Search Rejseliv.dk Søg
 

De bedste strande i Australien

Det er det australske makkerpar, marinebiolog Andy Short og surfer Brad Farmer, der sammen står bag den nye udgivelse. Begge har derudover lavet hver deres top10, hvor stranden Crescent Head (billedet) er den eneste dobbeltgænger. Foto: 101bestbeaches.com.

Flere billeder


En marinebiolog og en surfer har besøgt alle 11.761 strande i Australien og har netop udgivet bogen "101 Best Australian Beaches".

Af Mikkel Mayner Lind
Onsdag den 7. november 2012



Surfer's Paradise. Bondi Beach. Byron Bay.

Se også: Danmarks bedste strand 2012

Nogle dele af Australiens kyststrækning på hele 25.760 kilometer er berømte verden over. Men det er selvfølgelig ikke kun de tre nævnte strande, der er et besøg værd.

Landet "Down Under" har intet mindre end 11.761 strande fordelt over hele landet.

Og selv for den mest hardcore ferie-researcher kan det være en uoverskuelig opgave at udvælge, hvilke strande man skal besøge på rejsen, men en ny bog,  "101 Best Australian Beaches", kårer de 101 bedste strande i Australien og kan måske være til hjælp.

Det er det australske makkerpar, marinebiolog Andy Short og surfer Brad Farmer, der sammen står bag den nye udgivelse. Makkerparret har besøgt hver af landets 11.761 strande i to timer og op til to dage, og har udvalgt de 101 strande ud fra aspekter som tilgængelighed, udseende og hvor velholdte de er.

"I bogen er de strande, som vi mener, er indbegrebet af det bedste af den australske kyst. Nogle er uberørte med roligt vand, andre har vilde surf-bølger. Ligesom på kysten af Tasmanien, hvor jeg ikke ville anbefale folk gå i vandet, men bare besøge for at beundre stranden og bølgernes energi," siger Andy Short.

Crescent Head på begge forfatteres top10
Det har taget 14 år at besøge og vurdere alle strandene, og de seneste år har Andy Short og Brad Farmers brugt på at udvælge de 101 strande.

At barbere listen yderligere ned til ti strande var svært for de to strand-entusiaster.

"Det var lidt af et eksperiment over en flaske vin. Vi gik i hver vores værelse med et blankt stykke papir," siger Brad Farmer.

Ud kom de med hver deres liste, og den eneste strand, de begge var enige om at placere i deres top10, var Crescent Head i staten New South Wales, som ligger 430 km nord for Sydney.

"Hvis du bad en Hollywood-art director om at male den perfekte strand baggrund til en film, ville det være Crescent Head," siger Brad Farmer.

Her er de to forfatteres top10-lister:

Andy Short's top10:
Agnes Water, QLD
Crescent Head, NSW
Elephant Rocks, WA
Emily Bay, NSW (Norfolk Island)
Frangipani Beach, QLD
Mindil Beach, NT
Ninety Mile Beach, VIC
Silica Beach, WA
The Coorong, SA
Wineglass Bay, TAS

Brad Farmers top10:
Catherine Hill Bay, NSW
Crescent Head, NSW
Little Beach, WA
Mandalay, WA
Norries Head, NSW
Pirates Bay, TAS
Second Valley, SA
Seventy Five Mile Beach, QLD
Tidal River, VIC
Trousers Beach, TAS (Flinders Island)

Se også: Her er verdens 10 bedste strande

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Guide: 5 israelske køkkener

Den gamle bydel i Jerusalem har fire områder: Det jødiske, det muslimske, det armenske og det kristne. Vi har besøgt et køkken i hvert af dem – og et internationalt. Læs mere

Her er den perfekte musik mod flyskræk

Svøb dig i beroligende toner og hold samtidig flyskrækken i ave. Psykolog har undersøgt hvilke sange og musik, der virker bedst. Læs mere

Rügen er Bornholms tyske fætter

Tysklands største ø emmer af historie og har smuk natur, strandliv og stemning fra en svunden tid. Her er der oplevelser for hele familien. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark