Search Rejseliv.dk Søg
 

Check-in: Et anderledes ski-hotel

Foto: PR

Flere billeder


Med funky lamper og dørhåndtag som en kaffekande er designhotellet Backstage Hotel Vernissage et unikt udgangspunkt for en schweizisk skiferie.

Af Camilla Alfthan, rejseliv@berlingske.dk
Tirsdag den 16. oktober 2012



Den dukkehusagtige bygning i lyst træ og store panoramavinduer ligner ikke de klassiske chaleter i Zermatt. 

Det samme kan man sige om interiøret, der er skabt af den lokale kunstner, Heinz Julen. Dørhåndtaget ind til hotellet forestiller en forkromet kaffekande, mens lysekronen på 3. sal er lavet af krystaller og instrumenter, hvilket er en hyldest til Zermatts årlige jazzfestival. Og sådan kan man blive ved. Alt fra store og små ting fortæller en historie om et hotel, der ikke ligner nogen andre, og hvis grundlægger også designer møbler og maler kunstværker.

Værelserne

Der er syv standardværelser, der er små og har både håndvask og bioethanoldrevet pejs i samme rum som sengen, der er dekoreret med sorte strudsefjer. Yderligere seks værelser er lidt større, og i de allerstørste rum, de såkaldte cube lofts, skal man op ad en stige for at komme til sin seng, som i underetagen har badeværelse. Seks af cube-værelserne er kvadratiske og designet som et værelse i et værelse. Væggene er dekoreret med Julens malerier. 

Mad & drikke

Der er ikke nogen restaurant på hotellet, selv om der er et køkken, som laver europæisk mad à la carte, og som man kan spise i biografen eller på galleriet, hvor folk også kommer for at tage en drink på Café House på øverste etage. Det er også her, morgenmaden serveres, og hvor man kan forkæle sig selv med en kop kaffe og kage og udsigt over Zermatts udendørsskøjtebane, hvor der om sommeren spilles tennis.

Få skridt fra hotellets hoveddør er der snesevis af gourmetrestauranter.

Særligt

Hotellets spa er skabt over Jordens skabelse på syv dage, med syv forskellige behandlingsrum, der præsenteres med forskellige kunstinstallationer. Da Gud bestemte, at den 7. dag skulle være en hviledag, er det sidste rum tilegnet meditation.

Plus

Meget er samlet på ét sted, når man bor på hotellet – galleri, biograf, koncertsal og spa, ligesom hotellet er omringet af gourmetrestauranter, barer og butikker. Der er ingen anden trafikstøj end skøjteløbernes ridsen på isen og de elektriske bilers susen, da byen er bilfri.

Minus

Standardværelserne er lige vel små, selv om pladsen er udnyttet optimalt.

Pris 

Fra 1.800 kr. per nat for et dobbeltværelse.

Info

backstagehotel.ch

 

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Guide: 5 israelske køkkener

Den gamle bydel i Jerusalem har fire områder: Det jødiske, det muslimske, det armenske og det kristne. Vi har besøgt et køkken i hvert af dem – og et internationalt. Læs mere

Her er den perfekte musik mod flyskræk

Svøb dig i beroligende toner og hold samtidig flyskrækken i ave. Psykolog har undersøgt hvilke sange og musik, der virker bedst. Læs mere

Rügen er Bornholms tyske fætter

Tysklands største ø emmer af historie og har smuk natur, strandliv og stemning fra en svunden tid. Her er der oplevelser for hele familien. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark