Et råt, vildt og voldsomt smukt klippelandskab, dybe slugter og højt til himlen. Det var overvældende at ankomme til den lille middelalderby Cuenca, der ligger ca. 170 km fra Madrid. Ikke mindst, fordi vi ikke havde nogen anelse om, hvad der ventede os.

Læs også: Vandring i Mallorcas bjerge

Havde bare hørt om stedets skønhed og de berømte hængende huse, og så vidste vi, at Cuenca er på Unescos verdensarvliste.
Byen, der ligger 935 m over havet, er hovedstad i provinsen Cuenca i regionen Castilla-La-Mancha. De ca. 55.000 indbyggere bor dels i den gamle bydel, som ligger højt oppe på et plateau, dels i den nye moderne bydel, der er skudt op langs floderne Huecar og Jucar. Det er den gamle bykerne, der er på verdensarvslisten. Og det er den, vi stiler efter.

Parador i tidligere kloster

Vi indlogerer os på den lokale parador, der er indrettet i et tidligere kloster. Paradoren ligger adskilt fra den gamle bydel af en dyb slugt, men har direkte udsigt til de hængende huse og det vilde klippelandskab, der omgiver byen. Den 107 m lange San Pablo-bro, to minutters gang fra paradorens hovedindgang, fører direkte ind i centrum af middelalderbyen.

Vi går den korte vej over til byens centrum, Plaza Mayor, hvor den gamle katedral, byens vartegn,stjæler billedet. Den lille trekantede plaza er omkranset af små caféer og huse i muntre farver. Vi nyder et glas vin, suger stemningen til os og går derefter tilbage til paradoren i halvmørke.

Hvis man har tendens til højdeskræk, så tag kæresten eller en ven i hånden. Turen over broen kan godt være lidt skræmmende.

Udsigt i solar plexus

Vi begynder dagen derpå helt oppe på toppen af den gamle bydel, hvor en lille bybus sætter os af. Udsigten går lige i solar plexus: Såvildt, anderledes og på en måde også skræmmende. Jeg er lykkelig for den asfalterede vej og afskærmninger.
Langsomt begynder vi at vandre nedad. Kommer forbi det gamle fængsel, hvor de dødsdømte blev smidt direkte ned i slugten, og går videre ad små, snoede gader med gamle råt pudsede stenhuse til begge sider.
Solen varmer, det er ikke længere skræmmende. Bare ...  unikt at være lige her.

Så stopper vi uden for et bygning, der ikke ser ud af noget.I det tidligere kloster ligger i dag museet Fundacion Antonio Perez, der huser en privat kunstsamling med alt fra pop art til religiøse malerier, skulpturer og bøger af både udenlandske og spanske kunstnere. Endog en Warhol hænger på en af væggene.

Selve museet er ikke stort, men her er rigtig meget at kigge på. Glem ikke at kaste et blik ud af vinduerne og læg også mærke til rummene, der i sig selv er meget smukke. Renoveringen af klosteret er udført med stor respekt for det oprindelige.
Vi sætter os en stund ude i klostergården og nyder stilheden; vi er de eneste besøgende denne torsdag formiddag.

Specielt lys i kirkerummet

Vi forsætter nedad gennem de krogede gader til Plaza Mayor og den mere end 500 år gamle gotiske katedral, Santa Maria de Gracia. Opførelsen blev påbegyndt i 1200-tallet, men først i slutningen af 1500-tallet stod katedralen færdig.
Uanset om man er troende eller ej, er der noget specielt ved at besøge en kirke. Det er svært ikke at blive imponeret over det enorme bygningsværk, de fine glasmosaikker, der skaber et helt specielt lys i kirkerummet, søjler, udskæringer, altre, der glitrer af guld. Lofts- og vægmalerier og gulve af sten, pudset blanke som glas.

Cuencas berømte Hængende Huse

Næste stop er Museo de Arte Abstracto Espanol, der ligger i to af af Cuencas berømte Hængende Huse.
Når man ser dem fra den anden side af slugten, får man et sug i maven. Det virker helt urealistisk, at de kan hænge der, nærmest uden på byen og klipperne, og at der har boet mennesker i dem.

Tidligere var klippekanterne fyldt med disse hængende huse, men med tiden blev de forladt, og lidt efter lidt faldt de sammen. I dag er der kun tre tilbage, som blev reddet i begyndelsen af 1900-tallet. Det tredje huser en restaurant med en udsigt, som ikke kan beskrives.

Man ved ikke, hvem der byggede husene, men man mener, at det var maurerne, som regerede fra 714 til ca. 1080.
I disse specielle omgivelser ligger Museet for Abstrakt Spansk Kunst, som blev grundlagt i 1960erne af en lille gruppe kunstnere, der af kommunen fik to af de hængende huse stillet til rådighed for projektet.

Det kan vi nyde godt af i dag. På væggene hænger værker af nogle af Spaniens mest berømte kunstnere som Antoni Tápies, Fernando Zobel, Eduardo Chillida og Antonio Saura, bror til filminstruktøren Carlos Saura.
Men man behøver ikke at elske abstrakt kunst for at kunne nyde besøget. De hvide rum og de store vinduer, der lukker det omgivende landskab ind, fungerer som kunst i sig selv.

Kunstnere strømmer stadig til Cuenca – på grund af udstillingerne, der ofte suppleres med særudstillinger, men også på grund af det lokale universitet, som har en af de mest respekterede billedkunstlinjer i Spanien.
Hen på eftermiddagen begynder trætheden at indfinde sig.  Det har været en begivenhedsrig dag. Fyldt med indtryk og overraskelser.

Vi prøver alligevel at få bord på restaurant Meson Casas Colgadas, der ligger i det sidste af de hængende huse, men alt er booket. Så vi traver over broen igen.

Middagen indtager vi i paradorens restaurant, og det fortryder vi ikke. Maden er i top, stemningen og servicen ligeså. Og efter denne skønne afslutning på en skøn dag er vi lykkelige for, at vi bare kan gå op ad trappen til vores værelser. Vi falder i søvn til lyden af – stilhed.

Find billig sommerferie til Spanien

1 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar