Search Rejseliv.dk Søg
 

Dit eget Paradise Hotel

Det store all-inclusive Barcélo-resort på Riviera Maya har flere hoteller i forskellige prisklasser. Det mest eksklusive er Maya Palace som du kan se på billedet herover. Foto: Gitte Nielsen

Flere billeder


Svøm i det turkisblå hav, slap af på palmestranden eller vær aktiv på tennisbanen. Her er alt betalt hjemmefra.


Rejseinfo:

Transport: Star Tour har fra i år Mexico som fast vinterdestination. Transport med selskabets egne fly.

Ophold: Et ophold med all inclusive på familiehotellet Blue Village Exotic Barceló Caribe Beach og Maya Beach koster fra 15.000 kroner pr. person for 14 dage.

Skidt: Efter nogle dage melder sig en vis klaustrofobi. En ferie på resortet kan nemt betyde, at man misser det »rigtige« Mexico.

Godt
: Alt er betalt hjemmefra. Hotellet har en fantastisk beliggenhed, gode faciliteter og masser af aktiviter.

Info: www.startour.dk


Af Gitte Nielsen
Mandag den 5. april 2010



Klokken halv syv om morgenen er her helt stille. Fra min balkon har jeg udsigt over hotelkompleksets poolområde, hvor alle liggestolene endnu er ledige.

Læs også:
Unge fester midt i narkokrig

På den anden side kan jeg se det – havet. Turkisblåt,  fristende og lige inden for rækkevidde.Da jeg kommer ned fra værelset, er en af hotellets ansatte i gang med at feje stranden, for her må gæsterne ikke få fødderne viklet ind i klam tang.

Et par løbere passerer forbi mig, men jeg vil nu hellere starte dagen med en dukkert. Sandet på stranden er stadig morgenkoldt, i vandet føles  det derimod pludselig dejligt lunt under fødderne. Mexico, here I come, omstillingen til ferie-mode går forbavsende hurtigt i sådanne omgivelser.

På mayaernes hjemmebane
Hygge, afslapning, underholdning og sport. Det er de vigtigste ingredienser, hvis du vælger at holde ferie på all-inclusive hotellet Barceló på Mecixos østkyst, Riviera Maya, der ligger ud til Det Caribiske Hav.

Vi er på halvøen Yucatan, mayaernes hjemmebane, som fra i år bliver en af Star Tours faste vinterdestinationer.

Kæmpekompleks
Trods min stille morgentime kan man ikke påstå, at jeg er alene her. Barceló er et kæmpekompleks og består egentlig af fem hoteller med 2.741 værelser inklusive  juniorafdelinger, 24 restauranter, 19 barer, tre teaterscener, diskotek, shoppingcenter, spa,  fitness, tennisbaner, fodboldbane, kapel og sågar en bryllupssal, hvis man har tænkt sig at blive gift på ferien.

Alt ligger det i første parket til det smukke Caribiske Hav. Vi befinder os tilmed i et af verdens mest kendte dykker- og snorkleområder, højt besunget af havforskeren Jacque Costeau.

Koralrevet Mayan Reef er verdens næststørste kun overgået af Great Barrier Reef i Australien. Derfor er der også et dykkercenter på resortet, hvor man kan (mod ekstra betaling selvfølgelig) prøve kræfter med dykning og evt. tage certifikat.

Et resort – flere hoteller
Vi er indlogeret på Barceló Maya Beach, som er den »billige ende« af komplekset.

Barceló Maya Palace i den anden ende af det kæmpestore parkområde er den dyreste. Gæsterne her har adgang til hele området, men de fleste foretrækker dog at forblive i deres egen eklusive og mere stille afdeling.

Søsterhotellerne Barceló Maya Beach og Barceló Caribe Beach er derimod oplagt for børnefamilier.

Populære all inclusive
All inclusive-konceptetet er blevet enormt populært, og man forstår det godt. Her behøver far og mor – eller måske mormor og morfar – ikke at flå tegnebogen frem hver anden time.

Ungerne kan selv bestille is og sodavand, og de voksne kan uden at tænke så meget over det bestille en ekstra drink før og eftermiddagen.

Det sidste gav dog ikke anledning til særlig meget fuldemandssnak i barerne om aftenen. Gæsterne, som især var amerikanere, canadiere samt enkelte franskmænd og svenskere, opførte sig pænt.

Det samme gjaldt børnene. De så ud til at hygge sig gevaldigt i internationalt selskab. Det manglede vel egentlig også bare.

Rejseliv var inviteret til Mexico af Star Tour.

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – og pris

Hotel State Plaza i Washinton byder hverken på naboskab med Barack Obama eller the Clintons, men det ligger centralt og er til at betale. Læs mere

Sådan angriber du Grand Canyon

Grand Canyon er stor og overvældende. Rejseliv guider til, hvordan man ser dette vidunder uden at miste pusten og overblikket. Læs mere

Edgar Allan Poes grumme historie

Poe Cottage er et åndehul i det tæt befolkede Bronx i New York. Men bag træhyttens lyse facade gemmer sig en mørk og grum historie. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark