Første indtryk

Umiddelbart ligner det en uoverstigelig opgave at besøge Japans hellige bjerg Koyasan. Bjerget, eller rettere bjergområdet, rejser sig over 854 stejle meter over havet, og kommer man fra Tokyo, kræver det en tur med hastighedstoget Shinkansen, (fra Osaka et lokaltog), en næsten 45 grader stejl kabelbane og på det sidste stykke en lokalbus. Derefter skal man være i stand til at lokalisere det tempel, hvor man skal overnatte. Der er 50 at vælge imellem. 

Når man først står i byen Koyas hovedgade, er stilheden og skønheden slående. Fri for storbyens larmende jag kan man gå på jagt efter sit natlogi, eller man kan nyde områdets mange templer, som ofte ligger ud til vejen.

Koyasan er et grønt bjergområde, nærmest norsk af udseende, hvor op om 20 meter høje nåletræer læner sig ind over stedets fælles begravelsesplads med over 200.000 grave.  

Et af de 50 templer er Fudo-In, som ligger stort set midt i byen. Traditionen tro har templet en lille forhave med en karpedam. Karper er for japanerne symbolet for styrke og udholdenhed. 

I receptionen møder man en yderst venlig og hjælpsom munk, som først viser gæsten fællesbadet – i dette tilfælde for kvinderne, derefter tager han imod aftenens bestilling af drikkevarer, og derefter får man anvist sit værelse. På værelset bliver man spurgt, om man vil deltage i munkenes morgenbøn klokken seks. Dette er frivilligt.

Værelserne 

Selv om Fudo-in ikke praler med luksuriøse forhold, så er det præcis det, gæsten får. Værelset er et 12-tatamimåtte-værelse (her svarende til cirka 20 m2), det har egen større entré med håndvask og aflukket toilet. 

Fudo-in har i alt ti værelser. For større hold af gæster har tempel-herberget værelser op til fire personer. Templerne ligger behageligt adskilt fra hinanden med gange imellem, så man skal være uheldig for at blive generet af andres støj gennem de papirtynde vægge. Nogle af værelserne eller suiterne har udsigt til haven, hvilket får prisen til at stige til 1.570 kr. pro persona, mens andre værelser nøjes med at vise et udsnit af de omgivende bjerge. 

Som altid på et traditionelt  japansk herberg er der stillet tebreve og en kande med varmt vand parat.  

Er det første gang, man prøver et traditionelt japanske værelse, kan det undre, hvor sengen eller sengene er henne. De kommer senere, når gæsten har forladt værelset for at spise aftensmad. Før aftensmaden kan man tage et bad. Efter asiatisk skik bader man om aftenen, så på mere hektiske dage, bør man bestille tid.

Ofte får man en time for sig selv, hvor den rejsetrætte krop kan blive skrubbet og skyllet. Husk at al vask med sæbe foregår før, end man sænker det mødige legeme i det store kar. 

Mad og drikke

Bortset fra drikkevarer er alt inkluderet i opholdets pris. Herunder aftensmad og morgenmad. Japanere sætter lige stor pris på smag som på udseende. Det gælder både maden og det aflukkede, silkedekorerede værelse, man spiser i. 

Menuen er af religiøse årsager vegetarisk, altså uden kød. Som vesterlænding kan man godt fare vild i de omkring 15 skåle med diverse indhold, som serveres på en og samme bakke. Den serverende munk taler ikke engelsk, så måltidet er en slags eksperiment for ganen og maven.

I undertegnedes tilfælde blev risen fejlagtigt spist af tekoppen og misosuppen blev til sovs ud over de sprødristede tempuras; friturestegte grøntsager. Da man befinder sig i et aflukke, forblev uheldighederne uopdagede. 

Vil man have hele oplevelsen med, kan man med fagter bede munken lade skydedørene stå åbne ud mod haven og svalegangen. 

Morgenmaden sker i samme værelse og efter samme mønster. De mange retter er ikke for de kræsne, men der er nok at vælge imellem, hvadenten man vil have koldrøget fisk eller dampende varme nudler.

Særligt

Byen Koya  og området Koyasan har været et religiøst centrum i over 1000 år. Det præger områdets byggestil med tempel efter tempel. Området har en for Japan sjælden stilhed, som brydes i højsæsonen omkring august. Gennem de åbne dobbeltporte kan man på sin tur gennem hovedgaden studere munkene, som minutiøst passer de grønne haver og river gruset omkring havens kampesten.   

Plus

Vil man prøve et afslappende ophold, hvor fred og ro er i højsædet, er Koyasan en oplagt mulighed. En vandring ad den lidt over tre kilometer lange stensti gennem gravområdet giver ro i sindet og en sælsom oplevelse af, at menneskeskabte stenmonumenter langsomt er ved at blive opslugt af den omgivende natur. Ellers kan man i Fudo-in tage en kop te med ud i haven og nyde karpernes leg i dammen.

Minus

Man tager til Koyasan for slappe af i både krop og sjæl. Desværre er byen også skæmmet af den skov af ucharmerende butikker, som ofte finder vej til populære rejsemål.

Pris 

Billigste værelse fra 1.063 kr. (pro persona) 

0 kommentarer |  Log ind for at skrive en kommentar