Side 1 | 2 | 3 | Næste »

Husene er lave, og flere af facaderne er malet i stærke farver.

Næste: Ché Guevara ser med fra et vægmaleri

Mange af dem har taget turen fra faldefærdige og afskallede arbejderboliger til hippe restauranter, tøjbutikker og TV-studier. Palermo Viejo hedder kvarteret, der gennem de seneste ti år har tiltrukket folk med hang til design, arkitektur og god mad. 
Det er også her, Lars K. Andersen foretrækker at tilbringe en stor del af sin tid. Jeg møder ham på »Freud & Fahler«, en lille restaurant med udendørs servering og udsigt til den brostensbelagte gade, hvor en professionel hundelufter med cirka syv bjæffende dyr i snor glider forbi.

»Det her område minder mig altid om Soho i New York eller Mitte i Berlin,« konstaterer den danske manuskriptforfatter, mens vi smager på stedets hvide chokoladekage.
Han har blandt andet lagt pen til produktioner som »Edderkoppen«, »Forsvar« og »Flammen og Citronen«. Et job, som ikke kræver, at han sidder et bestemt sted. Så hvorfor ikke Buenos Aires, tænkte han for fem år siden, hvorefter han og familien forlod et vinterkoldt København og satte kursen mod Argentinas hovedstad.

»Jeg havde aldrig været her før, så det var lidt af et sats. Men det første, jeg tænkte, da vi ankom, var – »okay, det her er en god by«,« siger Lars Andersen, der havde hørt byen omtalt som »Sydamerikas Paris«.
»Hvis du går en tur i kvarteret Recoleta, ved du hvorfor – her er arkitekturen udpræget fransk. Men helt overordnet minder byen om en blanding mellem Paris, Madrid, New York og Tel Aviv. Her er lidt af det hele. Brede boulevarder, europæisk arkitektur, skyskrabere, kaotisk trafik og ingen byplanlægning. Plus hyggelige, intime kvarterer som det her,« siger han.

Man skal ikke have taget mange lektioner i spansk – eller menneskekundskab, for den sags skyld – for at fornemme, at der er noget helt specielt på færde i Buenos Aires. Det er ikke kun tangoen, som får melankolien og længslen til at drive ned ad væggene, og som vidner om, at de godt 11 millioner indbyggere har forfædre i så forskellige lande som Rusland, Italien, Tyskland og Spanien.
Los porteños, som byens indbyggere kaldes, taler med en udpræget italiensk dialekt, gerne om deres svære følelsesliv, og så lægger de sig på briksen for et godt ord. At restauranten, vi sidder på, bærer navnet på psykoanalysens fader, Freud, er heller ikke tilfældigt. Argentina er det land i verden med flest uddannede psykologer per indbygger.

»Byen har sågar et kvarter, der bare kaldes Villa Freud – fordi der bor så mange psykologer. Nogle kalder den argentinske folkesjæl for neurotisk. Det er sagt med et glimt i øjet, men det er faktisk ikke helt ved siden af,« konstaterer Lars K. Andersen.
»Og du skal for øvrigt ikke blive overrasket, hvis taxachaufføren både når at spørge til dit stjernetegn og fortælle om sit seneste forliste ægteskab, når han kører dig gennem den kaotiske trafik. Her er tale om et folk, som elsker at tale,« tilføjer han.

Næste: Ché Guevara ser med fra et vægmaleri

Side 1 | 2 | 3 | Næste »

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar