- Eva Andersen skrev en kommentar til artiklen "Københavns Lufthavn åbner rygeterrasse" 21/05/2013 - 12:53
- BoergeOf61 skrev en kommentar til artiklen " Her er den perfekte musik mod flyskræk" 21/05/2013 - 12:51
- Mette Schjønning tilføjede et nyt tip til Danmark 21/05/2013 - 09:30
- olillu skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 21/05/2013 - 01:15
- olillu skrev en kommentar til artiklen "Guide: Klæd dig rigtigt på til skiferien" 20/05/2013 - 23:18
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenEt paradis for børne-familier
Feriecentrene i Nordmandiet er et perfekt alternativ til den dyre sol i syden. Her er ekstremt børnevenligt
Et lilla lyn flænger den tunge, nordfranske himmel på tværs. Og som i en gyserfilm bliver silhouetterne af de høje, slanke og pastelfarvede huse helt tydelige i klitterne.
Det er her, vi skal bo. Det er midt om natten. Og det øser ned.
- Skal jeg? Eller har andre lyst, spørger jeg rundt i vognen og går ud i den drivvåde nat, hvor lyn fortsætter med at røntgenfotografere landskabet.
Heldigvis er det ikke svært at banke personalet op. Vi må have aktiveret en alarm ind til feriebyen, for pludselig myldrer det med pludrende mænd med kasketter og walkietalkies, der venligt samler os alle - to voksne og syv børn - på golfvogne og ruller af sted mellem husene.
Pilen ramte plet
De mindste er pakket ind i dyner og opdager intet. De største misser med øjnene mod den buldrende himmel, og stiller spørgsmålet:
- Kan de ramme os?
Næste morgen er tordenvejret overstået, og en blank, hed himmel åbenbarer sig over Nordmandiet.
Vi skal være i denne ferieby ved Fort Mahon, syd for Calais, i otte dage, og vi er temmeligt spændte. For hvad siger ungerne til det? Og hvad med vejret?
![]()
De seneste år er vi rejst til Sydeuropa med flokken, og det har været en succes. I charterland er konceptet skruet helt rent sammen: med pool, legekammerater, børneklub og ikke mindst sikker sol.
Er det anderledes med Nordmandiet?
Vejrudsigten er i hvert fald. Selv i juli risikerer regn og blæst på disse kanter, altså dansk sommervejr.
Men det kan straks røbes: Pilen ramte plet! Solen hamrede ned fra en skyfri himmel ugen igennem, temperaturen var omkring de 30, og man kunne ikke undgå - fra liggestolens dyb - at sende drivhusgasserne en venlig tanke.
Ekstrem børnevenlig
Ydermere viste vores ferieby sig at være ekstrem børnevenlig og endnu mere charteragtig end chartersyden.
Her var underholdning med teater og klovnerier om aftenen, cirkusbesøg (med ægte tigere og aber), ponyridning, sportsbaner, legepladser, danseskole, sejlbåde og kaningård.
Og så vand i stride strømme!
![]()
Som stedets brusende hjerte lå det store pool-område med tre udendørs pools, vandrutsjebaner samt et stort indendørs anlæg med en gigantisk bølgemaskine.
Det var her, vi tilbragte dagene på bedste sydlandske manér med solbadning, plaskeri, is og pandekager.
Om aftenen, når solen - ofte i et rødglødende bål - gik ned i havet, slentrede vi rundt i den lille, maleriske ferieby, som består af fem kvarterer og er bygget op omkring en stor sø med kanaler.
Det hele er topmoderne og nybygget, men blottet for plastic og billige tricks. Stedet illuderer fortidens elegance og støvede skønhed med de kulørte huse, der er tro kopier af gamle træsommerhuse fra svundne tider.
Hård køretur
Fra feriebyen kan man gå direkte ned til havet mellem pinjetræerne og klitterne, der er beplantet med marehalm for at undgå sandflugt.
Området regnes for et af Nordeuropas mest storslåede klitlandsskaber og får den jyske vestkyst til at blegne i sammenligning.
Gider man ikke at gå til stranden, kan man i øvrigt køre med et lille veterantog.
Eneste minus ved Belle Dune er, at man skal ud på en hård køretur for at komme dertil. Fra den dansk-tyske grænse tager det ca. otte-ni timer, altså væsentligt længere tid end charterflyets tre-fire timer.
Til gengæld er det billigere. Vi regnede ud, at en uge på de græske øer ville have kostet os mindst 45.000 kr. Her slap vi med en tredjedel, 15.000 kr.
Og børnene var mindst lige så begejstrede.
Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.
Top25: De billigste flybilletter i helligdagene
To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.
De græske øer hitter igen
17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner
Sidste chance for at stemme og vinde!
Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.
Guide: 5 sushi-steder i London
Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.
Ud at rejse med de kendte
Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.Brugerne skriver...









