Search Rejseliv.dk Søg
 

Dyrt nytår i storbyerne

Foto: Alexander Ruesche


Nytårsfest i de europæiske storbyer er populært, men pas på. I mange byer drejer hotellerne prisskruen og mere end fordobler værelsespriserne. Se hvilke byer her.

Af Judith Betak
Tirsdag den 27. december 2011



I London er det 135 meter høje »London Eye« på bredden af Themsen centrum for det traditionelle enorme fyrværkeri nytårsaften.

Læs også: Svimlende udsigt fra verdens højeste hotel

I Berlin er det Brandenburger Tor, der er rammen om den offentlige nytårsfest, og i Paris samles turisterne og byens egne beboere på Champs Elysees og Place de la Concorde for at se det spektakulære lysshow fra Eiffeltårnet. 

De tre europæiske hovedstæder er de mest populære byer, når danskerne tager på storbyferier – og det er de også i nytåret.

Men måske bør vi for fremtiden tænke alternativt, når nytårsferien skal planlægges, for i langt de fleste af danskernes foretrukne nytårsbyer bliver priserne på hotelværelser skruet i vejret i nytåret, og enkelte steder strammet til mere end det dobbelte af, hvad de kostede i resten af julemåneden.

Danskernes top-ti
Trivago.dk, som er specialiseret i sammenligning af hotelpriser, har fundet danskernes top-ti rejseliste for nytårsferien og har samtidig listet hotelpriserne i de europæiske storbyer i nytåret sammenlignet med priserne et par uger før i december. 

London har i årevis været danskernes storbyfavorit, og er det også i dette nytår, hvor hotelværelserne i snit er 22 pct dyrere end i december. I Berlin er priserne skruet 83 pct. op, mens de er steget 49 pct. i Paris.

På fjerdepladsen på den danske top 10-liste er Dubai, hvor hotelpriserne er steget 7 pct., fulgt af København, hvor nytårsturisterne kan glæde sig over, at i den danske hovedstad er hotelværelserne faktisk blevet en anelse billigere: 3 pct.

Tænk i andre baner
Derefter følger på danskernes hitliste: Hamburg (plus 29 pct. stigning i værelsespriserne), Barcelona (plus 94 pct.), Istanbul (plus 28 pct.), Playa del Ingles (plus 87 pct.) og Amsterdam (plus 119 pct.)

Så det er måske på tide at tænke i andre baner for kommende nytårsferier. At glemme alt om Prag, hvor hotelværelserne, der i december kostede i snit 729 kr. stod i 2.684 kr. i nytåret, og i stedet prøve en nytårsferie i Athen, hvor gennemsnitsprisen på hotelværelser faldt 9 pct, til 521 kr., eller Stuttgart og Nürnberg, hvor priserne faldt til henholdsvis 721 og 610 kr. ifølge trivago.dk

De ti byer, der skruer priserne mest i vejret i nytåret
1. Prag - plus 268 pct.
2. Edinburgh - plus 196 pct.
3. Venedig - plus 130 pct.
4. Amsterdam - plus 119 pct.
5. Barcelona - plus 94 pct.
6. Wien - plus 91 pct.
7. Playa del Inglés - plus 87 pct.
8. Berlin - plus 83 pct.
9. Firenze - plus 72 pct.
10. Rom - plus 59 pct.
(stigning beregnet i forhold til værelsespriserne i december 2011. Kilde: Trivago)

De ni byer, der har lavere hotelpriser i nytåret
1. Nürnberg - minus 23 pct.
2. Stuttgart - minus 13 pct.
3. Stockholm - minus 13 pct.
4. At hen- minus 9 pct.
5. Hannover - minus 7 pct.
6. Frankfurt - minus 6 pct.
7. København - minus 3 pct.
8. Bruxelles - minus 2 pct.
9. Düsseldorf - minus 1 pct.
(fald beregnet i forhold til værelsespriserne i december 2011. Kilde Trivago)

Læs også: Gigantiske fester nytårsaften

0 kommentarer | 


Legendarisk luksustog til Danmark

Stig om bord Orient-Expressen fra København til Venedig, når toget april 2013 triller ind på de danske togskinner.

Her er de 20 billigste solrejser

Selv om mange rejser i skolernes sommerferie for længst er revet væk, er der stadig rejser at få for børnefamilierne.

Her er det sikkert at bade i Danmark

Danmark har netop fået tildelt 293 blå flag, det er 13 flere sikre steder at bade end sidste år.

Hitlers gigantiske strandhotel

Langs en af Rügens smukkeste strande kan man indlogere sig i et vandrehjem, der ligger i en fløj af det enorme nazi-kompleks Prora.

12 nye vanvittige rutsjebaner i 2012

USA har masser af nye uhyrlige rutsjebaner klar i 2012, Los Angeles Times har plukket 12 af de sjoveste.

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Dem vil vi ikke dele hotel med

400.000 forventningsfulde danskere tager på charterferie i løbet af sommerferien, men det er visse ting, der kan ødelægge feriehumøret. på hotellet. Læs mere

5 hurtige frokoster i New York

Der er ingen tid at spilde, når den står på sightseeing og shopping på Manhattan. Her er fem lækre bud på den hurtige frokost, også når man går på rigtig restaurant. Læs mere

Guide: Indien for børn og nybegyndere

Indien med børn og rygsæk behøver ikke være besværligt eller primitivt, Goa er genvejen til Indien for børnefamilier. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark