Search Rejseliv.dk Søg
 

En time i Londons te-himmerige

Foto: Flickr.com/Ewan-M


I en sidegade til fashionable Bond Street i London ligger et lille tetempel, hvor du kan få fine sjældne teer, som kan spores tilbage til ét bestemt træ på marken.


Rejseinfo:

Postcard Teas

Hvor: 9 Dering Street, London W1S 1AG.

Hvornår: Mandag-lørdag kl. 10.30-18.30

Hvordan: Bond Street/Oxford Circus

Info: postcardteas.com

Transport: En række selskaber flyver til London. Eksempelvis koster en returbillet med Norwegian ud 11/3 og hjem 14/3 til London Gatwick 873 kr. En returbillet med easyJet samme datoer til London Stantsted koster 998 kr. SAS tager 1.493 kr. og British Airways 1.645 kr.

Ophold: Her er et utal af muligheder fra Bed & Breakfast til femstjernede luksushoteller. Find evt. overnatning på hotels.com, expedia.com eller rejseliv.dk/find/hotel



Rejseliv.dk’s brugere tipper til London

Marked

Camden Market er et must for alle, men oplevelsen bliver endnu større ved at komme sejlende til markedet af de hyggelige og historiske små kanaler – bl.a. fra Little Venice. Se mere via dette link: jasons.co.uk b.felby

Bar

Champagnebaren Vertigo 42 ligger på 42. etage og har Londons bedste udsigt! Der er vinduer hele vejen rundt. Husk at bestille bord, man kan ikke bare gå ind fra gaden. Kan gøres på deres hjemmeside. Adresse: Tower 42, 25 Old Broad Street, London, EC2N 1HQ. Undergrundsstation: Bank. louiseditte

Ud at spise

The Gordon Ramsey Boxwood Café  er ejet af tv-kokken Gordon Ramsey, og mange mennesker tager hertil alene grundet den berømte ejer. Maden og servicen er dog stadig helt i top, men prisen er også derefter. Morten Foe


Læs flere tips til London her


Af Susser Feit
Lørdag den 5. marts 2011



Naturligvis kan du blot skubbe den tunge dør glasdør op, se dig lidt omkring og købe en pose af den te, som du synes dufter bedst. Eller en japansk tekande. Og gå igen.

Læs også: 5 afternoon tea i London

Men, ærlig talt, det ville være ærgerligt, for her har du chancen for at snuse til den verden, som shoppens ejer, Timothy d’Offry, brænder for: De fine sjældne teer. Single Estate-teer, endda, hvor du kan spore den kop, du sidder med, helt tilbage til ikke blot et enkelt område eller mark, men til ét bestemt træ (jo, te vokser skam på træer og ikke »buske«, som i virkeligheden er nedklippede træer, red.), som en omhyggelig bonde har plejet og passet med stor omhu. Som hans far og farfar før ham.

Jeg føler mig som en simpel barbar, der blot river supermarkedets sædvanlige Earl Grey til mig, da Timothy med rolig entusiasme forklarer om den møje og viden, der ligger bag hver enkelt af de fine kander, han sætter frem på smagebordet. Han er en kender af den slags, der dedikerer deres liv til at berette for alle os andre om de fantastiske ritualer og historier, der gemmer sig i dampene fra en veltilberedt kop te.

En art te-videncenter

»Postcard Teas« hedder oasen, der både er butik med te og tilbehør, en fin lille udstilling med spændende kander og sager, og en art te-videncenter. Og langt det meste på hylderne kan du ikke få andre steder end her i hele Europa. For Tim finder de sjældne smågårde, hvor produktionen er forsvindende lille, men hvor der til gengæld kæles så meget desto mere for de ædle blade.

Det er sådan et skønt atmosfærefyldt sted, hvor der altid sidder et par stykker og nørder igennem ved bordet i forretningen, fordybet i bøger og tidsskrifter om tebrygningens kunst og historie, mens de prøvesmager de nyeste bud. Som koreanske Mr. Has intense grønne te, kaldet »Spurvetunge«. Den er plukket meget tidligt, og bør tilberedes med ikke for varmt vand, forklarer Timothy, der kender hver eneste af sine leverandører personligt. 

Tesmagning

Hver lørdag kl. 10 holdes en times intensiv tesmagning: Deltagerne bænkes om træbordet i butikken, og fra det lille køkken dukker kander og kopper op med himmerigsdråber, mens Tim fortæller og åbner dine øjne og smagsløg for nuancer, du aldrig har skænket en tanke. Tips om valg af te og især tilberedning følger også med. Naturligvis bliver du ikke ekspert på en times tid. Uha, nej. Men du får fif og motivation. Smagningen koster 20 pund, og alle kan deltage, men book i god tid, for det er ganske populært.

Smag og køb

Kommer du blot for at købe en pose te, behøver du ikke nøjes med at dufte til varerne. Det er kostbare blade, så naturligvis skal du smage, før du beslutter dig. Du udpeger den te, du er interesseret i, og der vil blive tilberedt en kop til dig. Vælger du at købe, er prøvekoppen gratis. Ellers lægger du 1,75 pund. Så i grunden kan man bruge Postcard Teas som café og nyde en udsøgt kop te, helt uden at købe noget.

Men man bliver nemt fristet: Her er skønheder som kinesiske, japanske og koreanske grønne teer, sjældne Pu-erh teer og indiske Single Estate teer. Og lækkerier fra den – i de kredse – berømte Master Wang, der siden sit 11. år har lært sig alt om te, og i dag er specialiseret i kinesiske »Single Tree Teas«. For eksempel hans Dan Cong Oolong, høstet fra ét eneste træ og ristet over kul, håndskåret fra udvalgte kirsebærtræer…

Send et te-kort

Forretningens sjove navn henviser til et fortræffeligt påhit: Nogle få af tesorterne er robuste nok til at blive sendt i form af et postkort. Man køber et poseagtigt kort, fyldt med te, og skriver en hilsen, samt navn og adresse på den heldige modtager. Derefter betaler man for kortet, og dumper det i Tims postkasse i baglokalet. Som en aromatisk hilsen fra London.

En af de typer, der tåler mosten, er Coffee Blossom, der betegnes som verdens første »Kaffe-te«: En ren, lidt sød te fra Sri Lanka med en mild aroma fra fine kaffeblomster. 50 gram koster 8,50 pund.  Eller vælg en »Beijing Breakfast Tea«, der er malt-karamelagtig. Det er Master Mou, der dyrker denne te på sine seks hektar, hvor al produktion er biodynamisk, og efter gamle traditioner. Ligeledes 8,50 pund for 50 gram. Skal du ikke til London i nærmeste fremtid, kan du sende postkort via hjemmesiden.

Få Rejseliv.dks brugeres tips til London her

 

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere

Interview med rejsebogskongen himself

Selv om Tony Wheeler har beskæftiget sig med rejser i over 40 år, har grundlæggeren af forlaget Lonely Planet stadig mod på at opleve verden. Læs mere

CPH får selvbetjente bagage-drop

Tjek også selv bagagen ind - ny tidsbesparende service i Københavns Lufthavn fra sidst på året. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark