- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Gadgets til globetrotteren" 16/05/2012 - 11:50
- heinelarsen skrev en kommentar til artiklen "Guide: 8 gadgets til rejsen" 16/05/2012 - 11:47
- simonmadsen tilføjede et nyt tip til Chiang Mai 16/05/2012 - 07:10
- moluser skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 09:14
- Lotte H skrev en kommentar til artiklen "Find billig sommerferie til Tyrkiet" 14/05/2012 - 08:42
- Se tidligere aktiviteter...
Rejseliv.dk
Udforsk hele verden
Hitlers gigantiske strandhotel
Her skulle tyskerne sendes på ferie
En hot koldkrigs-pølse

Foto: Flickr
Ingen tur til den tyske hovedstad uden en currywurst. Men det er ikke lige meget, hvor man indtager den populære pølse. Vi har prøvespist på fire vidt forskellige steder.
Berlin-tips fra brugerne på rejseliv.dk
Kartoffelkeller
Kartoffelkeller på Albrechtstrasse 14b har flere end 100 retter med kartoffel. Stemningen i kælderen er meget autentisk og tysk. Prisniveauet er absolut rimeligt og udvalget af øl til maden er fint. Bimmer
Kiez Kantine
Er I træt af pølser, så tag en sporvogn fra Friedrichstrasse til Kastaniealle i Prenzlauer Berg. Lige efter Prater Biergarden er der en lille blind gade på samme side – Oderberger Strassse. Her ligger Kiez Kantine, der serverer den mest pragtfulde skål suppe, et brød, et æble og f.eks en vand for ca 30 kr. Stedet drives som et socialt sted – hvor de ansatte f.eks kan være socialt udsatte. H Madsen
Ægte tysk
Prøv at spise hos Mutter Hoppe. Spisestedet ligger i Nikolaj-Viertel i Berlin mitte, Det er en meget hyggelig kælderrestaurent. Maden er god og rigelig – traditionel tysk – og til rimelige priser. herrig45
Se flere tips på rejseliv.dk/tyskland/berlin
Brugernes seneste tip

Året er 1949, og Berlin ømmer sig stadig efter den blodige afslutning på Anden Verdenskrig. USA, Sovjet-uninonen, Storbritannien og Frankrig sidder på hvert sit område af den tidligere tyske hovedstad, der nu er fanget bag de kommunistiske linjer.
Læs også: Guide til 24 timer i Berlin
Vi er i første fase af den kolde krig. Efter russernes netop mislykkedes forsøg på at indlemme den vestligt kontrollerede del af byen i det sovjetiske storrige ved at blokere for al vestlig transport gennem sovjetisk »interesse-sfære«, er de amerikanske GIs i Berlin mere populære end nogensinde. Blokaden blev imødegået af en storstilet luftbro, og den amerikanske livsstil med jazz, Lucky Strike-cigaretter og Coca-Cola symboliserer selve friheden. Alle vil være som »die Amis«.
Det giver den berlinske pølseimbiss-indehaver Hertha Heuwer en idé: Amerikanerne bestiller altid steaks med ketchup; hvis nu man begynder at servere ketchup til de traditionelle tyske pølser...
Problemet er bare, at Hertha ikke har adgang til den amerikanske ketchup, så hun må opfinde sin egen. Hun ved, at der er tomatpuré i – og så eksperimenterer hun sig frem med blandt andet Worchester Sauce, paprika, sukker, henkogt frugt. Og endelig: spicy karrypulver hen over pølsestykkerne. En berlinsk klassiker er født.
Årtier senere får currywursten selskab af pommes frites med mayo, og makkerparret danner nu den faste menu ved storbyens mange imbiss’er.
For mange danskere er det blevet en tradition at snuppe en currywurst på storbyferien i Berlin, men hvilket sted skal man vælge at indtage specialiteten? Rejseliv så stort på sundheden og har gnasket sig gennem en currywurst-og-pommes-frites-tour-de-force.
Den berømte
Hvad: Konnopke’s Imbiss
Hvor: Schönhauser Allee 44A
Priser: Currywurst 1,70 euro, pommes frites m. mayo 1,70 euro
Konnopke’s Imbiss er noget af en kult-pølsebiks i Berlin. Det skulle være her, politikerne, filmstjernerne og andre tyske kendisser kommer for at indtage deres currywurst. Der var nu god plads, da jeg var forbi, og ærligt talt var det en skuffende oplevelse. Betjeningen var temmelig mut, og både pølser, curryketchup og pommes frites var temmelig anonyme standard-produkter. Ikke dårlige, ikke gode. Jeg købte også en kop kaffe, og den var heller ikke noget særligt. Konnopke’s ligger på en hyggelig, lille plads tæt på Kastanienallee – og det er det bedste, man kan sige om den.
Den folkelige
Hvad: Curry 36
Hvor: Mehringdamm 36
Priser: Currywurst 1,50 euro, pommes frites m. mayo 1,50 euro
Det var lidt bøvlet at komme herud i det gamle østberlin, men Curry 36 er en skøn oplevelse. Der var liv og glade dage ved imbiss’en, hvor kunder strømmede til og fra, og den fire mand store betjening var i højt humør. Alle fik en kvik bemærkning med på vejen. Der er sjældent, at jeg har stået ved en pølsebiks og smilet af bare velvære. Curry 36 var det billigste sted, og portionen var noget større end de andre steder. Til gengæld var både pølse og fritter af tvivlsom kvalitet. Der var ikke en overvældende kødprocent i pølsen, og fritterne var af den slags, der er lavet af formstøbt kartoffelmos. Men pyt, det er stedet, der er oplevelsen.
Den centrale
Hvad: Bier’s
Hvor: Kurfürstendamm 195
Priser: Currywurst 2,40 euro, pommes frites m. mayo 2.30 euro
På storbyferien i Berlin må man bare en tur op og ned ad Kurfürstendamm og se på butikker. Det er en temmelig lang tur, så man kan godt blive sulten undervejs. Jeg var inde på Bier’s, der ligger lige over for det hotel Kempinski. Der var nu ikke meget luksus over den lille pølsebiks, der mest af alt mindede om en grillbar i en dansk havneby. Her var en hørm af friture, og både pølser og pommes frites kom vist fra samme kedelige sted som hos Konnopke’s. Prisen var pænt høj, til gengæld var det den mindste portion, jeg fik den dag.
Den økologiske
Hvad: Witty’s
Hvor: Wittenbergplatz 1
Priser: Currywurst 3,00 euro, pommes frites m. mayo 3.20 euro
Dagens dyreste, men også dagens bedste. Witty’s ligger lige overfor det store KaDeWe-stormagasin, og her er det vigtigt, at du IKKE går ind på den imbiss, der hedder KaDeWe, men krydser gaden og det lille torv. Witty’s er noget så sjældent som en økologisk pølsebiks. Kvaliteten er helt i top på både pølserne, der er kødfyldte, curryketchuppen, de store hjemmelavede pomme frites, der smager rigtig godt, og den tydeligvis hjemmerørte mayo, som rent faktisk smagte af mayo. Man kan også købe økologiske drikkevarer, og jeg læskede mig med en appelsinvand til 2,30 euro. Sammenlagt endte jeg på 8,50 euro, og det er jo ikke billigt, men det var absolut pengene værd.
Læs også: 5 loppemarkeder i Berlin
Legendarisk luksustog til Danmark
Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.
Her er de 20 billigste solrejser
Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.
Her er det sikkert at bade i Danmark
Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.
Hitlers gigantiske strandhotel
Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.
12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012
USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.
Guide: Indien for børn og nybegyndere
Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.Brugerne skriver...









Kommentarer
Skrevet af Ulrikk, ons, 16/02/2011 - 12:19 - Indberet som upassende
Curry 36 i Østberlin?!? Tsk tsk, den ligger i Kreuzberg. Måske du skulle tage en tur mere til Berlin :-)