Første indtryk
I rue de Vaugirard ligger dette intime boutiquehotel. Overfor en grønthandler og med blandt andre en cafe, et andet hotel og en butik, der sælger gamle kikkerter, filmfremvisere og andet grej fra den analoge tidsalder som naboer. Længere nede ad gaden ligger det franske parlament, men oppe i den ende af gaden, hvor hotellet ligger, er de store franske arkitektoniske armbevægelser afløst af en mere klassisk parisisk latinerkvarterstemning.
Indenfor disker hotellet op med det, de fleste danskere vil opfatte som en klassisk arrogant fransk receptionist. Hun viser sig at være manager, men optræder, som om gæsterne er mere til besvær end med til at betale hendes løn. Fransk, forventeligt og i virkeligheden charmerende. Det giver hotellet den personlighed, man ikke finder på et Hilton, og det gør det til en autentisk pariseroplevelse at lægge vejen forbi.

Værelserne
Tjekker ind på et dobbeltværelse og blæses straks bagover af farverne. En gigantisk to gange to meter indrammet og baggrundsoplyst sengegavl dikterer farverne i resten af værelset. Formerne på møbler, seng og gardiner er klassisk barok, mens farverne er skarpe og moderne. Et fladskærmsfjernsyn med et bredt udvalg af franske og europæiske kanaler dominerer den ene væg, mens en lænestol og et lille skrivebord udgør resten af møblementet. Badeværelset har badekar og de sædvanlige babybøtter med shampoo, lotion og balsam – naturligvis flankeret af en pakke med badehætte og neglefil.
Hotellet har i alt 30 værelser – fra enkeltværelser i udvidet kosteskabsformat til en stor familiesuite med to soveværelser.

Mad og drikke
Hotellet har ikke nogen regulær restaurant, men room-service leveres indenfor en time fra et køkken ude i byen. I kælderen er dog en morgenmadsrestaurent, og morgenmaden byder på både frisk frugt, baguetter, ost, skinke, croissanter og et bredt udvalg af klassiske morgenmadsprodukter. Altsammen serveret på stilig service med sølvbestik.
Hotellets placering i Latinerkvarteret med dets mange barere, cafeer og restauranter gør også en hotelrestaurant overflødig. En lille gårdhave inviterer til en stille cafe au lait i eftermiddagstimerne. Den er tilpas intim til, at solens stråler aldrig når derned, og det er en excellent kvalitet på en varm sommerdag.

Særligt
Indretningen i lobbyen og på værelserne er futuristisk barok, og særligt biblioteket ud til gaden indbyder til timevis af avislæsning eller fordybelse i en roman. Hotellet er genåbnet i 2010 efter en omfattende renovering forestået af den verdensberømte arkitekt og indretningsdesigner Fabrice Ausset. Derfor det meget avantgarde og tidsløse udtryk med en farvepalette inspireret af sæsonernes farver i den nærliggende Jardin de Luxembourg.
Hotellets historie strækker sig helt tilbage til 1700-tallet. Noget de skæve vægge og ujævne trapper illustrerer på sin egen charmerende facon.

Læs også: Check-in: Dolce Chantilly

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar