- epicroom skrev en kommentar til artiklen "10 uundværlige ting til strandturen" 24/05/2013 - 20:39
- thoudahl skrev en kommentar til artiklen "Her spiser du allerbedst i Asien" 24/05/2013 - 10:14
- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:18
- Bon9 skrev en kommentar til artiklen "Cofoco på charterrejsen" 23/05/2013 - 21:17
- stineingmann skrev en kommentar til artiklen "Tag med på 110 km Fjällräven Classic" 22/05/2013 - 13:36
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verdenSmåbørns-forældre raser mod flybesætninger

Modelfoto: Iris
Ny undersøgelse fra sitet Skyscanner viser, at hver tiende småbørns-forælder synes at kabine-personalet opfører sig usympatisk over for deres børn.

Det var ikke en isoleret hændelse, da en far og hans tre-årige søn forleden blev bedt om at forlade et Alaska Airlines-fly, fordi den tre-årige blev vurderet til at være for forstyrrende til at flyve.
Læs også:
Nu har sitet Skyscanner, der bl. sammenligner flypriser, spurgt 1.000 flyvende forældre om hvordan de synes kabinepersonalet tackler deres børn og 12 procent af de spurgte fastslår, at de har oplevet personale, der slet ikke forstår deres børns behov. Det skriver The Telegraph.
Den konkrete sag fra Alaska Airlines udviklede sig ved, at den tre-årige først blev vred over at skulle slukke den elektroniske højtlæsnings-bog, der skulle holde ham beskæftiget.
Nægtede at sidde oprejst
I undersøgelsen svarer 13 procent af de adspurgte forældre, at de på samme måde har oplevet en "nedsmeltning" hos deres barn, fordi de er blevet bedt om at slukke elektronisk udstyr uden nogen forklaring eller forståelse af hvorfor.
Den tre-årige i Alaska Airlines nægtede derefter at sidde oprejst med sikkerhedsbæltet spændt - det har en ud af fire forældre i undersøgelsen også oplevet. Drengen og hans forældre fik til sidst besked om at forlade flyet, selvom bæltet var spændt - men han ville altså ikke sidde op.
Mary Porter, Skyscanner, kommenterer undersøgelsen: "Det kan være en udfordring at flyve med små børn, som ikke forstår hvorfor de bliver bedt om forskellige ting, men det kan gøres mindre stressfuldt for forældrene, hvis kabine-personalet har mere tålmodighed og forståelse."
"Selvfølgelig er der nogle sikkerhedsregler, som skal overholdes af alle passagerer, men måske ville det hjælpe, hvis personalet var trænet til at forstå familier med småbørn og deres behov."
Rejseliv.dk spørger: Hvordan synes du, at kabinepersonalet tackler dine børn på flyet? Kom med en kommentar her eller på Facebook.com/rejseliv
Mamma Mia for en by
Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet
Her er verdens højeste skyskrabere
Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.
100 dollars for at få kabinekuffert med om bord
Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.
Se Virgins rumskib lette
Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.
Lockout giver billigere rejser
Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.
Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning
Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.Brugerne skriver...
Flere sommerfly til New York








Kommentarer
Skrevet af erik bramsen, tor, 17/01/2013 - 16:08 - Indberet som upassende
Jeg synes at problemerne kan løses ved at børnefamiler får en afdeling i flyet
helt for sig selv, ligesom man i gamle dage havde en rygerafdeling, det kan da ikke
være så svært.
E.B.
Skrevet af erik bramsen, tor, 17/01/2013 - 16:03 - Indberet som upassende
Til HH
Jeg kan ikke blive mere enig med dig i det synspunkt.
E.B.
Skrevet af NH, lør, 30/06/2012 - 12:58 - Indberet som upassende
Er fuldstændig enig. Rigtig mange forældre magter tilsyneladende opgaven med at opdrage børnene.
Har netop været en tur til Fuerteventura, hvor et forældrepar medbragte fire børn i alderen 1½-6. Mor var placeret med tre børn bag mig, og far sad længere nede med et barn.
Der var konstant sparken og flåen i mit ryglæn, så jeg egentlig troede, at der var turbulens. Moren gjorde intet, men satte sig i stedet ned til faren og lod alle ungerne tumle rundt bag mig. Et par henstillinger fra min sæderække, hjalp ingenting.
Der var mange børn med flyet, og flere løb frem og tilbage i gangen, i mens det arme kabinepersonale skulle udføre deres arbejde og passere dem med vognene.
Det er helt uacceptabelt at tage børn med i et fly, hvis de ikke kan opføre sig ordenligt under flyrejsen. Børn kan godt forstå at de skal sidde fastspændt i en bil, ja så kan de nok også sidde stille i et fly. I en bil vil forældrene næppe tolerere sparken på sædet.
Hvis børnene lærer de grundlæggende regler for adfærd i et fly fra starten, ja så opstår der ingen problemer.
Man sidder i sit sæde med selen på, med mindre at man skal på toilettet.
Man sparker ikke til sædet foran, leger ikke med foldebordet eller solskærmen, står og hopper ikke i sædet og stirrer ikke på passagererne bagved.
Elektronisk udstyr skal slukkes ved start og landing, ellers styrter vi ned.
En Nintendo, iPod eller iPad kan underholde i timevis, men ellers synes jeg at forældre skal nyde lidt kvalitetstid sammen med barnet og løse krydsord, læse eller tegne sammen. Der er mange opgavehæfter, men man kan også tage børnekryds med fra avisen eller ugebladet.
God sommer :-)
Skrevet af per.winkler, lør, 30/06/2012 - 09:22 - Indberet som upassende
Meget enig med HH og CS.
Skrevet af luksus vagabond, fre, 22/06/2012 - 11:37 - Indberet som upassende
Sikkerhedsregler ved flyrejser er til for at blive overholdt. Der er jo nok en grund til disse regler.
Det må forældre da kunne forstå, og det er deres - og deres ansvar alene at forberede deres vidundere på inden afrejse.
Jeg flyver ofte, og har aldrig oplevet en uvenlig behandling fra personalets side. Vi får alle klar besked - og altid med et smil - hvis der er forhold som skal rettes af hensyn til sikkerheden. Personalet har travlt, og de er bestemt ikke overbemandet (vi vil jo gerne have billige flybilletter).
Der er en grund til, at de fleste helst vil sidde så langt væk fra børnefamilier som muligt. - For mit vedkommende kommer det nu an på, hvilken nationalitet familien har. Det lyder lidt racefjendsk, men erfaringen viser at, er der tale om en f.eks. indisk familie, har jeg aldrig oplevet problemer med deres børn. Jeg rejser tit til Indien, og det er ikke kun i flyet, men ligeledes ved lange togrejser jeg oplever, at børn kan faktisk godt rejse uden at genere medrejsende og personale.
Kære forældre: Se jer selv i spejlet. Det er nok jer, der har et problem. Forbered jeres børn på rejsen og forklar reglerne i et fly. Hvis de ikke forstår dette, så er de ikke modne til at flyve, men Vesterhavskysten er også et dejligt feriemål.
Skrevet af HH, fre, 22/06/2012 - 06:48 - Indberet som upassende
Må stille mig uforstående overfor kritikken af kabinepersonalets håndtering af uregerlige børn.
Hvis man forventer at en fremmed er bedre til at berolige og forklare barnet, end en forælder, så er man da ikke egnet til at opdrage børn.
Det virker som om at mentaliteten med at lade institutionerne opdrage børn, er ved at sprede sig til også at forvente, at kabinepersonale, restaurationsmedarbejdere etc. opdrager børnene, når de er ikke er under institutionspersonalets overvågning. For det kan da umuligt være et ansvar man som forælder bør påtage sig.
Tag dog det ansvar, der følger med at have børn. Er man ikke voksen nok til det, så bør man nok unlade at forplante sig.
Hvis oventstående føles som en provokation, så er det nok fordi det rammer den dårlige samvittighed, men det er jo nemmere at give andre skylden.
Udelukkende for provokationens skyld, burde det overvejes om ikke børn burde være noget, man kvalificerede sig til istedet for en ret.
Det ville spare mange ulykkelige skæbner...
Mvh. HH
Skrevet af CS, tor, 21/06/2012 - 13:29 - Indberet som upassende
Børn, der ikke er i stand til at sidde stille i en periode svarende til flyveturens længde, hører ikke til i et fly. Det er synd for børnene. Det er synd for forældrerne. Det er synd for kabinepersonalet. Det er synd for de andre betalende flyrejsende. Folk med små børn bør tage i sommerhus eller på bilferie i stedet. Og hvis man som småbørnsforældre endelig VIL ud og flyve, så tag for helvede og vælg en destination, hvor flyveturen ikke er særlig lang! Hold det til 1-1½ time MAX!
Dernæst vil jeg så tilføje, at det KRAFT****** er forældrernes forbandede pligt og sørge for at deres unger opfylder flysikkerhedskravene, uanset om de kan forstå hvorfor eller ej! Kabinepersonalet kan måske være behjælpelige med drikkevarer, tæppe/pude eller lign., men de er ikke pædagoer, og de hverken kan eller skal bruge uforholdsmæssigt ekstra tid på et barn, der rejser med sine forældrer. Det er ikke deres opgave, og der gælder ikke anderledes regler for (små) børn, end der gør for voksne.
Skrevet af Maser, søn, 17/06/2012 - 12:43 - Indberet som upassende
Man kan da sjældent vide på forhånd, hvordan ens børn vil reagere på en flyvetur?? Ikke før det er afprøvet...
og selvfølgelig er det da forældrenes ansvar, men der skal ikke særlig meget service fra personalets side, for at kunne afhjælpe mange situationer med hysteriske børn...
desuden tror jeg heller ikke at der er nogen forældre der sidder tilbagelændet og venter på, at andre mennesker tager ansvar for deres børn mens man er ude at flyve... der er da ikke noget værre end at være et offentligt sted, med et barn der pludselige bliver hysterisk (hvilket man heller ikke altid kan forudse)... og endnu værre når andre passagerer fuldstændig mangler alt form for empati (hvilket kan gøre situationen endnu mere anspændt for forældrene, og få barnet til at blive endnu mere hysterisk)
Lidt tålmodighed og forståelse fra flypersonalet og andre passagerer kræver ikke meget energi og kan være guld værd for alle parter...
Skrevet af 1973, søn, 17/06/2012 - 09:48 - Indberet som upassende
Helt enig i nedenstående kommentar. Det er da ikke flypersonalet, der skal forklare, hvorfor børn skal gøre som de skal. Det er da forældrenes ansvar at forberede børnene på flyveturen og reglerne, som gælder for os alle. Undrer mig tit over at folk rejser med deres små børn som tuder og larmer under det meste af rejsen. Så er de tydeligvis ikke modne til at flyve. Og det er da også kun forældrene, der kan vide dette. Tag nu et ansvar! Heldigvis er der da også mange forældre der gør det, og mange børn som sagtens kan flyve uden problemer.
Skrevet af fkknewgems, søn, 17/06/2012 - 05:09 - Indberet som upassende
Hej Rejseliv
Meget interessant vinkel, som helt overser at de rejsende børn er sammen med deres forældre.
Som meget, meget hyppigt rejsende over hele verden, må jeg konstatere at forældre ofte synes at opfatte kabine personalet, som Luftfarts Pædagoger. I øvrigt med klare nationale/kultur forskelle mellem forældrene.
Måske på tide at forældre tog et ansvar, overvejede barnets fly egnethed og forberedte barnet på rejsernes udfordringer. Som det er nu, og artiklen synes at være fortaler for skal eskaleres, bruger kanine personalet uforholdsmæssigt megen tid, energi og resourcer på at berolige børn i fly. En servicetid, som fragår de øvrige passagerer, samtidig med vi har fornøjelsen af af børnenes støj, uro og skænderi med
omgivelser.