Search Rejseliv.dk Søg
 

Check in: Jebal Ali Golf Resort & Spa

Jebal Ali Golf Resort & Spa. Påfuglene har været et vartegn for resortet siden åbningen for 30 år siden. I dag er her cirka 200 af dem. Foto: Scandpix

Flere billeder


Das på Dubais strande eller vær aktiv på golfbanen og hesteryggen. Jebal Ali Golf Resort & Spa i De Forenede Arabiske Emirater tilbyder noget til enhver smag.

Af Christian Mostrup
Lørdag den 10. december 2011



Første indtryk
»Beware of peacocks«, pas på påfugle, står der advarende på et skilt, efter vi er kørt gennem porten ind til resortet. Vi må kun køre 20 kilometer i timen - med god grund, for få øjeblikke senere er vi lige ved at torpedere et af de smukke dyr i et sving. Påfuglene har været et vartegn for resortet siden åbningen for 30 år siden. I dag er her cirka 200 af dem.

Heldigvis slipper både fugl og taxa uden ridser, og vi ankommer sikkert til hovedindgangen, hvor fire ansatte samt en sikkerhedsvagt er klar til at tage imod os. Det 5-stjernede resort består af to hoteller; Jebel Ali Hotel, som vi bor på, og det lidt mere luksuriøse Palm Tree Court & Spa.  

Værelserne
Der er i alt 260 værelser i Jebal Ali Hotel. Standardrummene på 30 kvadratmeter indeholder udover senge to tunge lænestole, et lille bord, TV samt et skrivebord med stol.

Desuden er der en (meget) lille altan og et fint badeværelse med badekar og brus. Vil man have lidt mere plads, kan en opgradering anbefales - det giver et separat soveværelse med skrivebord og lænestole, og en stue med sofa og et rundt spisebord. Dog bliver altanen ikke større.

Mad og drikke
Resortet byder på 12 forskellige restauranter og barer. Ibn Majed er den største restaurant og ligger i hotellets lobby. Her er der om morgenen fire forskellige buffetborde med hvert sit tema - brød/kage, frugter, mælkeprodukter og varmt - mens kokke om aftenen står klar til at skære og stege ens kød, efter man har valgt det ved kødbuffeten.

Hver aften har også sit eget tema, f.eks. arabiske retter eller fisk. Skal det være mere uformelt, ligger en sportscafe i en bygning ved siden af, ligesom man i baren Captain’s kan nyde en kold drink udendørs helt nede ved strandkanten.

Særligt
Der er masser af 5-stjernede hoteller i Dubai. Dette udmærker sig ved at være et resort, hvor det er muligt at dyrke en lang række aktiviteter, bl.a. hesteridning, skydning, tennis, vandski og golf på resortets egen glimrende 9-hullers bane.

Plus 
Afslappet atmosfære, beliggenheden lige ved stranden – og så det utal af aktiviteter, man kan tage del i.

Minus
Tja, der kan vel altid findes en sten i skoen. Altanerne kunne godt være større, og så ligger resortet knap 45 minutter fra lufthavnen og et stykke uden for Dubais centrum.

 

 

0 kommentarer | 


Sådan ser Hotel d'Angleterre ud efter milliardombygning

Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj efter at have fået en omfattende renovering til omkring en halv milliard kr.

Top25: De billigste flybilletter i helligdagene

To helligdage forvandler to weekender i maj til oplagte tidspunkter for en miniferie. Rejseliv.dk tjekker priserne på flybilletter til 25 storbyer i Europa.

De græske øer hitter igen

17 mio udenlandske feriegæster vil rejse til Grækenland her i 2013, forudser de græske turistmyndigheder. De vil skabe en indtægt på cirka 80 milliarder kroner

Sidste chance for at stemme og vinde!

Vær med til at kåre Danmarks bedste strand, forlystelsespark, campingplads og havn og deltag i lodtrækningen om tre miniferier på Tivoli Hotel med indgang og turpas i Tivoli for en familie på fire. Sidste chance nu.

Guide: 5 sushi-steder i London

Den engelske hovedstad har gennem årtier været mødested for alverdens køkkener. Vi har besøgt fem gode sushi-restauranter med hver sin tilgang til den klassiske japanske spise.

Ud at rejse med de kendte

Der er efterspørgsel på rejser med guider, der er eksperter inden for deres felt og samtidig kendte fra medie- eller kulturverdenen. Her er syv rejser med kendte guider.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

Følg Rejseliv.dk her:

 

 


 
 

Her er vores bedste guides:

 

 

n/a

Check-in: Engelsk hygge

Duke House i Cambridge leverer en intim cocktail af hjemlig hygge og ærkebritisk indretning. Læs mere

Interview med rejsebogskongen himself

Selv om Tony Wheeler har beskæftiget sig med rejser i over 40 år, har grundlæggeren af forlaget Lonely Planet stadig mod på at opleve verden. Læs mere

CPH får selvbetjente bagage-drop

Tjek også selv bagagen ind - ny tidsbesparende service i Københavns Lufthavn fra sidst på året. Læs mere


Tilmeld dig nyhedsbrevet

n/a

Find overnatning i Danmark