Search Rejseliv.dk Søg
 

Delhis hemmeligheder

Når man har brugt dagen på at se flotte bygningsværker og museer, og aftenen er ved at falde på, er det et perfekt tidspunkt til at besøge Old Delhis Dariba Kalan Road.

Flere billeder


»Incredible India« er det officielle indiske turisme-slogan. Og intet sted er mere utroligt end mega-byen Delhi.


Rejseinfo:

Transport: Finnair flyver via Helsinki til Delhi fra 4.000 kr. retur. Et metropas til tre dage i Delhi koster ca. 25 kr. En fem kilometers tur med en taxa koster ca. 15 kr. Afstandene er enorme, så det er ikke realistisk at bevæge sig rundt kun til fods.

Ophold: Hotel Godwin er et af byens gode middelklassehoteller, hvor man for kr. 300 kr. får et dobbeltværelse med morgenmad og fin service. godwinhotels.com

Bedste rejsetidspunkt: Delhi er bedst fra november til marts, allerede i april er temperaturen på vej op imod de 40 grader.

Info: rejseliv.dk/indien/delhi


Af Ernst Tobisch
Fredag den 29. april 2011



På en rejse til den indiske storby Delhi bør man, når de oplagte turistattraktioner er overstået, give sig selv en ekstra dag eller to til at lede efter det, der ikke ligger lige for. Til at få de mange hemmelige steder ind under huden.

Læs også:
3 oplevelser i Hanoi

Så kast dig ud i byens pulserende liv, enten i en motor-rigshaw eller Delhis velfungerende metrosystem. Der er masser af hemmelige skatte i Delhi, lige fra væddeløbsbanen i syd til Karims i nord. I områderne Old Delhi, Ram Nagar og Nizzamudin er der liv 24 timer i døgnet.

Særligt efter fyraften er her hektisk aktivitet; folk handler, spiser, drikker te, snakker, køber guld, perler og flotte stoffer til sarier. Find herhen, sæt tempoet ned, gå rundt og brug øjne, ører, smags- og lugtesans.

Karims
Et af Delhis absolut mest populære spisesteder gennem tiden er Karims, som ligger 100 m syd for Hama Mashid. Man er nødt til at spørge sig frem efter restauranten, da den ligger godt gemt i en lille gård. Alle kokkene er specialister og laver kun én ting. Manden i forgrunden laver kun lam, mændene i baggrunden laver kun brød. Der er også en kyllinge-kok, en kebab-kok osv.
Info: karimhoteldelhi.com.
Metro: Chandni Chowk

Hestevæddeløb
Delhi Racecourse ligger 4 km sydvest for centrum og er et af de helst store udflugtsmål hver tirsdag i vinterhalvåret kl. 14-18, hvor primært den mandlige del af befolkningen fra Delhi stimler sammen og og på tæt hold følgerne hestene og ikke mindst spiller om store summer. Stemningen minder meget om noget fra USA i 1930erne.
Info: drcraces.com.
Metro: Racecourse

Bangla Sahib
Delhis multikulturelle side viser sig specielt i de mange forskellige trosretninger, der i Delhi lever ubesværet side om side. Der er sikher, hinduer, budhister, kristne, muslimer, sufier og andre. Bangla Sahib sydvest for centrum er det største Sikhtempel i Delhi; man er meget velkommen som gæst, men bør dog holde sig diskret i baggrunden.
Metro: Patel Chowk

Metro
En fantastisk måde at komme rundt i Delhi på er med den forholdsvis nybyggede – og overfyldte – metro. Det er umuligt at forestille sig, at de 1,5 millioner mennesker. der dagligt tager metroen, tidligere har taget busser og egen bil til og fra arbejde; vejene virker allerede fyldte til bristepunktet.

Kingdom of Dreams
I Indien er der flere penge og mere glamour, end man lige forestiller sig, og det sidste nye forlystelsescenter Kingdom of Dreams, 30 km syd for centrum, er ingen undtagelse. Det er guld, glitter og Bollywood Musicals, så man bliver helt overvældet. Det er her, man mødes i weekenden, hvis man tilhører den højere middelklasse.
Info: kingdomofdreams.in
Metro: IFFCO Chowk

Hauz Khas village
Hauz Khas village, 8 km syd for centrum, er en smuk lille oase med små gallerier, butikker med gamle indiske møbler fra kolonitiden og sågar en lille butik med de mest fantastiske plakater fra indiske musicals. Tjek restauranten The Living Room ud – man føler, man er i Los Angeles i 1980erne.
Info: hauzkhasvillage.in.
Metro: Green Park

Dariba Kalan Road
Når man har brugt dagen på at se flotte bygningsværker og museer, og aftenen er ved at falde på, er det et perfekt tidspunkt til at besøge Old Delhis Dariba Kalan Road. Det virker, som om at det er lige præcis her, alle i Delhi valfarter hen for at købe guld, silkestoffer, mad, kaffe, te, sko, tøj og plasticstole.
Metro: Chandni Chowk

Læs også: Ultra-luksus på Indiens skinner

2 kommentarer | 

Kommentarer


Skrevet af Sidse, tir, 25/10/2011 - 12:01 - Indberet som upassende

I mener vist Jama Mashid og ikke Hama Mashis ;)

http://theconstanttraveller.com/2010/12/14/karim%c2%b4s-2/


Skrevet af Sidse, ons, 14/09/2011 - 20:38 - Indberet som upassende

Delhi er en af mine favoritbyer!

Læs tips til Indien og Delhi her; http://theconstanttraveller.com/category/india/


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Guide: 24 timer i Firenze

To timers flyvetur fra København og man er klar til et væld af kunst- og kulturoplevelser. Det geniale ved byen er, at det meste er samlet i den gamle bydel inden for gåafstand. Læs mere

Guide: 5 israelske køkkener

Den gamle bydel i Jerusalem har fire områder: Det jødiske, det muslimske, det armenske og det kristne. Vi har besøgt et køkken i hvert af dem – og et internationalt. Læs mere

Her er den perfekte musik mod flyskræk

Svøb dig i beroligende toner og hold samtidig flyskrækken i ave. Psykolog har undersøgt hvilke sange og musik, der virker bedst. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark