Search Rejseliv.dk Søg
 

Check-in: Latinerstemning uden for vinduet

Paris er farverigt – det er indretningen af værelserne på Hotel Fontaines du Luxembourg også. Foto: Henrik Dreboldt

Flere billeder


Med en optimal beliggenhed i Latinerkvarteret og med tonsvis af karakter er det parisiske boutiquehotel, Hotel Fontaines du Luxembourg, den perfekte base til en weekendtur til den franske hovedstad.


Plus: Placering i latinerkvarteret indenfor gå afstand til nogle af Paris’ mest charmerende steder. Derudover er indretning og design grund nok i sig selv til at booke et par nætter.

Minus: Middelmådigt serviceniveau – der dog kan rubriceres som fransk charme, hvis man kan rumme det.

Pris: Billigste værelse fra 700 kr. Suiter fra 1.600 kr. per nat.

Info: hotel-luxembourg.com


Af Henrik Dreboldt
Søndag den 7. oktober 2012



Første indtryk
I rue de Vaugirard ligger dette intime boutiquehotel. Overfor en grønthandler og med blandt andre en cafe, et andet hotel og en butik, der sælger gamle kikkerter, filmfremvisere og andet grej fra den analoge tidsalder som naboer. Længere nede ad gaden ligger det franske parlament, men oppe i den ende af gaden, hvor hotellet ligger, er de store franske arkitektoniske armbevægelser afløst af en mere klassisk parisisk latinerkvarterstemning.
Indenfor disker hotellet op med det, de fleste danskere vil opfatte som en klassisk arrogant fransk receptionist. Hun viser sig at være manager, men optræder, som om gæsterne er mere til besvær end med til at betale hendes løn. Fransk, forventeligt og i virkeligheden charmerende. Det giver hotellet den personlighed, man ikke finder på et Hilton, og det gør det til en autentisk pariseroplevelse at lægge vejen forbi.

Værelserne
Tjekker ind på et dobbeltværelse og blæses straks bagover af farverne. En gigantisk to gange to meter indrammet og baggrundsoplyst sengegavl dikterer farverne i resten af værelset. Formerne på møbler, seng og gardiner er klassisk barok, mens farverne er skarpe og moderne. Et fladskærmsfjernsyn med et bredt udvalg af franske og europæiske kanaler dominerer den ene væg, mens en lænestol og et lille skrivebord udgør resten af møblementet. Badeværelset har badekar og de sædvanlige babybøtter med shampoo, lotion og balsam – naturligvis flankeret af en pakke med badehætte og neglefil.
Hotellet har i alt 30 værelser – fra enkeltværelser i udvidet kosteskabsformat til en stor familiesuite med to soveværelser.

Mad og drikke

Hotellet har ikke nogen regulær restaurant, men room-service leveres indenfor en time fra et køkken ude i byen. I kælderen er dog en morgenmadsrestaurent, og morgenmaden byder på både frisk frugt, baguetter, ost, skinke, croissanter og et bredt udvalg af klassiske morgenmadsprodukter. Altsammen serveret på stilig service med sølvbestik.
Hotellets placering i Latinerkvarteret med dets mange barere, cafeer og restauranter gør også en hotelrestaurant overflødig. En lille gårdhave inviterer til en stille cafe au lait i eftermiddagstimerne. Den er tilpas intim til, at solens stråler aldrig når derned, og det er en excellent kvalitet på en varm sommerdag.

Særligt
Indretningen i lobbyen og på værelserne er futuristisk barok, og særligt biblioteket ud til gaden indbyder til timevis af avislæsning eller fordybelse i en roman. Hotellet er genåbnet i 2010 efter en omfattende renovering forestået af den verdensberømte arkitekt og indretningsdesigner Fabrice Ausset. Derfor det meget avantgarde og tidsløse udtryk med en farvepalette inspireret af sæsonernes farver i den nærliggende Jardin de Luxembourg.
Hotellets historie strækker sig helt tilbage til 1700-tallet. Noget de skæve vægge og ujævne trapper illustrerer på sin egen charmerende facon.

Læs også: Check-in: Dolce Chantilly

0 kommentarer | 


Mamma Mia for en by

Stockholms nyeste attraktion »ABBA The Museum« er åbnet under stor mediebevågenhed. Rejseliv var med og guider her til ABBA-oplevelser ude i byen og på museet

Her er verdens højeste skyskrabere

Hotel Radisson på Amager udvider med 10 etager og overgår dermed Danmarks nuværende højeste bygning med 16 meter. Det er stadig ingenting i forhold til verdens 10 højeste skyskrabere.

100 dollars for at få kabinekuffert med om bord

Endnu et amerikansk lavprisflyselskab vil indføre gebyr for håndbagage. Passagererne overfylder bagagehylderne.

Se Virgins rumskib lette

Om alt går efter planen kan rumfartøjet lette med de første turister næste år. Foreløbig er der 500 på venteliste til en tur ud i rummet.

Lockout giver billigere rejser

Rejseselskaberne prøver at kickstarte salget af familierejser i sommerferien efter en nedgang i salget under lærerlockouten.

Sådan ser Hotel dAngleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Her spiser du allerbedst i Asien

8 af de 50 bedste restauranter i Asien ligger i Singapore. Her finder man også de allerbedste desserter og den mest spændende upcoming restaurant. Læs mere

Sydtysklands Gardasøen

Bodensee byder på store luftskibe, snørklede middelalderbyer og kulturel forskellighed. Og bare rolig – pizza, hvidvin og gebrokkent engelsk, skal man heller ikke til Italien for at få. Læs mere

Harry Potter for en dag

De hemmelige studier i London har åbnet dørene for alle verdens Potter-fans. Det er en sjov, men dyr fornøjelse. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark