den nordligste del af Bornholm. Området var tidligere en æbleplantage, men nu ligger her hyggelige, hvide rækkehuse med ferielejligheder. Husene har to soveværelser med hver to senge, badeværelse med bruser og toilet, fint udstyret køkken samt kombineret spise- og opholdsstue med sovesofa med to sovepladser. En uge i højsæsonen koster for to voksne og to børn under 12 år cirka 6.200 kroner. Der er både swimmingpool og legeplads ved Æblehaven.
Herefter gik turen videre til Dansk Folkeferies tidligere Sandvig Feriecenter, hvor de 50 ferieboliger nu er sat til salg formedelst 745.000 kroner stykket under navnet Hammershuse. Det er noget af en investering, men området er meget lækkert, og placeringen med udsigt direkte til både Hammershus ruinen og Hammerhavn er helt unik.
Da jeg besøgte stedet, kunne man ikke komme ind i husene, fordi håndværkere er ved at shine dem op, men det var et sted, jeg sagtens kunne se mig selv holde ferie. Rækkehusene, der er holdt i dæmpede farver, smelter fint ind i det fredede skovområde, de ligger i, og bare et par minutters gang derfra er der både strand og klipper.
Lige stedet for naturelskerne.
Læs mere om Æblehaven og andre feriecentre på teambornholm.dk. Læs om Hammershuse på hammershuse.dk
Næste: Sommerhus og Hotel
Legendarisk luksustog til Danmark
Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.
Her er de 20 billigste solrejser
Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.
Her er det sikkert at bade i Danmark
Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.
Hitlers gigantiske strandhotel
Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.
12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012
USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.
Guide: Indien for børn og nybegyndere
Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.Brugerne skriver...









Kommentarer
Skrevet af Hr Jensen, tir, 08/06/2010 - 12:55 - Indberet som upassende
Vi besøgte Bornholm sidste år og boede i det omtalte Duen Feriehus. Det var pragtfuldt. Beliggenheden var skøn og huset top klasse.
Kan klart anbefales!